Uden vores immunforsvar med dets hvide blodlegemer og antistoffer m.v., der hurtigt og uophørligt nedkæmper alle indtrængende fremmedstoffer i vores krop, levede vi ikke ret længe. I alle systemer kan der imidlertid opstå fejl, og allergi er en af disse fejl i immunforsvaret.
Ordet allergi er græsk og kan i denne sammenhæng tolkes til at betyde "en forandret reaktion". Denne reaktion skyldes mødet mellem allergener og antistoffer i kroppen. Allergener er alle de partikler, som kroppen reagerer på ved at danne antistoffer.
Antistoffer er proteinstoffer som dannes af en type hvide blodlegemer kaldet B-lymfocytter. Nogle lymfocytter udvikles til huskeceller, som kan binde sig til antigener og samtidig evner at huske antigenets strukturer, således at immunsystemet, næste gang det støder på det samme invaderende antigen, meget hurtigere kan aktivere et målrettet angreb. Det er årsagen til at allergikere normalt først reagerer voldsomt fra og med anden gang, de møder allergenet.
Allergener kan i princippet være alle slags stoffer, men i praksis er det ofte proteiner og polysakkarider. En række kemikalier er meget tilbøjelige til at udvikle allergiske reaktioner hos folk. Fedtstoffer er sjældent særligt allergene.
Antistofferne findes i forskellige udgaver. Ægte allergi er normalt knyttet til antistof af E-typen, hvor niveauet ofte er forhøjet. Fødevareintolerans er mest knyttet til antistof af G-typen. Ved uægte såkaldt pseudoallergi er immunsystemet blevet provokeret af f.eks. medicin, histaminholdig mad eller generel usund livsstil til at frigive allergifremmende stoffer.
Der findes fire forskellige typer immunreaktioner. Nogle er hurtige reaktioner, der kan dukke op på få minutter, og andre er langsomme reaktioner, der kan komme efter få timer.
Type I reaktioner. Frit antistof sidder på et hvidt blodlegeme, en såkaldt mastcelle. Allergenerne kan f.eks. være pollen eller dyrehår. Når antistof og allergen mødes, gives mastcellen en impuls, der gør, at den frigiver forskellige kemiske stoffer som f.eks. histamin. Det er disse frigivne stoffer fra kroppens egne hvide blodlegemer, der forårsager de karakteristiske allergiske symptomer i kroppen, det er ikke allergenerne i sig selv.
Type II reaktioner. Frit antistof mødes med antigener på overfladen af fremmede celler. Allergenerne kan f.eks. være bakterier eller blodtransfusion med forkert blodtype.
Type III reaktioner. En kædereaktion hvor frit antistof møder frit antigen og danner et kompleks, som igen aktiverer en række proteinstoffer kaldet komplement, og disse antigen-antistofforbindelser kan give betændelse i led og nyrer. Allergenerne kan. f.eks. være penicillin eller fremmed serumprotein.
Type IV reaktioner. T-lymfocyt møder frit antigen. Lymfocytten frigør stoffer, der angriber antigenet. Allergenerne kan komme fra f.eks. berøring af dyr, planter, lægemidler eller fra transplanteret væv.
Hvorfor får man allergi?
Det ligger ikke fuldstændig klart. De mest almindelige hypoteser siger, at det ofte skyldes arvelige årsager. Man kan iagttage, at nogle allergier løber i visse familier. Hvis en forælder har E-type allergi, får 33% af børnene også allergi. Er begge forældre allergiske, får 66% af børnene gerne allergi.
Hygiejneteorien
Det er med renlighed lige som med så meget andet et spørgsmål om balance. Den forbedrede hygiejne i nyere tid har med stor sandsynlighed mindsket megen sygdom. Med hygiejneteorien mener nogle at vi nu er havnet i den modsatte grøft hvor overdreven brug af vand og sæbe og antibiotika ødelægger hudens og tarmens naturlige mikroflora som er med til at beskytte os mod allergi.
Tager man antibiotika, ødelægges både sygdomsfremkaldende baterier og gavnlige mælkesyrebakterier som er involveret i reguleringen af immunfunktionen. Også mange moderne præfabrikerede fødevarer giver dårlig grobund for en sund tarmflora.
Noget overraskende synes bakterien Helicobacter pylori, som er mest kendt for at kunne forårsage mavesår hos nogle, også at kunne beskytte mod allergi. Forskere har undersøgt tusindvis af børn og fundet, at de der havde bakterien i deres fordøjelsessystem havde 59% mindre risiko for at få astma. Hos ældre børn faldt risikoen til 25%. Tilsvarende var risikoen for at få høfeber 40% mindre.
Nyere forskning tyder på at gravide der modtager antibiotikabehandling under deres graviditet øger risikoen for at deres barn udvikler en allergisk sygdom. Risikoen stiger yderligere hvis der gives mere end én antibiotikakur under graviditeten. Man mangler dog fuldt ud at belyse hvorvidt allergien knytter sig til selve infektionen eller til antibiotikaen.
Allergi kan muligvis skyldes en lokal kronisk betændelsestilstand et sted i kroppen eller anden overbelastning af immunsystemet pga. en infektion eller en vaccination i en periode, hvor immunforsvaret i forvejen har været svækket. Det sidste er et kontroversielt synspunkt. Modemælkserstatning i stedet for rigtig modermælk kunne evt. også være en medvirkende faktor der svækker barnets modstandskraft.
Erfaringsmæssigt vil man ofte kunne mindske børns allergisymptomer mærkbart med tilskud af mælkesyrebakterier.
Allergien kan måske skyldes et dårligt indeklima, miljøforurening, tungmetaller og kemi i hverdagen. Især hvis den kombineres med en livsstil med dårlige madvaner, mangel på næringsstoffer og en nedsat afgiftningskapacitet fra leveren, stress og mangel på motion.
The Leaky Gut
Et aspekt, som mange forskere har kikket på, er "The Leaky Gut", som bedst kan oversættes med en "utæt eller lækkende tarm". Tarmslimhindens funktion er bl.a. at optage visse stoffer og udelukke andre. Ved en leaky gut trænger der stoffer gennem tarmvæggen og ud i blodet som burde være blevet i tarmen. Forskellige giftstoffer, medicin og dårlig kost kombineret med stress ødelægger tarmslimhinden og tillader sundhedsskadelige stoffer at passere gennem den. Ligeledes kan uhæmmet vækst af candidasvampen bevirke at den danner hyfer som perforerer tarmen og sender store mængder bakterier og svampe, ufuldstændigt nedbrudte proteinstoffer (peptider) og andet ud i blodbanen. Immunsystemet vil opfatte disse stoffer som fremmede og reagere imod dem ved at danne antistoffer, men mængden vil overbelaste både immunsystem og lever.
Den ene årsag udelukker ikke den anden. Årsagen kan også ligge i forskellige kombinationer af ovenstående.
Symptomerne ved allergi stammer som nævnt fra frigivelse af histamin og andre stoffer i kroppen. Se under de respektive sygdomme. Allergi kan give symptomer, man normalt ikke forbinder med allergi; men typisk taler man om blodtryksfald, væskeudtrædninger, vægtproblemer, rindende øjne, snue, kredsløbssvigt, vejrtrækningsproblemer, forøget slimdannelse i luftvejene og diarré.
Den værste allergiske reaktion kaldes et anafylaktisk chok. Det medfører et blodtryksfald og man kan dø i løbet af en halv times tid, hvis ikke man kommer under lægebehandling, som består i at sørge for frie luftveje - lige som ved førstehjælp - samt indsprøjtning af adrenalin og binyrebarkhormon.
