Antioxidantbehandling af kræft

Synergier. Enhver antioxidant modvirkes i princippet af en enkelt type fri radikal ved en særlig mekanisme. Dette indebærer, at tilførsel af kun en enkelt type antioxidant ikke kan give en fulstændig antioxidantbeskyttelse uanset om man øger dosen kraftigt. Hvis man derimod tilfører flere forskellige antioxidanter samtidig, bliver resultatet bedre end den forventede totale effekt, dvs. at man får en synergieffekt. Denne helt simple kendsgerning er meget velkendt, men den er tit ubeagtet i debatten. De fleste videnskabelige forsøg, der er blevet gennemført med antioxidantbehandling, er blevet lavet med én specifik antioxidant. Årsagen til dette er, at det er nemmere at organisere forsøg med kun én variabel. Derfor er det ikke så mærkeligt, at man tit stiller spørgsmålstegn ved værdien af kosttilskud, men er enige i ernæringens store betydning som antioxidantbeskyttelse. Maden indeholder jo mange antioxidanter, hvorimod de fleste forsøg med kosttilskud er blevet gennemført med en enkelt antioxidant ad gangen.
Antioxidanter som cancerterapi. Deres virkning og interaktion med stråling og cytostatika
Endo- og exogene antioxidanter forhindrer celleskader ved at eliminere frie radikaler. Virkningen af nogle cytostatika og af stråling i forbindelse med kræftbehandling indebærer, at der bliver dannet frie radikaler, der skader kræftcellerne. Derfor er det logisk, når man formoder, at antioxidanter ville kunne modvirke virkningen af konventionel kræftbehandling og derved kunne være kontraindicerende. Yderligere årsag til usikkerhed i forbindelse med dette er den kendsgerning at mange kræftpatienter faktisk tager antioxidanter som supplement til konventionel kræftbehandling. I en nylig publiceret undersøgelse bliver andelen af kræftpatienter der tager antioxidanter vurderet til 23 %.
De fleste er klar over at man nøje studerer en evt. virkning af antioxidanter som kræftprevention. Men de færreste ved at man intensivt har undersøgt antioxidanter som et muligt supplement til kræftbehandling og at dette har vist meget interessante resultater. Et stort antal undersøgelser har påvist at antioxidanter nedsætter bivirkningerne ved kemoterapi.
Der skal her gives en meget kortfattet oversigt over publiceret forskning om effekten af enkelt eller kombineret antioxidantbehandling som eneste kræftbehandling eller kombineret med sædvanlig behandling.
Vitamin A og karotenoider
Det er blevet påvist, at beta-karotenets virkning er dårligere end nogle naturlige karotinoider og det er blevet diskuteret om det har en negativ forebyggende virkning på storrygere. Det er i en dobbeltblindet undersøgelse blevet påvist, at lykopen er effektivt mod prostatakræft.
Retinolsyre har vist sig at have god effekt ved behandling af akut promyeloisk leukemi.
Vitamin A og beta-karoten forøger virkningen af stråling in vivo og vitamin A forøger responsfrekvensen hos patienter.
Tilskud af vitamin A ved kombineret kemoterapi gav øget effekt i to patientundersøgelser.
Vitamin A interfererer ikke med methotrexat, cisplatin eller etoposid.
Undersøgelser der har påvist nedsat virkning af kemoterapi, når der samtidig gives A-vitamin, mangler.
Vitamin C
Vitamin C forøger virkningen af stråleterapi og nedsætter bivirkningerne.
Vitamin C forøger virkningen af cyclofosfamid, vinblastin, doxorubicin, 5-fluorouracil, procarbazin og asparaginas in vivo.
Samtidig tilføjelse af vitamin K forhøjer yderligere disse to nævnte virkninger af vitamin C i dyreforsøg.
Der findes ingen publikationer, der har påvist en nedsat virkning af kemoterapi, som følje af C-vitaminbehandling.
Vitamin C kan forøge resistensen mod doxorubicin hos brystkræftceller, der allerede er blevet resistente, men ikke hos ikke-resistente celler.
Vitamin E
Vitamin E inducerer apoptose (celledød) hos eksperimentielle cellelinjer.
Vitamin E kombineret med omega-3 ("umættede fedtyrer fra fisk") forøger overlevelsestiden hos patienter med terminal kræft.
Vitamin E forøger virkningen af 5-fluorouracil, doxorubicin og cisplatin in vivo.
Der findes ingen dokumentation in vivo der har påvist en reduceret virkning af kemoterapi ved tilførsel af vitamin E.
Selen
En vis positiv virkning in vitro og in vivo på tumorudvikling og symptom.
Selen forøgede aktiviteten af cisplatin på mus og nedsatte cisplatinets toxicitet på patienter.
Der findes ingen dokumentation der har påvist at selen kan reducere virkningen af kemoterapi.
Q10
Q10 kan ikke forstyrre virkningen av radioterapi eller doxorubicin.
Der findes ingen dokumentation, der omtaler at Q10 ville kunne inhibere virkningen af kemoterapi.
Melatonin
Melatonin forøger tumorcellernes apoptose (celledød).
Melatonin mindsker kachexi-symptomer (udmarvelse) hos kræftpatienter.
Melatonin som eneste behandling forøger overlevelsestiden hos kræftpatienter i terminalstadiet.
Melatonin forøger virkningen af strålebehandling på kræftpatienter.
