Atkins på skrump

Flere nyere kost-diæter anbefaler en proteinindtagelse over gennemsnittet. Atkins er måske den mest kendte og nok den mest ekstreme af disse. Måske derfor er Atkins begyndt at tabe terræn til bl.a. Zone-diæten og South Beach kuren som begge tillader flere kulhydrater, og ingen af dem anbefaler at man går sulten i seng.
Zone diæten
Er udviklet af lægen Barry Sears. Den går i korthed ud på at spise sig mæt i en kost, hvor vægtforholdet mellem proteiner, kulhydrater og fedt er 7-9-3. Efter en uge på en sådan kost skulle man optimere sit stofskifte og opnå et større fysisk og mentalt veltilpashed, kaldet Zonen, hvor kroppen taber ½ kg om ugen. Når den ønskede vægt er opnået, stabiliseres den ved at øge indtagelsen af fedt.
South Beach kuren
Er udviklet af hjertelægen Arthur Agatston og er oprindelig tænkt til at tackle kolesterol- og blodsukkerproblemer. Ligesom med Atkins er den første del den skrappeste. De første to uger skærer man ned på hurtige kulhydrater som hvidt brød, kartofler, pasta og frugt. Det skal fjerne sukkertrangen. Den næste fase af kuren er knap så restriktiv. Den varer til det ønskede vægttab er nået, og den sidste fase er en vedligeholdelsesfase. Målet for South Beach er vægttab opnået ved sundere kostvaner med flere langsomme kulhydrater og sundere fedtstoffer.
Der synes at være evidens for at man godt kan spise flere kulhydrater end Atkins tillader og alligevel tabe i vægt. Argumentet er, at en proteinrig kost mætter så godt – bedre end kulhydrater og langt bedre end fedt – at den samlede kalorieindtagelse bliver lav nok til at man opnår et vægttab.
Proteiner mætter – og slanker
En amerikansk undersøgelse bekræfter, at en større andel af energi fra proteiner, giver en bedre mæthedsfornemmelse – også uden at spise færre kulhydrater. Undersøgelsen viste bl.a. at forsøgspersonerne over en periode på to måneder, hvor de kunne spise ubegrænset af en kost med et næringsindhold fordelt med 30% protein, 20% fedt og hele 50% kulhydrat alligevel endte med at spise 400 kalorier mindre om dagen og tabe 5 kg hvoraf knap 4 kg var kropsfedt.
Ganske vist vides det endnu ikke, hvorfor proteinerne mætter så godt som de tydeligvis gør, men der forskes på højtryk i appetitregulerende stoffers ageren i kroppen, som kan vise sig at være en del af svaret.
Leptin og ghrelin
Inden for de sidste 10 år har man opdaget to appetitregulerende hormoner, som kroppen selv danner: Leptin i 1995 og ghrelin i 1999. Leptin er et hormon, der dannes i fedtvæv. Det giver besked til hjernen om, at der er tilstrækkelig energi, og det hæmmer appetitten.
Ghrelin virker modsat leptin. Det dannes især i den tomme mavesæk. Det får os til at føle os sultne ved at påvirke hjernens sultcenter. Slankekure der medfører sult fremmer ghrelin-produktionen, som frister os til at spise igen.
Det er et vigtigt værktøj at kende til proteiners mættende virkning, men det er lige så vigtigt at kende til forskellen på de hurtige og langsomme kulhydrater således, at man så vidt muligt undgår de hurtige (f.eks. sukker, søde sager og hvidt brød) og holder sig til de langsomme (f.eks. grøntsager og fiberholdig kost), når vægten skal ned eller blot holdes på normalvægten.
Referencer
Barry Sears. Zone Diet Harpercollins 1999. ISBN 0722536925.
Dansk udgave: Find din zone. Borgen 2001. ISBN 87-21-00634-2
Arthur Agatston. The South Beach Diet. Random House 2003. ISBN 1-57954-646-3
Dansk udgave: South Beach kuren. Aschehoug 2004. ISBN 87-11-26093-9
Astrup A. The satiating power of protein—a key to obesity prevention? Editorial. Am J Clin Nutr 2005; 82: 1-2.
Weigle DS, Breen PA, Matthys CC, et al. A high-protein diet induces sustained reductions in appetite, ad libitum caloric intake, and body weight despite compensatory changes in diurnal plasma leptin and ghrelin concentrations. Am J Clin Nutr 2005; 82: 41-48.