Anoreksi rammer især kvinder under 25 år. Det er karakteristisk at anorektikere fokuserer overdrevent på deres vægt og har en urealistisk opfattelse af deres udseende, der oftest fremtræder dediceret afmagret. Derudover har de en forvrænget indstilling til mad. Dette kan give sig udtryk i tvangspræget adfærd i forhold til ernærings- og madrelaterede emner, for eksempel sygelig interesse for madlavning samtidig med at de sulter sig og dyrker overdreven motion for at forbrænde fedt.
Anoreksi er en sygdom med store fysiske og psykiske konsekvenser. Lidelsen er potentielt dødelig. Selv de der overlever risikerer permanente skader på vigtige organer.
Af mulige fysiske og psykiske skader kan nævnes:
- Undervægt med muskelsvind
- Vitamin- og mineralmangler
- Blodmangel og lav kropstemperatur
- Let ved at fryse
- Blåligfarvet hud
- Svimmelhed og træthed
- Blodsukkerubalancer
- Afkræftelse
- Koncentrations- og indlæringsproblemer
- Psykisk ubalance
- Hormonubalancer
- Skader på indre organer
- Uregelmæssig eller ophørt menstruation.
- Graviditetsproblemer eller barnløshed
- Hårtab
- Flossede og knækkede negle
- Knogleskørhed
- Skader på hjernen
Når tarmen ikke får næring, vil antallet af gavnlige mælkesyrebakterier mindskes. Dette kan medføre fordøjelsesproblemer når personen igen begynder at spise
Anoreksi er beslægtet med bulimi, som er karakteriseret ved madorgier med umådeholdent indtag af særligt udvalgt yndlingsmad, eksempelvis kager, flødeboller eller chips, der efter endt indtagelse efterfølges af fremprovokerede opkastninger. Mavesyren, som følger med det opkastede mad, kan efter nogen tid virke ødelæggende på spiserøret.
Nogle lider alene af anoreksi eller bulimi, mange lider af begge sygdomme samtidig. En følgevirkning er en svækket fysisk tilstand ofte med ernæringsmæssige mangeltilstande som følge. Risikoen for at unge kvinder pådrager denne sygdom er stigende og i USA er det dokumenteret, at hver 3. patient med spiseforstyrrelser dør som følge af sygdommen.
Personer disponerede for at udvikle anoreksi øger deres risiko for spiseforstyrrelser hvis de dyrker sport som typisk kræver en lav vægt, hvis de ryger, hvis de har et højt alkoholforbrug, hvis de er deprimerede eller har været udsat for seksuelle overgreb.
I det traditionelle behandlingssystem regnes sygdommen for en moderne sygdom med psykologiske faktorer som den primære årsag. Den behandles derfor i psykiatrisk regi og med adfærdsregulering i forhold til omgang med mad.
Det antages også, at sygdommen er et udtryk for underlægge sig et ønske om at leve op til et moderne kvindeideal, og at kvinder, for at efterleve dette ideal, sulter sig.
Anoreksi og zink
I 30´erne opdagede forskere ved hjælp af dyreforsøg, at zinkmangel kunne medføre appetitsvigt og spisevægring, og at man ved at tilføre rotter med anoreksi et væksthormon med højt zinkindhold kunne helbrede disse.
I 1978 påviste undersøgelser, at nedsat zinkindtagelse over 6 måneder førte til faldende zinkplasmaindhold og fremkaldte symptomer, der svarer til anoreksi. I 1976 viste undersøgelser en sammenhæng mellem zinkmangel og mentale forstyrrelser.
Siden slutningen af 70´erne har det således været kendt at zinkmangel kunne opfattes som den primære årsag til anoreksi. Forskerne D. Bryce-Smith og R.I.D. Simpson blev de første, der på en nem og overbevisende måde helbredte anoreksi ved hjælp af zinktilskud. Deres erfaringer blev offentliggjort i The Lancet, som er et af verdens mest anerkendte og læste lægetidsskrifter. Alligevel har dette ikke påvirket den måde man har valgt at behandle patienter med spiseforstyrrelser. Dette kan undre, da det er ret enkelt at påvise zinkmangel ved en test.
Stress vil på ethvert tidspunkt forværre tilstanden og kan umuliggøre et gunstigt behandlingsforløb. Anoreksipatienter er ofte overambitiøse, pirrelige, perfektionistiske og nærtagende. Enhver form for stress forstærkes af deres mentale og biokemiske situation.
