Alkoholisme er ikke lige så veldefineret en lidelse som mange andre sygdomme. Lidelsen omfatter også følgesygdomme efter et stort alkoholforbrug. Alkoholisme kan være svær at erkende og bliver sjældent diagnosticeret korrekt.
Officielt definerer man alkoholstorforbrugere som personer, der drikker mere end 14 og 21 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd. Nogle vil dog godt kunne udvikle alkoholrelaterede skader ved et mindre forbrug. Man benytter endvidere følgende liste til at definere alkoholafhængige personer:
- Stærk trang til alkohol.
- Nedsat kontrol med alkoholindtagelsen.
- Får abstinenser.
- Kan tåle stadig større doser alkohol.
- Alkoholindtagelse prioriteres højt.
- Drikker videre trods fysiske, psykiske og sociale bivirkninger.
Man er afhængig, hvis man opfylder mere end 3 punkter i over en måned eller flere gange på et år.
Alkoholikeren er dog ofte en person, der, uanset om vedkommende drikker eller ej, har et permanent biokemisk problem, hvis mest karakteristiske symptom er, at sukker-koncentrationen i blodet ofte falder drastisk, og energitilførslen til kroppens organer - herunder hjernen - svigter. Der opstår en biokemisk energikrise, der kan udløse forskelligartede problemer alt efter hvilket organ i kroppen, der først rammes af energikrisen. Alkoholikeren vil i desperation gribe efter hvad som helst, der kan genoprette energien, og det kan sukker og alkohol.
Problemet med at bruge sukker eller alkohol som "førstehjælp" i en biokemisk energikrise er, at selvom det hjælper hurtigt og ophæver krisesymptomerne næsten øjeblikkeligt, så skader det i det lange løb mere end det hjælper. Sukker og alkohol nedbrydes til giftige substanser, der gradvist ødelægger organismens funktioner. Se også Lavt blodsukker.
THIQ
I alkoholikerens hjerne omdannes nedbrydningsstoffet acetaldehyd til det vanedannende stof THIQ (tetrahydroisoquinolone). Alkoholikere ophober store mængder THIQ i hjernen i modsætning til ikke-alkoholikere, og da THIQ har samme vane- og afhængighedsskabende egenskaber som heroin, er det af afgørende betydning for alkoholikere at de helt undgår alkohol.
Såkaldte kvartalsdrankere kan have lange perioder, hvor de ikke drikker afløst af kortere perioder med intenst drikkeri.
Alkoholisme nedsætter i gennemsnit livslængden med 10-12 år. Alkoholikere har næsten altid nedsat livskvalitet og et svækket helbred i praktisk talt alle henseender.
Alkoholikerens følgesygdomme
Alkoholisme er ofte en psykisk, fysisk og social deroute. De indledende symptomer kan være depression, søvnløshed, irritabilitet og rastløshed. Senere kan der tilstøde alvorligere sindslidelser, hukommelsestab, delirium tremens og demens.
Af følgesygdomme kan nævnes: Vitaminmangler, nervebetændelse, fedt- og skrumpelever, betændelse i bugspytkirtel, depressioner, galdesten, fordøjelsesproblemer, sukkersyge, mavesår, udposninger på spiserøret, diarré, muskelsvækkelse, hjertesygdom, impotens og sindslidelser.
