Alkoholisme

Kronisk alkoholisme er i de allerfleste tilfælde en arveligt betinget stofskiftesygdom, beslægtet med diabetes og hypoglykæmi. Denne og andre former for alkoholafhængighed forværres imidlertid altid yderligere af fejlernæring og forkert behandling.
Alkoholisme og alkoholmisbrug kan i stor udstrækning forebygges, meget ofte helbredes og ellers holdes helt eller delvis i skak gennem et velafbalanceret ernæringsterapeutisk program. Et særligt kendetræk ved denne tilstand er svær afhængighed forårsaget af individets hjernekemi, hvor nedbrydningsstoffet acetaldehyd omdannes til det vanedannende stof THIQ (tetrahydroisoquinolone). Blandt de medvirkende årsager til kronisk alkoholisme, overforbrug og afhængighed af alkohol er også lavt blodsukker, allergi og forskellige typer forgiftninger.
Nogle få forskere har allerede længe forstået denne lidelses grundlæggende problematik, og at denne problematik er af biokemisk natur.
Resultaterne af den ernæringsterapeutiske form for behandling er endnu ikke anvendt eller almindeligt kendt. Hverken blandt læger eller lægfolk har man idag opdaget de afgørende gennembrud i forskning og terapi, selvom resultaterne allerede har eksisteret i over en menneskealder.
Alkoholisme forårsager i gennemsnit en livsforkortelse på 10 til 12 år, med drastisk nedsat livskvalitet og svækket helbred i praktisk talt alle henseender.
Selvom alkoholisme er vidt udbredt, er lidelsen stadig en af de dårligst forståede og mest fortiede sygdomme, sjældent erkendt og langt sjældnere korrekt diagnosticeret.
Doktor Brody, Lakes Region General Hospital, Laconia, New Hampshire gjorde på et relativt tidligt tidspunkt i sin behandling af alkoholikere to iagttagelser:
(1) At den traditionelle terapi - dengang som nu - var praktisk talt nyttesløs. Og
(2) at det kliniske billede af alkoholisme havde forbløffende meget tilfælles med en anden lidelse, som man cirka en menneskealder tidligere havde lært at diagnosticere og behandle, nemlig hypoglykæmi eller lavt blodsukker.
Denne lidelses mest karakteristiske symptom er, at sukkerkoncentrationen i blodet ofte falder drastisk, og energitilførslen til kroppens organer, herunder hjernen, derfor svigter. Der opstår med andre ord en biokemisk energikrise, der kan udløse et utal af forskellige problemer, afhængig af hvilket organ i kroppen, der i første række bliver ramt af energikrisen.
Men først og fremmest vil patienten i desperation og panik gribe efter hvad som helst, der hurtigt kan genoprette energitilførslen. Og det kan sukker og alkohol.
Problemet med at bruge sukker eller alkohol som "førstehjælp" i en biokemisk energikrise er, at selvom disse stoffer hjælper hurtigt og ophæver krisesymptomerne næsten øjeblikkeligt, så skader de i det lange løb mere, end de hjælper. Når energikrisen er overstået, nedbrydes både sukker og alkohol til direkte giftige substanser, der gradvis ødelægger organismens funktioner.
Løsningen er selvfølgelig at forhindre energikrisen før den opstår, og at gøre dette med naturlige, ufarlige midler og på en måde, der er i overensstemmelse med organismens eget naturlige biokemiske funktionsmønster.
Perioden mellem måltiderne bør være korte for at undgå, at blodsukkerkoncentrationen mellem to måltider skal nå at falde dramatisk. Det tager nemlig i alle tilfælde nogle timer at fordøje et måltid, også selv om det i stor udstrækning består af letfordøjeligt sukker. Det er først når sukkerfordøjelsen er ved at være afsluttet, at blodsukkerkurven foretager sit styrtdyk ned under det acceptable. Og dette styrtdyk kan altså nu undgås, fordi patienten i mellemtiden allerede har indtaget et mini-mellemmåltid, og blodsukkeret derved så småt igen er ved at stige.
Det er en almindelig iagttagelse, at såvel koncentreret sukker som alkohol drænerer organismen for en lang række livsvigtige stoffer, især mineraler og vitaminer. Dette sker bl.a. fordi disse stoffer medvirker i omsætningen af sukker og alkohol. Man kan altså spise og drikke sig til mineral- og vitaminmangler. Man skal bare spise sukker og drikke alkohol.
B-vitaminmangel er udbredt blandt alkoholikere og forårsager i sig selv tarmbetændelse, der vanskeliggør optagelsen af blandt andet B-vitaminerne. Når man i denne situation giver B-vitamin indsprøjtninger, vil virkningen være, at tarmbetændelsen begynder at læge, og resultatet heraf er igen, at B-vitaminerne og de andre nutrienter, der er blevet givet i tabletform, atter kan optages fra tarmen.
En generel anti-alkohol faktor
Det var professor William Shive, der i 50'erne fandt en antialkohol faktor i lever, kål og en række andre levnedsmidler. Denne faktor var aminosyren glutamin. Under sit laboratoriarbejde med mikrober observerede han, at disse ikke blev skadede af alkohol, når der samtidig blev tilsat en vis mængde glutamin til deres næringsmiljø.
Yderligere forskning afslørede, at glutamin generelt neutraliserede alkohols giftvirkninger. I den menneskelige organisme fungerer glutamin blandt andet som en bæresubstans, der fragter alkoholens giftige nedbrydningprodukter ud gennem blod-hjerne-barrieren ved hjælp af en slags pendultrafik.
Desuden har glutamin en regulerende virkning på blodsukkeret, fungerer som energifoder til hjernen og har mange andre ønskværdige funktioner.
Frisktillavede måltider af friske råvarer af god kvalitet, fristende og delikate, skal tilstræbes, da patienten ofte har ringe eller ingen appetit. Da fordøjelsessystemet tit underfungerer og er irriteret, bør stærke krydderier og sværtfordøjelige retter undgåes. Milde, aromatiske krydderier, der støtter og hjælper fordøjelsen bør dog benyttes med måde. Supper på fisk, lam, vildt og lignende tilberedt med mange urter, krydderurter, grønsager og aromatiske krydderier som kommen, koriander, gurkemeje, løvstikke og lignende kan varmt anbefales. Frisk grønsagsjuice og fortyndet frugtjuice drikkes mellem måltider, men ikke sammenblandet.
Dette program er teoretisk set forudsætningen for den terapeutiske udbygning med kosttilskud. Dette må ikke opfattes på den måde, at hvor man i akutte og andre betrængte situationer ikke kan etablere den ønskede basiskost, er man udelukket fra at benytte vitaminer og mineraler. Tværtimod. Isolerede vitaminer, mineraler og andre nutrienter kan udrette underværker i akutte situationer.
Selvom fuldlødig kost i sig selv er en stor hjælp for patienten, er heller ikke den tilstrækkelig til effektiv og sikker behandling af tilstanden. Koncentrerede tilskud af nutrienter er også nødvendige. Et forslag til et kosttilskudsprogram er følgende:
Mineraler:

