Det mest kendte antibiotikum er penicillin, som opløser bakteriers cellevægge. Penicillin dannes af skimmelsvampen Penicillinum notatum. Dets virkning på bakterier blev opdaget af den engelske mikrobiolog Alexander Fleming i 1929, men først under 2. Verdenskrig blev det muligt at renfremstille og masseproducere det i større målestok.
Før antibiotikaens indtog kunne bakterieinfektioner være en alvorlig sag. Alvorlige infektioner med blodforgiftning, lungebetændelse og tuberkulose havde ikke sjældent dødelig udgang. Andre bakterieinfektioner kunne medføre varige mén. Succesen med antibiotika har ikke været til at overse. Det blev et af det 20. århundredes største medicinske triumfer.
Resistens
Nu, lidt over et halvt århundrede senere, oplever vi for alvor succesens bagside i form af antibiotikaresistente bakterier. Det drejer sig om såkaldt erhvervet resistens, hvor bakterier der tidligere gik til grunde, nu overlever en antibiotikabehandling. Problemet er værst i de lande, hvor forbruget af antibiotika er højst og skyldes at bakterier på relativ kort tid er i stand til at udvikle enzymer, der hæmmer det antibiotikum de behandles med. Herved bliver medicinen uvirksom og det bliver nødvendigt med andre eller stærkere antibiotika. Når også disse antibiotika holder op med at virke, er vi havnet i den situation vi frygter mest: Multiresistente dræberbakterier.
Bivirkninger
For tiden er antibiotika under mistanke for at kunne medvirke til udvikling af brystkræft. Vi ved endnu ikke om fremtiden vil be- eller afkræfte denne mistanke. Vi ved derimod at antibiotikabehandlinger svækker det naturlige immunforsvar, fordi slimhinderne i svælg og tarm får ødelagt sin godartede mikroflora af penicillinen, hvorefter vi risikerer nye infektioner og betændelse.
Årsag og virkning
Problemet med bakterieinfektioner kan anskues fra to sider:
A: Vi smittes med bakterier som svækker os så vi bliver syge - eller
B: Vi svækker vores modstandskraft hvorved bakterier får fodfæste og gør os syge.
I mange tilfælde når vi længst ved at benytte B som udgangspunkt, når der skal forebygges mod bakterieinfektioner.
Problemer med antibiotikaresistens minimeres ved:
- at begrænse brugen af antibiotika mest muligt.
- at holde vores immunforsvar stærkt således at bakterier ikke får fodfæste.
- at der stilles en korrekt diagnose således at antibiotikaen kun bruges hvor det er absolut nødvendigt.
- at der ikke bruges for bredspektret antibiotika.
- at kontrollere at de gældende retningslinier for brug af antibiotika overholdes
Naturlige alternativer
I mange tilfælde findes der naturlige og effektive alternativer til antibiotika når det først er gået galt. I modsætning til konventionel antibiotika, som kun virker mod bakterier, virker mange af disse alternativer også mod andre typer af mikroorganismer, f.eks. nogle vira, svampe og parasitter.
I ekstreme tilfælde hvor den konventionelle antibiotika har måttet give op, vil kendskab til andre præparater end antibiotika ligefrem kunne betyde forskellen på liv eller død, men selvbehandling uden fornøden indsigt i den aktuelle infektion kan naturligvis kun frarådes.
C-vitamin (ascorbinsyre)
Er et fantastisk middel mod alle bakterieinfektioner. De der ikke har haft gode resultater med C-vitamin kan kun have taget for lidt. De hvide blodlegemer der skal fjerne bakterier overalt i kroppen hvor de ikke bør være, er afhængige af C-vitamin, og blodlegemernes aktivitetsniveau øges med større mængder af vitaminet.
Voksen dosering:
Ved akutte bakterieinfektioner tager man (voksne) normalt 2-3 g C-vitamin som støddosis. Herefter tages 1 ½ - 2 g hver time, i svære tilfælde mere. I meget alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at få C-vitaminet i form af større injektioner hos en læge.
Jo tidligere behandling indledes, desto hurtigere får man bugt med infektionen. For at øge optagelsen af C-vitaminet kan det være en god idé at supplere med nogle bioflavonoider. F.eks. noget frisk frugt- eller grøntssagssaft. Når kroppen har nået mætningspunktet for C-vitamin, bliver afføringen tynd. Trap langsomt ned til normaldosis.
Colloidalt sølv (CS)
Sølv har været kendt i århundreder for sin bakteriehæmmende virkning, og i terapien har sølvpræparater har været almindelig udbredt lige til fremkomsten af antibiotika.
Colloidalt sølv er en betegnelse for mikroskopiske sølvpartikler delvist i form at sølv-ioner opslæmmet i demineraliseret vand. Præparatets styrke måles i PPM (Parts Per Million). Colloidalt sølv menes at virke ved at forstyrre bakteriernes enzymsystem. CS vil, hvis det kommer i kontakt med tarmens bakterier, svække eller dræbe disse lige som konventionel antibiotika. Derfor vil det være tilrådeligt at kombinere CS med tilskud af mælkesyrebakterier. Det antages dog, at størstedelen af det indtagne CS optages af mundslimhinden og derfor kun i begrænset omfang når tarmindholdet.
