Melatonin (N-acetyl-5-methoxytryptamin) blev isoleret på et laboratorie så sent som 1958. I kroppen produceres hormonet ud fra aminosyren tryptofan, hvor det udskilles af koglekirtlen, en kirtel på størrelse med en ært og form som en grankogle. Den er en slags søsterorgan til hypofysen og er placeret i midten af hjernen, den primitive del, der har at gøre med selvregulerende dele af kroppen, følelsesmæssig adfærd og seksualitet. Tidligere mente man, at denne kirtel var rudimentær, dvs. et levn fra et tidligere udviklingsniveau, hvor kirtlen fungerede som en lysfølsom modtager.
I dag ved vi, at epifysen er en del af hormon- og nervesystemet. Vores egenproduktion af melatonin topper i seks-årsalderen, falder brat ved puberteten og mindskes med årene. Kirtlen modtager nerveimpulser fra det lys, der rammer øjets nethinde. Når lyset rammer øjet, hvilket især sker i dagtimerne og mest om sommeren, nedsættes produktionen af melatonin.
Kroppens indre ur har en egenrytme, der er længere end 24 timer. Den svinger typisk fra 24,5 til 25 timer. Når vi alligevel ikke forrykker vores døgnrytme, skyldes det netop, at det lys, der rammer nethinden hver dag, holder det indre ur i skak.
Når mørket falder på, vil epifysen begynde at producere melatonin, og i løbet af få timer, mellem kl. 2 og 3 om natten er produktionen maksimal. Det anslås at raske unge og midaldrende voksnes koglekirtel udskiller mellem 5 og 25 µg melatonin hver nat. Visse ting kan forstyrre dette forløb. Har man f.eks. indtaget alkohol, vil det hæmme kroppens egenproduktion af melatonin, og tænder man lys om natten - f.eks. for at gå på toilettet, vil melatonproduktionen straks ophøre og kun langsomt genoptage produktionen.
Melatonin og kræft
Denne natlige melatoninproduktion er af betydning i forebyggelsen af kræft. Det er derfor af betydning for vores sundhed at sove i mørke hele natten således, at vi får maksimal gavn af melatoninets antioxidanteffekt og kræftforebyggende egenskaber.
To amerikanske undersøgelser og en stor dansk befolkningsundersøgelse har vist, at kvinder der har natarbejde, øger deres risiko for brystkræft. Allerede efter 6 måneders natarbejde øges risikoen for at udvikle brystkræft. Efter 6 år med natarbejde er risikoen øget 70%. Anden forskning peger på, at kvindeligt flypersonale - og særligt de med søvnproblemer - har dobbelt forhøjet risiko for at udvikle brystkræft.
Kvinder har brug for deres natlige melatoninproduktion fordi hormonet hæmmer østrogenproduktionen som mange kræftsvulster er afhængige af.
Når man tager et tilskud af melatonin, svarer det til at fortælle kroppens indre ur, at om ½ - 1 time er det midnat. Derfor tages tilskud bedst før sengetid og allerbedst ½ - 1 time før midnat. Personer med natarbejde bør også tage evt. melatonintilskud før midnat ved normal sovetid.
Melatonin bruges mod jetlag og søvnproblemer - f.eks. ifm. skifteholdsarbejde. Man har endvidere med held normaliseret blindes døgnrytme med melatonintilskud. Hvor det er tilgængeligt, benyttes det også i cancerterapien.
Melatonin er ikke vanedannende - selv i høje doser - og der er p.t. ingen rapporter om bivirkninger fra melatonin.
Gravide og personer under 40 år anbefales ikke at tage melatonintilskud. Man bør heller ikke tage mere end 5 mg. i døgnet.
Generelle anbefalinger af melatonintilskud lyder på:
Fra 40 år: 0,5 - 1 mg før sengetid
Fra 45 år: 1 - 2 mg før sengetid
Fra 55 år: 2 - 2,5 mg før sengetid
Fra 65 år: 2,5 - 3,5 mg før sengetid
Fra 75 år: 3,5 - 5 mg før sengetid
Nogle lande er meget restriktive når det gælder melatonin. Her kan det være en hjælp at indtage tryptofanholdige fødevarer eller tage et tilskud af forstadiet til melatonin som er Tryptofan.
Se også Jetlag
