Astma er en overfølsomhedssygdom, der er karakteriseret ved anfald af åndenød. Imellem disse anfald er personen symptomfri. Ved et astmaanfald sker der en forsnævring af bronkierne pga. sammentrækning af muskulatur og pga. øget slimdannelse. Det fremkalder hoste og vejrtrækningsproblemer. Det kan også være ret angstprovokerende.
De stoffer, allergikere ikke kan tåle, kaldes allergener. Det kan foruden de ovennævnte dreje sig om bestemte fødevarer som f.eks. nødder, frugter, skaldyr, tilsætningsstoffer, konserveringsmidler m.fl. Det kan også skyldes udefra kommende faktorer som f.eks. rygning og anden røg, forurening, kemikalier, vejr- og temperaturskift. Udover dette kan hormonelle svingninger, blodsukkerproblemer, stress og fysisk anstrengelse udløse et astmaanfald.
Astmasymptomerne skyldes, at kroppenes egne immunceller reagerer for voldsomt ved mødet med et allergen. Ca. 20 sekunder efter et sådant møde frigiver immuncellerne histamin og andre stoffer. Det er dem, der forårsager de velkendte symptomer, der er beskrevet i indledningen. En ubehandlet astma kan blive livsfarlig.
Man kan få astma i alle aldre, men der er store regionale forskelle i dens udbredelse. Sygdommen ses mest hos børn. Astma optræder dobbelt så hyppigt i dag som for 20 år siden og er i stigning. Det samme er de mere alvorlige udgaver af sygdommen med svære symptomer.
Rent statistisk er astma:
- Mere udbredt hos børn af mødre der tager antibiotika under graviditeten
- Mere udbredt i vestlige lande med en høj hygiejnisk standard
- Mindre udbredt hos børn af landmænd, der har dyr
- Mindre udbredt hos yngre søskende
- Mindre udbredt i familier der har hund
Hos børn og unge udløses anfald oftest af husstøv, dyrehår, svampepartikler eller pollen. Børn har vist sig at være særlig følsomme over for luftforurening og forhøjet ozonindhold, hvor de reagerer med forværring af deres symptomer. Børn der ofte udsættes for klorholdigt vand i swimming pools synes også at have større risiko for at udvikle astma. I princippet kan mange forskellige stoffer provokere immunforsvaret til at overreagere.
Forskere har fundet et gen på kromosom nr. 12 der disponerer for udvikling af astma, men også betinget af miljømæssige faktorer. Endvidere tyder forskning på, at gravide der udsættes for store doser for PAH (Polycyclic Aromatic Hydrocarbons), som er tjærestoffer fra trafikforurening, kan forårsage kemiske ændringer i livmoderen, som igen kan påvirke et gen i barnets lungevæv, der på et senere tidspunkt vil kunne udløse astma.
Astma kan inddeles i to hovedkategorier:
Medfødt astma er overvejende en allergisk forårsaget sygdom. Denne type er den mest velkendte, og den kan undersøges nærmere hos en hudlæge eller en allergispecialist. Det vurderes, at nogle voksne med svær astma også er allergiske over for udbredte hud- og skimmelsvampe. Lægen kan ved hjælp af en priktest i huden finde ud af hvilke stoffer, man reagerer allergisk på.
Den anden type er ikke-allergisk forårsaget, men kan udløses af kroniske luftvejsinfektioner, af giftstoffer og kemikalier og sågar store følelsesmæssige omvæltninger.
Astma og lægemidler
Antibiotika
I de senere år er der kommet øget fokus på udvikling af astma efter brug af antibiotika, men også på den vækst af candidasvamp, som kan følge en antibiotika-kur. Det viser sig, at børn under 1 år som behandles med antibiotika har dobbelt så stor risiko for at udvikle astma som børn, der ikke får antibiotika. Hos børn der får antibiotika i flere omgange, stiger risikoen yderligere. Bredspektret antibiotika er i den forbindelse værre end smalspektret, ligesom børn der i forvejen er prædisponerede er mere udsatte end ikke-prædsponerede.
Her kan bakterien Helicobacter pylori, som er mest kendt for at kunne forårsage mavesår hos nogle, være involveret. Forskere har undersøgt tusindvis af børn og fundet, at de der havde bakterien i deres fordøjelsessystem havde 59% mindre risiko for at få astma. Hos ældre børn faldt risikoen til 25%. Med antibiotikabehandling forsvinder bakteriens beskyttende effekt.
Paracetamol
Der synes at være en sammenhæng mellem udvikling af astma hos børn og voksne og en hyppig indtagelse af smertestillende og febersænkende præparater med paracetamol. En mulig forklaring er, at paracetamol sænker niveauet af det betændelseshæmmende stof glutathion i lungerne, som beskytter dem mod luftforurening.
Vaccination
En engelsk undersøgelse har rettet mistanke til kighostevaccinationer, som en af årsagerne til astma hos børn. Denne mistanke er dog ikke blevet bevist.
Andet
Fødevareoverfølsomhed synes ligeledes at spille en vigtig rolle i astma og er altid værd at tage med i betragtning. Her viser erfaringer at symptomerne kan være umiddelbare eller forsinkede alt efter hvilken fødevare det drejer sig om. Typisk vil fødevarer som æg, fisk, skaldyr og nødder forårsage hurtige reaktioner, mens fødevarer som mælk, chokolade, hvede, citrusfrugter og favestoffer forårsager forsinkede reaktioner.
Man mener, at børns umodne immunsystem i den tidlige barndom har brug for regelmæssige, milde infektioner og belastninger, som kan "kode" immunsystemet på rette vis således, at det fremover hverken under- eller overreagerer på de stoffer, der kan udløse astma. Både for mange og for få allergener i den tidlige barndom er altså galt.
En del astmapatienter producerer for lidt mavesyre. Derudover kan der være utætheder i tarmslimhinden, som tillader ikke eller delvist nedbrudte fødeemner at passere over i blodbanen. Dette medfører, at immunsystemet overbelastes og fejlreagerer mod de ufordøjede, fremmede fødekomplekser.