• Magnesium: 200 - 250 mg morgen og aften.
• GTF Krom: (200 - 400mkg) daglig.

Tilskud af GTF Krom er af central betydning for normalisering af sukkerstofskiftet, blodsukkerbalancen og dermed celleenergi)
Vitaminer:

• A-vitamin: 10.000 - 50.000 i.e. dgl.
• B-Complex: 1 tbl. dgl.
• B3-vitamin nikotinsyre): 25 - 50 mg dgl.
• C-vitamin: 2 - 3 g dgl. (calciumascorbat til rygere og sarte maver).
• E-vitamin: 200 - 800 i.e. dgl.
• B3-vitamin er af central vigtighed, når det gælder om at afværge abstinens-symptomer og trangen til alkohol.

Essentielle fedtsyrer og fosfolipider

• Omega 3 fedtsyrer fås fra fed fisk og fiskeolie, torskelevertran, hørfrø og hørfrøolie og i mindre grad fra græskarkerner, raps, hvedekim, portulak, grønne grøntsager, sesamfrø og -olie, soja og valnødder. 1 spskf. torskelevertran dgl. eller 1 tskf. malede hørfrø hver morgen er billigere end fiskeoliekapsler. Tilsæt evt. et par kapsler E-vitamin til hørfrøolien for at undgå harskning. Dosering i form af fiskeoliekapsler: 2-4 daglig.
• Omega 6 fedtsyren Gammalinolensyre (GLA) fås fra planterne Hjulkrone (Borago officinalis) og kæmpenatlys (Oenothera biennis). Dosering i form af kapsler: 1 daglig.
• Lecithin: 300 mg - 3 g dgl.

Aminosyrer:

• L-Glutamin: Samlet op til 3 g dgl mellem måltider. (Meget væsentlig for afgiftning, især af centralnervesystemet, samt for at modvirke abstinenser og trangen til alkohol.)
• L-Cystein: Pga. mineralmangel - især af zink, mangan, magnesium og selén - er alkoholikeren meget modtagelig for og ofte belastet af tungmetalforgiftining. L-Cystein har en udrensende virkning på tungmetaller og neutraliserer frie radikaler. Samtidig har denne aminosyre en generel genopbyggende virkning på forældet og slidt væv.
• L-Carnitin: Er en aminosyre, der fremmer fedtforbrænding i cellerne og derved - i lighed med co-enzym Q-10 - generelt øger celleenergi og aflaster især hjertet, der hos alkoholikere ofte er belastet.

Enzymer:

• Coenzym Q-10: Øger direkte celleenergien og hjælper dermed alkoholikeren over den basale energikrise.
• Fordøjelsesenzymer: På grund af alkolholikerens ofte stærkt nedbrudte fordøjelsessystem, er det ofte nødvendigt, at støtte stofskiftet med tilskud af fordøjelsesenzymer.

Andet

• Mavesyrefremmende: BetainHCl 1 kapsel undervejs gennem større måltider.
• Dimethylglycin (DMG): Mindsker trangen til alkohol
• Mælkesyrebakterier: Også gavnlige, da de holder tarmfloraen i orden.

Kostplanen består af rigeligt naturligt fedt, mejeriprodukter, grønsager og friske frugt- og grønsagssafter. Fuldlødig, afvekslende og letfordøjelig kost er en basal forudsætning for at føre et ernæringsterapeutisk behandlingsprogram mod alkoholisme til et gunstigt resultat.
Sukker, slik, konfekt, chokolade, honning og alle former for simple kulhydrater for eksempel i form af stivelsesprodukter som pasta, hvidt mel og ditto brød skal fjernes fra kosten. Frysevarer, konserves og industrilevnedsmidler med tilsætningsstoffer, farvestoffer, sødemidler og konserveringsmidler skal omhyggeligt undgåes.
Patienten skal - måske gradvis - opgive alle former for stimulanser - kaffe, tobak, sovetabletter, nervemedicin af enhver slags og selvfølgelig narkotika og alt der indeholder alkohol selv i ringeste mængde. Vær opmærksom på, at alkohol findes i mange mediciner og naturmediciner.