Bakterier er dog også i stand til at udvikle resistens over for sølv, hvorfor vi lige som med antibiotika også bør undgå unødig brug af sølvpartikler mod bakterier.
Voksen dosering:
Akut dosering til voksne: 1 spiseskefuld (40 PPM) ved de første tegn på infektion. Dernæst tages 1-2 teskefulde 3-4 gange daglig forskudt for måltider indtil infektionen er væk og behandlingen er færdig. Doseringen kan dog variere fra præparat til præparat.
Nogle nyttige urter
Echinacea purpurea & -angustifolia
Denne Nordamerikanske plante blev oprindelig anvendt af indianere mod sår, slangebid og betændelse. Den hæmmer bakteriers evne til at trænge ind i cellerne og stimulerer i særlig grad en type hvide blodlegemer kaldet makrofagers som fortærer bakterier i kroppen. Den er god alene, men kan med fordel tages sammen med Guldsegl. Som regel er flydende ekstrakter af Echinacea de bedst og hurtigst virkende.
Voksen dosering:
- 1:2 flydende ekstrakt: 10-20 ml daglig ved akutte infektioner
Gyldensegl (Hydrastis canadensis)
Er ligesom Echinacea en nordamerikansk plante, som indianerne brugte som lægeurt. Planten aktive indholdsstoffer indbefatter forskellige alkaloider, bl.a. Berberin. Den virker udrensende, desinficerende og bakteriehæmmende.
Voksen dosering:
- Tørret rod (10% alkaloid): 250 mg 3 gange daglig
Hyperikum (Hypericum perforatum)
Er fra gammel tid et meget brugt middel som ingrediens i sårsalve. Hyperikum er ud over sin humørregulerende virkning kendt for sin betændelseshæmmende og antibakterielle effekt der kan klare resistente stafylokokker. Hyperikum indeholder bl.a. stoffet hyperforin som virker antibiotisk. Planten kan også bruges udvortes. Den kan med fordel anvendes sammen med Echinacea.
Hyperikum er ugiftig i de anbefalede doseringer og afgifter kroppen i en grad så også en del medicin, der tages sammen med Hyperikum, kan miste sin virkning. Personer der tager Hyperikum bør undgå stærk sol, da den virker foto-sensibiliserende.
Voksen dosering:
- 1:2 flydende ekstrakt: 5 ml daglig ved akutte infektioner
- Tørret rod: 4 g 3 gange daglig ved akutte infektioner
Hvidløg (Allium sativum)
Hvidløg har en lang tradition som et naturligt antibiotikum. Lægekunstens grundlægger Hippokrates anbefalede det bl.a. som desinfektionsmiddel. I dag ved vi, at når hvidløget knuses, går dets indholdsstoffer i forbindelse med hinanden og danner antibakterielle forbindelser, bl.a. svovlforbindelsen allicin. Det er påvist at hvidløgssaft enten hæmmer eller dræber mere end 20 bakteriearter. Hvidløg virker dog bedst ved infektioner i tarme og luftveje.
Voksen dosering:
- Frisk hvidløg: Mindst 3 store fed daglig. Egentlig er der er ikke nogen øvre grænse ved akutte infektioner
- Tørret pulver: 300 mg 3 gange daglig før måltider ved akutte infektioner
Ekstrakt af olivenblade (Oleae folium)
Olivenbladsekstrakt har været anvendt mod infektioner i tusindvis af år, og dets virkning er blevet bekræftet af nyere videnskabelig forskning. Oliventræets frugt, bark, rødder og i særlig grad dets blade indeholder bl.a. bitterstoffet oleoperin, der både stimulerer de hvide blodlegemer og hindrer formering af mikroorganismer, herunder bakterier ved at forstyrre deres produktion af aminosyrer.
Voksen dosering:
- Dosering ved akutte bakterieinfektioner er 1 kapsel (500 mg, mindst 15% oleoperin) taget i en uge 3 gange daglig forskudt for måltider. Ved svære infektioner kan dosering fordobles
Ekstrakt af vild oregano (Origanum vulgare)
Oregano er måske nok mest kendt som et pizzakrydderi. Vild oregano er imidlertid en gammel lægeurt. Det indeholder terpen-stoffer som thymol og carvacrol der hæmmer coli-bakterier, salmonella og stafylokokker. Forskere har endvidere fundet, at vild origano har en højere antioxidantvirkning end andre urter.
Voksen dosering:
- Dosering af kapsler med vild oregano: 2 stk 1 - 3 gange daglig alt efter infektionens sværhedsgrad
Tag ikke en oregano-kur under graviditet.
Gevinster
Hvis nogen har fået det indtryk, at kroppen er forsvarsløs overfor bakterier, så er det langt fra tilfældet. Den kan i vid udstrækning selv klare mange bakterieinfektioner. Det gør den ved hæve kropstemperaturen så vi får feber og ved at danne antistoffer. Suppleres med naturlige alternativer vil langt de fleste infektioner bukke under. Gevinsten vil være mindre resistensudvikling i samfundet og bedre immunforsvar hos den enkelte.
