Tryptofan er en essentiel dvs. livsvigtig aminosyre,
Efter at have været på den sorte liste som kosttilskud i næsten alle lande siden 1989, er tryptofan nu igen tilladt i nogle lande. Det har kunnet fås i USA siden 2002, og nu kan det også fås hos Vitaviva.
Baggrunden for forbudet mod tryptofan er tragisk, men ikke uinteressant.
Hvordan tryptofan forsvandt fra markedet
I 1980erne besluttede det japanske firma Showa Denko, der som en af sine mange aktiviteter producerede tryptofan, at effektivisere og rationalisere deres produktionsmetode. Firmaet dyrkede bakterier i store tanke, hvor de blev fermenteret, hvorefter man ekstraherede tryptofan af bakteriesuppen. Man besluttede at benytte gensplejsede bakterier. Bakterierne blev modificeret flere gange med det formål at øge deres tryptofanproduktion. Bakterierne fik indsat gener, som både fik dem til at producere mere af bestemte enzymer, men som også medførte, at de dannede helt nye enzymer. Det resulterede i, at bakterierne som ønsket øgede deres stofskifte og producerede mere tryptofan, som blev så blev opsamlet, renset og til slut solgt på det amerikanske marked.
Firmaet besluttede på et tidspunkt også spare på den efterfølgende rensning for kemiske urenheder ved at halvere mængden af aktivt kul fra 20 til 10 kg pr batch.
Tryptofanen blev ikke sikkerheds-testet, fordi firmaet i mange år havde produceret tryptofan uden bivirkninger ved hjælp af fermenteringsmetoden med normale bakterier, og det blev heller ikke skønnet nødvendigt, blot forbi produktionsmetoden var blevet ændret.
I øvrigt blev den nye tryptofan ikke på nogen måde mærket, så det umiddelbart var muligt at skelne den fra tryptofan produceret efter den gamle produktionsmetode.
I løbet af nogle få måneder forårsagede den gensplejsede tryptofan en lidelse kaldet eosinofil myalgisyndrom (EMS). Sygdommen begynder med et forhøjet antal hvide såkaldt eosinofile blodlegemer, og kendetegnes ved immunologiske skader, smerter, muskelsvaghed og hævelse i arme og ben, hudforandringer, hårtab, bindevævsforandringer og udbredt nervebetændelse samt andre alvorlige symptomer. Det medførte 37 dødsfald og 1500 tilfælde med varige skader. Det tog også flere måneder at opdage, at kilden til disse symptomer alene stammede fra giftstoffer i tryptofanen fra Showa Denkos gensplejsede bakterier.
Forskere har senere fastslået, at det udelukkende var Showa Denkos produktion af tryptofan der var giftig, og at den indeholdt en forurening kaldet EBT og muligvis andre giftstoffer, som forårsager EMS-lignende symptomer på rotter. Katastrofen kunne i øvrigt godt have været endnu større, idet ikke alle der havde indtaget den forurenede tryptofan fik EMS-symptomer, men i gennemsnit 1 ud af 250.
Showa Denko har dog aldrig frigivet prøver af de gensplejsede bakterier, der gik under betegnelsen ”Strain V” således, at bakteriernes stofskifteprodukter kunne blive undersøgt. Firmaet hævder, at de destruerede alle bakterierne, da det gik op for dem, at deres produkt forårsagede helbredsproblemer.
Firmaet hævdede efterfølgende, at problemet stammede fra en mangelfuld rensning, men der havde tidligere været brugt en tilsvarende lille mængde aktivt kul med ikke-gensplejsede bakterier uden problemer. Desuden dokumenterede en sagfører, at EMS var fremkommet før man halverede mængden af aktivt kul. Også mange andre firmaer end Showa Denko havde produceret tryptofan vha. ikke-gensplejsede bakterier uden problemer.
Følgen heraf blev, at den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse FDA forbød salg af tryptofan som kosttilskud i 1990 efter at det havde været trukket tilbage fra markedet året før. Det forbud holdt sig helt til 2002 på trods af, at en udredning lagde hele ansvaret på Showa Denkos forurende produkt. FDA fortsatte dog med at hævde, at tryptofan var en kilde til EMS. Mange mener, at den virkelige årsag var et politisk pres på FDA fra interesser, der ønskede et konkurrerende produkt væk fra markedet og fordi FDA, i lighed med den danske Fødevarestyrelse, ikke bryder sig om kosttilskud.
Det paradoksale er, at der aldrig har været den slags problemer med tryptofan i Canada eller i Europa eller for den sags skyld med noget som helst konventionelt fremstillet tryptofan-produkt. FDA anså tilsyneladende heller ikke tryptofan for så farligt, at det ikke fortsat måtte indgå i spædbørnsernæring, medicinalprodukter og slankemidler.
Og for at runde ironien af, så udstedte den amerikanske regering den 9. februar 1993 et patent (#5185157) der gik ud på at anvende L-Tryptofan til at behandle og helbrede – EMS – Ja, nøjagtig den samme lidelse, som førte til forbuddet i 1989/90. Det viser sig, at ren tryptofan er det bedste middel, også mod det.
Referencer
http://www.psrast.org/jftrypt.htm
http://psrast.org/demsd.htm
http://www.seedsofdeception.com/utility/showArticle/?objectID=263/
http://www.lef.org/fda/fdaban95.html