Alzheimers sygdom (AS) er opkaldt efter en tysk psykiater Alois Alzheimer, som i 1906 beskrev en 51 årig patient med hukommelsessvigt, intelligensnedsættelse, mental svækkelse, afstumpethed og desorientering. Før patienten døde 5 år senere, kunne hun ikke spise ved egen hjælp og kunne ikke fortælle, hvad helt almindelige hverdagsgenstande hed.
Da professor Alzheimer undersøgte den afdøde patients hjerne i et mikroskop, opdagede han det store tab af hjerneceller og nogle karakteristiske forandringer, som kaldes "plagues" og "tangles".
Alzheimers sygdom er i dramatisk stigning i den vestlige verden, hvor den hyppigste form for demens er AS. Med demens menes nedsat hjernefunktion. Senil demens betyder demens udviklet efter 65 års alderen. Udvikles demens før 65 års alderen, kaldes det præsenil demens. AS kan begynde allerede i 40-års alderen, men er mere almindelig efter de 65 år.
Diagnosticering
Diagnosen stilles vha. udelukkelsesmetoden og psykologiske tests, kliniske undersøgelser og hjernescanning. Andre former for demens efter blodpropper, alkohol- og medicinmisbrug, nedsat blodforsyning til hjernen eller andre hjerneskader kan vanskeliggøre diagnosen. Man finder ofte nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet og sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Der er udviklet flere simple og hurtige diagnoseformer der synes at give et rimeligt sikkert forvarsel om Alzheimers sygdom. Bl.a. en lugtetest. Man har opdaget, at personer med Alzheimers sygdom i et tidligt stadie har problemer med at genkende visse dufte som eksempelvis jordbær, sæbe, mentol, ananas, syren, citron og læder. Det skyldes at de hjerneceller der opfatter og genkender dufte er blandt de første der påvirkes ved sygdommen.
En anden hurtig test går ud på, at man på et minut skal skrive så mange dyr og frugter som muligt. Personer med begyndende symptomer vil typisk opremse færre ord end raske. Eksemplerne vil tillige omfatte ord der typisk læres før man fylder fem år og sjældnere vil de skrive ord, som typisk først læres i alderen mellem seks og ti år.
Forløb
Udviklingen af AS kan komme snigende over nogle måneder eller få år. Man inddeler forløbet i faser, hvor man i fase 1 ikke kan påvise nedgang i hukommelsen. I fase 2 klages der over, at man glemmer ting og steder. Der kan være arbejdsvanskeligheder og depression. I fase 3 har man iøjnefaldende problemer med at arbejde. Der vil være problemer med at tage fra sted til sted.
I fase 4 har man endnu mere besvær med komplekse opgaver, med håndtering af indkøb og egen økonomi. I fase 5 behøver man hjælp til påklædning og skal muligvis overtales til at opretholde sin personlige hygiejne. Fase 6 og 7 er inddelt i underpunkter. Her skal man have hjælp til næsten alt og der kan optræde inkontinens, angst og depression. Evnen til at forstå noget som helst, tale, genkende, smile eller blot holde hovedet oppe kan mistes. Bortset fra de sene faser kan der godt være lejlighedsvise mere klare perioder.
AS er blevet sat i relief med denne sammenligning:
Ved dårlig hukommelse glemmer man sine bilnøgler. Ved Alzheimers sygdom ved man ikke, hvad bilnøglerne skal bruges til.
AS synes at tilhøre gruppen af multifaktorielle sygdomme, altså sygdomme med flere årsager. Arvelighed spiller en rolle. Det kan give sig til kende i deres fingeraftryk, hvor fingerblommernes mønstre fordeler sig anderledes sammenlignet med resten af befolkningen.
Ernæringsmangler
Alzheimerpatienter har en elendig ernæringsstatus, hvad vitaminer og mineraler angår. Det har andre typer demente dog også. Vitaminer og mineraler er nødvendige for at beskytte hjernen og resten af kroppen mod skader fra frie radikaler og for at modvirke ophobning af tungmetaller.
Homocystein
Forskning har vist, at vedvarende høje niveauer i blodet (>14 mmol/ltr.) af den giftige aminosyre homocystein fordobler risikoen for at udvikle AS. Øges niveauet derover med 5 mmol pr. liter stiger risikoen med 40%.
Tungmetaller
Visse typer af forgiftninger er under mistanke for at være medvirkende årsager til AS. Man har i en del tilfælde fundet ophobede mængder af aluminium, men også af silicium, calcium, svovl og brom i hjernen hos en del alzheimerpatienter. Især har aluminium været under mistanke for at være involveret i udviklingen af AS. Ved større og længerevarende udsættelse for aluminium kan det ophobes i de nerveceller som ødelægges ved AS, men det er dog ikke lykkedes at bevise en sammenhæng mellem aluminium og AS.
Aluminium findes i grundvandet i varierende koncentrationer. Det findes i store koncentrationer i visse typer mavesyreneutralserende medicin. Vi kan også få mindre mængder ved at bruge aluminiumskøkkengrej. Aluminium kan stamme fra konserves, pulversupper, købekager, aluforede kartoner og sølvfolie. Aluminium findes i de fleste typer talkum og i rigtig mange deodoranter (aluminiumklorid). Mangler vi magnesium, øges optagelsen.
Kviksølv
Det er dog i stigende grad kviksølv fra amalgamfyldninger som er inde i billedet som årsag eller medvirkende årsag til AS. Forskning har vist, at selv den små mængder kviksølv kan give celleskader, svarende til de celleskader man ser hos Alzheimers patienter.
Elektromagnetiske felter
Nogle undersøgelser har også peget på en mulig sammenhæng imellem elektromagnetiske felter og AS. Disse felter øger bl.a. koncentrationen af proteinet betaamyloid i hjernen, som er ansvarlig for nogle af skaderne.
Den seneste teori om årsagen til AS er, at sygdommen skyldes defekt sukkerforbrænding i hjernen.