Melatonin forøger overlevelsestid og tumorrespons hos patienter i behandling med tamoxifen, cisplatin og etoposid.
Dokumentation der påviser nedsat virkning af kemoterapi når der samtidig gives melatonin mangler.
N-acetylcystein
N-acetylcystein interfererer ikke med strålebehandling in vitro, på patienter eller med cyclofosfamid.
I undersøgelser på dyr, men ikke på mennekser, er det blevet påvist at N-acetylcystein ville kunne reducere virkningen af doxorubicin.
Glutathion
Glutathion kan ikke forstyrre strålebehandling.
Glutathion nedsætter toxiciteten og forøger antitumor-virkningen af cisplatin på kræftpatienter.
Eventuel interaktion mellem gluththion og anden kemoterapi er kun i undersøgt i begrænset omfang.
Flavonoider
Mange flavonoider forøger kræftcellers følsomhed overfor stråling.
Mange flavonoider (epigallocatechin gallat fra grøn te, genistein fra soya og rødkløver, curcumin fra gurkemeje, silibilin fra almindelig marietidsel samt quercetin fra mange gule planter) har en tyderlig antitumor-effekt.
Grøn te, quercetin og genistein forøger koncentrationen af kemoterapeutika i resistente cellelinjer.
Quercetin forøger antitumoraktiviteten af cisplatin og busulfan, og interfererer ikke med doxorubicin eller etoposid.
Tamoxifenaktiviteten reduceres in vivo i dyreforsøg ved brug af tangeretin og in vitro af genistein.
Kombinationer af antioxidanter
Det er blevet påvist, at kombinationer af antioxidanter har synergistisk antitumorvirkning in vivo.
Kombinationer af antioxidanter med kemoterapi og strålning er blevet påvist at kunne forøge overlevelsestiden og reducere toxiciteten hos kræftpatienter.
Potentielle mekanismer for antioxidanteffekter ved kræftbehandling
Ifølge nyere forskning medieres effekten af stråling og kemoterapeutika mindre gennem svær DNA-skade ledende til nekrose, men mere gennem skader som starter en apoptos-proces. Da mange antioxidanter også inducerer apoptose, er der potentiale for synergieffekter mellem antioxidanter, stråling og kemoterapi. Kræftceller skulle også være forhindret i at bruge antioxidanter til reparation.
Denne nye viden vender op og ned på tidligere antagelser om at antioxidanter ville kunne være kontraindiceret.
Attituder og nye muligheder
Kirurgi, stråling og kemoterapi udgør hjørnestenene i dagens kræftbehandling. Indenfor nogle begrænsede områder er der blevet gjort store fremskridt, men indenfor andre almindelige kræfttyper er terapieffekten stoppet på det niveau. Her ville antioxidanter måske kunne give en yderligere forøget effekt.
Undtaget tre situationer, som er refereret her, findes der ingen holdepunkter for negative virkninger af en kombineret kræftbehandling med antioxidanter, stråling og kemoterapi. Til gengæld findes der omfattende dokumentation, der påviser en øget antitumoreffekt ved sådanne kombinationer, hvilket leder til forlænget overlevelse, en større chanse for overlevelse og bedre livskvalitet. Der findes derudover overvældende beviser for, at de ofte svære bivirkninger af stråling og kemoterapi mindskes, hvis man samtidlig giver antioxidanter. Noget der enhvert læge, der har prøvet det, hurtig kan konstatere.
Generelle synspunkter af kritik af brugen af antioxidanter i kræftbehandling
Sammenligning med Dr. Nitter i Norge.
I Norge har man længe brugt en såkaldt Nitter-kur som alternativ medicinsk kræftbehandling. Norske onkologer (kræftlæger) har kraftig kritiseret dette indtil for nylig. Ved en konference i marts år 2000 i Oslo vedrørende komplementær kræftbehandling, arrangeret i samarbejde mellem patientforeningen og onkologer, indrømmede norske onkologer, at dr. Nitter har været foregangsmand, der tidligt var ude med principper, som har vist sig at have åbenbar værdi.
USA tager den alternative medicin alvorlig
I USA findes nu National Center for Complementary and Alternative Medicine. I alt uddelte National Institutes of Health ca. 1.5 mia. (svenske kroner) i år 2000 til alternativ medicinsk forskning. Store bevillinger er blevet uddelt til bl.a. kræftforskning på verdens førende kræftklinikker.
Dette bliver nærmere beskrevet i min artikel, publiceret i den svenske Läkartidningen nr. 40, 2000.
Skal antioxidantbehandling af kræft kritiseres eller opmuntres?
Med tanke på den viden som findes idag vedrørende antioxidanter, forekommer det mig at der findes større årsag til at kritisere dem, der ikke bruger antioxidanter i kræftbehandling, end at kritisere dem der gør det. Det mest rimlige ville derfor være at tage et nyt udgangspunkt i kræftbehandlingen og i behandlingen af andre svære kroniske sygdomme.
Jeg mener at en række nye videnskabelige publikationer i kvalitetsbedømte (Peer reviewed) tidskrifter har udviklet antioxidantbehandlingen og påvist de store muligheder der ligger i denne terapi.
Ekspertise indenfor skolemedicinen tager sjældent den ovenfor refererede nye viden i betragtning og genspejler derfor en opfattelse der idag er forældet.