Åreknuder

I pulsårene presser hjertet iltet blodet ud i arterierne med et vist tryk. Efterhånden som blodet kommer længere væk fra hjertet, bliver blodkarrene mindre og blodtrykket falder.
Når det afiltede blod fra benene skal tilbage til hjertet efter at have været igennem mikroskopiske små blodkar, foregår det i venerne. Blodet bevæger sig fra benets yderligt liggende, let snoede vener gennem korte, tværgående forbindelsesvener over i de dybtliggende vener og tilbage mod hjertet, men nu foregår det ved hjælp en kombination af veneklapper, der hindrer blodets tilbageløb og musklernes skiftende tryk på venevæggen. Denne mekanisme kaldes også for venepumpen.
Står man op i længere tid uden at aktivere venepumpen, kan venetrykket stige op mod 10 gange normaltrykket.
Årsager
Venevæggen i de yderligt liggende vener kan være for slap. Hvis veneklapperne er beskadigede, vil de ikke kunne lukke for blodets tilbageløb. Nogle er født med for få veneklapper. Herved vil blodet løbe baglæns og få trykket til at stige i de ydre vener. De vil efterhånden begynder at pose ud og danne åreknuder. Åreknuder kan også følge efter anden sygdom, som øger blodtrykket i venerne. Også svulstdannelse kan trykke på venerne.
En mere grundlæggende årsag til åreknuder er ikke helt afklaret. Der eksisterer flere teorier. En af dem går ud på, at de mukopolysakkarider, som venevæggen indeholder, enten er forkert sammensat eller bliver udsat for en enzymatisk nedbrydning.
Der findes en teori om, at tungmetalbelastning - herunder udsivende kviksølv fra amalgamfyldninger - kan være involveret i udviklingen af åreknuder. Cigaretter indeholder f.eks. meget cadmium.
Åreknuder kan optræder alle steder, hvor blodtrykket i en vene bliver for højt. Det kan f.eks. være vener i spiserøret eller i endetarmen, hvor de kaldes hæmorroider. Åreknuder i benene er en ret almindelig lidelse. De kan begynde allerede i 20´erne. Flere får dem med alderen. Kvinder rammes fire gange så ofte end mænd. Åreknuderne kommer ofte ifm. graviditet, men svinder ofte igen nogle få måneder efter fødslen. Flergangsfødende øger dog deres risiko for mere permanente åreknuder. Man ved ikke hvorvidt åreknuder hos gravide skyldes det forhøjede niveau af hormonet progesteron, livmoderens tryk på bækkenvenerne eller en kombination.
Komplikationer
Der er ikke nødvendigvis nogle symptomer forbundet med åreknuder. Mange føler sig dog generet af synet af dem. Trykker man på dem, kan de være ømme. Hvis de bliver store nok, kan de give en generende tyngdefornemmelse i benene og medvirke til kramper. Når blodtilførslen til benene nedsættes, får vævet ikke tilstrækkelig ilt og næring. Det misfarver huden og øger risikoen for dårligt helende skinnebenssår. Går der hul på en åreknude, kan det bløde ganske meget.
Fejl på veneklapperne i de dybereliggende vener kan medføre de mere alvorlige komplikationer. Det kan f.eks. være årebetændelse eller blodpropper, der sætter sig i lungerne.