I hvert fald har amerikansk opmærksomhed og kapital nu rettet sig mod et institut i Tbilisi i den fattige stat, Georgien, hvor man siden 1950-erne har forsket i modstandsdygtige bakterier og deres tilhørende bakteriofager - det fortæller tidsskriftet Mit Helbred.
En bakteriofag er faktisk et virus, der er ca. 1000 gange mindre end den bakterie, den angriber. Bakteriofagerne har specialiseret sig i at snylte på bakterier og formerer derved sig selv. Det dør bakterien af. Og kun netop den pågældende værtsbakterie, for bakteriofagen er uskadelig for alle andre bakterier og er uden bivirkninger.
I Georgien, hvor man typisk ikke har råd til penicillin, har man traditionelt betjent sig af injektioner med blandinger af bakteriofager.
De findes rundt om i naturen, og er dermed en vældig ressource.
Nu har et amerikansk børsmæglerselskab, Georgia Research Institute, så etableret sig med et laboratorium under instituttet i Tbilisi, og samarbejder intensivt med USA-firmaet Intralytix og en forskergruppe i Maryland, om at udvikle bakteriofager.
Ifølge bladet slog resistente bakterier mindst 60.000 mennesker ihjel alene i USA i 1998.