Sprog
Søg

Forside / Helselitteratur / Arginin afbøder slagtilfælde

Arginin afbøder slagtilfælde

Forsøg har vist, at arginin kan forbedre hjernens blodtilførsel og elektriske aktivitet efter et slagtilfælde.

Arginin er en aminosyre, dvs. en bestanddel af protein. Det er velkendt at tilskud af isolerede aminosyrer kan bruges i sygdomsforebyggelse og –behandling. Ny forskning peger på, at et hurtigt tilskud af arginin kan afbøde svære følgevirkninger efter slagtilfælde.
I et forsøg fremkaldte man et eksperimentelt slagtilfælde i hjernen på et forsøgsdyr. Blodstrømmen og den elektriske aktivitet registreredes i det perifere område af skaden. Idet blodkarret blev lukket af, mindskedes blodtilførslen til området drastisk, og EEG ophørte.
I takt med at man indsprøjtede aminosyren L-Arginin, øgedes blodtilførslen til området igen. Da blodtilførslen havde nået en kritisk grænse på 30 – 35% af udgangsværdien, kunne man måle, at den normale elektriske aktivitet i hjernen vente tilbage.
Ved at hæmme dannelsen af nitrogenoxid (NO) og ved hjælp af anden teknik, kunne forskerne vise, at L-Argininets positive effekt virkede ved at danne nitrogenoxid.
Opretholdelse af blodcirkulationen til et skadet område via dannelse af nitrogenoxid er derfor vigtig. Nitrogenoxid har mange funktioner ved slagtilfælde.
På grund af den manglende blodtilførsel til det skadede område sker der en frigivelse af glutamat og en stor indstrømning af calcium i cellerne. Herved dannes en større mængde NO inde i cellerne. Processen er selvforstærkende og som følge heraf dannes der store mængder frie radikaler.
Årsagen til, at L-Arginin kan forbedre hjernens blodtilførsel og elektriske aktivitet menes at bero på, at dannelsen af de store mængder NO i hjernecellerne forbruger en stor del af den tilstedeværende Arginin. Der er derfor ikke tilstrækkeligt med L-Arginin til, at cellerne i endothelet kan danne tilstrækkeligt med NO.
Ved at give L-Arginin i et drop, kunne man sandsynligvis forbedre den tidlige og vigtige førstehjælpsbehandling af slagtilfælde allerede i lægeambulancen.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: