Begrebet autisme er dannet af den schweiziske psykiater Paul Eugen Bleuler (1857-1939). Ordet er sammensat af det græske ”autos” som betyder selv og ”ismus” som henviser til at personen lukker sig inde i sin egen tankeverden uden følelsesmæssig kontakt til andre. Bleuler benyttede udtrykket til at forklare et væsentligt træk ved skizofreni, en lidelse han også har navngivet.
Personer med autisme findes i alle samfund og samfundslag og deres antal er stærkt stigende. I dag menes 2 ud af 1000 børn at blive ramt af autisme og 4 ud af 5 vil være drenge.
Der er stor forskel på hvordan voksne med autisme klarer sig. Økonomisk kan det variere lige fra at de ingen indtægt har og må forsørges til at de er succesfulde arbejdsgivere. Ifølge Dr. Sherri Tenpenny koster det 2-2,5 millioner dollars at behandle et barn med autisme.
Op til midten af 1960’erne betragtedes autisme som en psyko-social sygdom forårsaget af samspillet med en følelseskold og uindfølende mor (den kolde mor) eller man havde en psykogen forklaring dvs. at autisme havde sit udspring i sjælelivet, hvorfor behandlingen var baseret på disse principper.
Årsagen til autisme diskuteres stadig. Nogle forskere mener, at årsagen skal findes i hjernen, som visse steder har en unormal struktur. Andre mener, at årsagen skal findes i immunsystemet og peger samtidig på de påfaldende mange eksempler på autister med allergiske lidelser og kroniske problemer i fordøjelseskanalen.
Miljøfaktorer menes at kunne spille en rolle for udvikling af autisme og autismelignende symptomer hos børn, idet der er fundet en overvægt af børn med disse diagnoser i hjem med PVC-belægning (Polyvinylchlorid) på gulvet og dårlig ventilation. Også rygning i hjemmet synes at øge denne risiko.
Alle er dog enige om, at autisme er en udviklingsmæssig lidelse. Børn med autisme har en betændelsestilstand i hjernen, som enten er årsag til eller en følge af deres tilstand, hvor hjernefunktionen er påvirket. Autistiske børns hjerner opfatter lyd og dermed sprog en brøkdel af et sekund langsommere end ikke-autistiske børn gør, hvilket er med til at forklare deres kommunikationsproblemer. Autisme defineres ud fra de symptomer, som kan ses og som er følgende:
1. mangler evnen til at beherske sproget eller har intet talesprog
2. undgår sociale impulser:
- vil som børn ikke lege med andre,
- griber ens arm for at få det, de har brug for
- har modstand mod at ændre rutiner
- kan være usamarbejdsvillig
- har svært ved at forholde sig i ro - blive siddende og spise måltidet færdigt
3. har en mangelfuld evne til at opfatte, bearbejde og forstå de sociale signaler fra andre mennesker
4. kan have stereotype bevægelser og adfærdsmønstre
5. har problemer med at sove
6. kan være irritable, almindelig trist og kede af det
7. griner, fjanter og skriger - tilsyneladende uden nogen grund
8. har fordøjelsesproblemer - mange lider af kronisk diarré
9. har problemer med kulde-/ varmeregulering af kroppen
10. har i den tidlige barnealder haft mange infektioner
Klassisk autisme (infantil autisme) og Aspergers syndrom er de to begreber / diagnoser, der betragtes som autisme. De andre beslægtede begreber / diagnoser går under betegnelsen det autistiske spektrum. Det er f.eks. Hellers syndrom med tegn på skizofreni, angst og sindsygelige tanker, Retts syndrom med tidlig retardering, manglende talesprog og svære bevægehandicap samt Savant syndrom med retardering, men også geniale træk inden for eksempelvis regning og billedkunst. Denne sjældne variant blev gjort kendt med filmen "Rainman".
Klassisk / infantil autisme
Symptomer: Opdages i et-årsalderen, hvor barnet udvikler en alvorlig psykisk personlighedsforstyrrelse. Hver 3. bliver mentalt retarderet (tankemæssigt og sjæleligt tilbagestående) og barnet trækker sig ind i sin egen verden. Mange børn taler ikke, viser ikke tegn på følelser, kan reagere voldsomt og destruktivt på forandringer.
Årsag: Genetiske årsager, hvor barnet føler sig særlig sårbar overfor lidelsen. For meget mandligt kønshormon hos fosteret og for mange signalstoffer i hjernevævet kan spille en rolle. Mange børn har forandringer i hjernens opbygning og funktion.
Hyppighed: Ca. 1-2 ud af 1000, og 3-4 gange flere drenge end piger.
Aspergers syndrom
Symptomer: Opdages efter 6-årsalderen. Barnet er normalt begavet eller meget intelligent. Problemer med normalt socialt samspil, f.ex. med øjenkontakt og at få venner. Forstår ikke andres følelser og tankegang, og kan ikke tolke andres ansigtsudtryk og mimik. Kan tale stift og virke gammelkloge og sære. Kan have særlige evner på visse områder, for en bestemt ting eller inden for et bestemt erhverv.
Årsag: Genetiske årsager kan gøre barnet sårbart for at blive ramt. Måske kan testosteronpåvirkning i fostertilstanden være en udløsende faktor.
Hyppighed: Måske 4 børn ud af 1000 - heraf 10 gange så mange drenge som piger.
Autismens årsager
Årsagerne til autisme er ikke tilstrækkeligt klarlagt.
Autisme som en stofskifteforstyrelse
En nyere teori ser autisme som en stofskifteforstyrrelse. Ifølge denne teori er autisme et resultat af visse peptiders (proteinfragmenters) påvirkning af nervereguleringen (neurotransmissionen) i centralnervesystemet (CNS). Disse peptider virker enten i sig selv som et morfika eller de nedbryder de morfinpeptider, der findes naturligt i centralnervesystemet. I begge tilfælde vil konsekvensen være at CNS´ nervereguleringsfunktion, der normalt udføres af de oprindelige / naturlige morfinpeptider som f.eks. enkephalin og endorphin, forstærkes i en sådan grad, at de normale processer bryder sammen. Systemerne i CNS vil da blive forstyrret så meget, at de bevidste sanseindtryk, følelser, tilegnelse af kundskaber, stemningsleje og adfærd alle vil blive påvirkede. De mange forskelligartede symptomer, som udgør autisme, vil fremkomme.
Hvorfra stammer disse peptider?
Forskerne mener, at disse peptider kommer fra en ufuldstændig nedbrydning af bestemte fødevarer, specielt gluten fra hvede, byg, havre og rug samt fra kasein (proteinstof) i mælk og andre mejeriprodukter. Muligvis kan andre fødevarer også være indblandede.
Hvordan virker peptiderne?
Selv ved en normal nedbrydning af proteiner i tarmsystemet hos et normalt sundt individ, vil disse bestanddele krydse fra tarmene over i blodbanen, og nogle af peptiderne vil nå blod-hjernebarrieren (en barriere, der dels er fysisk og dels er et biokemisk enzymsystem som begge beskytter hjernen mod fremmede stoffers indtrængen).
Peptiderne vil da regulere nervesignalstofferne i de væsentligste nerveregulerings-systemer eller danne erstatningsstoffer for de enzymer, der normalt nedbryder morfinpeptider, som forekommer naturligt i centralnervesystemet. I begge tilfælde vil morfinaktiviteten øges og personen vil være påvirket som i en morfinrus.
Morfinaktiviteten vil også øges ved infektioner, idet der her frigøres enzymet elastase enten i tarmen, leveren eller blodet. Elastase kan spalte peptider fra almindelige fødevarer til morfinpeptider.
I normale situationer er peptidniveauet i tarmen lille og de mængder, der når hjernen er minimale.
Hos personer med autisme er mængden af peptider i blodet øget, hvorfor der også vil være en øget mængde peptider i hjernen. Denne øgede mængde peptider i hjernen kan iflg. forskeren Dr. Karl Reichelt skade denne. Morfinpeptiderne er 4-6 måneder om at udskilles.
Årsager til en forøget mængde af peptider i tarmen
Dette kan måske skyldes en mangel ved de enzymer, der er ansvarlige for peptidernes nedbrydning. F.eks.hvis der er:
- genetisk betingede defekter ved de nødvendige endopeptidase-enzymer (enzym tilknyttet en celle og som nedbryder peptider),
- Vitamin- og mineralmangler som er nødvendige for at enzymerne virker, eller
- at pH (surhedsgraden) i de relevante områder af tarmen er for høj eller lav til, at de enkelte enzymer kan fungere.
Selv ved et normalt peptidindhold i tarmen er det vigtigt at tarmvæggen er tæt. Hos en del børn med autisme ses en større gennemtrængelighed af tarmvæggen.
Hvad er årsagen til en øget gennemtrængelighed af tarmvæggen?
Dette kan skyldes en fysisk skade f.eks. et kirurgisk indgreb eller naturlig brist. Under normale omstændigheder er tarmvæggens proteinbeklædning dækket af svovl (sulfateret), og der dannes et sammenhængende beskyttende lag på tarmvæggens overflade. Der hvor sulfateringen er utilstrækkelig, vil proteinerne klumpe sig sammen, og laget bliver usammenhængende med øget gennemtrængelighed i tarmvæggen til følge. Transporten af peptider gennem tarmvæggen ud i blodbanen vil da øges kraftigt.
Vaccinationer og ændringer i tarmvæg ved personer med autisme
Mange forældre har insisteret på, at den autisme, de har observeret hos deres barn, først er blevet synlig efter et vaccinationsprogram. Den traditionelle og ortodokse reaktion har været at modbevise dette, og det er sket under en barsk diskussion og kritik af denne påstand.
Forskeren Dr. Andrew Wakefield har påpeget, at mæslingedelen i den kombinerede MFR vaccination (mæslinge, fåresyge og røde hunde) vil fremkalde ret store abnormiteter i tarmvæggen (vaccinen er fremstillet af levende, men svækket mæslingevirus).
Dette sker, da mæslinger er en virusinfektion, som i sit første stadie foregår i slimhinder og lymfesystem før feber og udslæt i andet stadie bryder ud. Somme tider er skaden så alvorlig, at han påstår, at Crohs sygdom (en alvorlig tarmbetændelse) kan blive et resultat heraf. En kraftig forøget udsivning fra tarmvæggen vil være en logisk konsekvens af dette. Der er bl.a. lavet 2 engelske undersøgelser, hvor man har undersøgt lymfeknuder fra børns tarmvæg. De viste:
- At 38 ud af 41 børn med autisme havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem længe efter de var blevet vaccineret,
- At 24 af 25 børn med autisme havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem, men
- At kun 1 ud af 15 ikke-autiske børn havde levende mæslingevirus i tarmens lymfesystem.
Disse undersøgelser peger i retning af, at mæslingevaccination kan påvirke tarmslimhinden således, at en større gennemtrængelighed af tarmvæggen bliver en følge heraf.
Morfinpeptiders indvirkning på immunsystemet
De abnormiteter i immunsystemet, som er konstateret hos personer med autisme, kan være resultatet af en forøget morfinaktivitet.
Virkningen på immunsystemet er afhængig af koncentrationen af morfinpeptider, hvorved der enten produceres:
- et overaktivt immunsystem (som ses ved allergier og eksem) eller
- et underaktivt immunsystem med afvigende produktion af antistoffer, så organismer som f. eks. candida, herpes og cytomegalovirus (CMV) har mulighed for “at slå sig ned” og bidrage væsentligt til de generelle problemer, der i forvejen er.
Morfinpeptiders indvirkning på opfattelsesevnen
Morfinpeptider vil gribe forstyrrende ind i nervereguleringen på et synapseniveau (hvor to nerveceller udveksler information) og vil mindske styrken af de sensoriske impulser (der leder indtryk til hjernen).
Sanseindtrykkene fra proprioception (stillingssansen, dvs. sanseindtryk om krop, arme og bens m.v. stilling og bevægelser), lyd og smag er alle påvirkede hos personer med autisme. Dette kan forklare, at personer med autisme har en forkærlighed for stærkt krydret mad.
Sanseindtryksprocessen er ret kompleks. Det vil sige:
- At den vil overføre impulser fra det sensoriske væv til de områder i hjernen, hvor de bliver oversat og fortolket, og
- vil i andre områder i hjernen på samme tid sende impulser, som vil muliggøre sortering af de indgåede sansefornemmelser, således at kun de relevante impulser vil blive modtaget og bearbejdet.
Morfinpeptider kan hæmme disse sorteringsprocesser således at de bliver ufuldendte og utilstrækkelige. F.eks. vil baggrundsstøjen fra trafikken være mere eller lige så væsentlig som lærerens stemme for et barn med autisme.
Ligesom lysglimtene i en computerskærm, en for barnet ubehagelig lugt eller fnug på gulvet kan forhindre barnets koncentration om hovedbegivenheden.
Testning af morfinpeptidindhold i blod / urin
Da morfinpeptider i blodet udskilles gennem nyrerne sker testning af børnene ved at tage en urinprøve (midtstråleurin), og peptinindholdet i urinen måles. Det gøres da børnene som regel ikke kan lide at få taget blodprøve, og da peptidindholdet i urinen i nogen grad afspejler blodets peptidindhold.
Lutein-intolerans
Gode erfaringer med kraftig reducering af plantepigmentet og antioxidanten lutein i kosten, har ført til teorien om lutein-intolerans. Ifølge denne er der sket en genetisk fejlkodning af fosterets immunsystem, hvorefter barnet reagerer negativt på dette stof, som især findes i gule, grønne og orange frugter og grøntsager. Foreløbige erfaringer med luteinfri diæt tyder på at 10% kan opnå symptomfrihed og 80% vil kunne opnå forbedringer.
Vacciners indvirkning på autisme
Vacciner er dyrket på: kaninhjerne, hunde-og abenyre, hønse-og andeæg, celler fra aborterede menneskefostre, kalveserum og svine-eller hesteblod.
Vacciner indeholder:
- Proteiner fra dyr og menneskelige fosterceller - Normalt er proteiner via fordøjelsessystemet nedbrudt til aminosyrer, før de når ud i blodbanen. Dette er ikke tilfældet, når de ved vaccination sprøjtes ind i mennesket organisme og kan muligvis være årsag til allergiske reaktioner.
- Dyregenetisk materiale, der kan opsamles af levende virus i vacciner, og virus kan indpode genetisk materiale fra dyr i mennesker.
- Konserveringsstoffer, bærestoffer, neutraliserende stoffer og stabilisatorer. Disse i form af: den giftige kviksølvforbindelse thiomersal, aluminiumsfosfat, acetone og glycerin - Har giftvirkning selv i de små mængder, der sprøjtes ind i spædbarnets væv gennem vacciner. Aluminium og kviksølv virker som nervegift.
I dag indeholder de nye danske vacciner ikke thiomersal, men aluminiumsulfat, som ligeledes anklages for at være en potent nervegift. De gamle danske og de udenlandske vacciner indeholder thiomersal.
Hårmineralanalyser af nyfødte peger på at autistiske børn har en nedsat evne til at udskille kviksølv i kroppen.
På The University af Michigan mener nogle forskere, at autisme skyldes at immunsystemets reaktion på virusangreb ledes i en forkert retning da der efter virusangreb er fundet høje niveauer af antistoffer overfor hjernens proteiner (autoimmun reaktion) hos personer med autisme.
Da autisme opstår, når noget afbryder den normale hjerneudvikling, mener nogle forskere, at en lignende reaktion kan forklare de afvigelser i hjernen, som normalt findes hos personer med autisme.
Undersøgelser har vist, at selvom mængden af virusantistoffer var ens for autister og ikke-autister, havde hovedparten af de autistiske børn foruden virusantistoffer også hjerne auto-antistoffer (antistoffer over for hjernevæv).
I flg. denne undersøgelse var den største sammenhæng mellem mæslingevirus-antistof og hjerneanti-stoffet MBP, hvilket tyder på at udsættelse for mæslingevirus kan give en autoimmun reaktion, der forstyrrer udviklingen af myelin (fedtskede omkring nerven). Udvikler myelinet i hjernen sig ikke rigtigt, kan nervefibrene ikke fungere, som de skal.
Forældre til børn med autisme beretter, at børnene viser tegn på denne lidelse kort efter en MFR- eller DPT- vaccination (difteri, kighoste og stivkrampe).
I flg. Dr. Baynak kan de enkelte virus reagere med hinanden, idet fåresygevirus har en vis evne til at blande sig i cellernes immunforsvarsreaktion på bestemte typer mæslingevirus og i særlige tilfælde / kombinationer har mulighed for at nedsætte kroppens evne til at skille sig af med disse virus og dermed øger risikoen for kroniske infektioner.
Mæslinger har, når de tidsmæssigt har optrådt i sammmenhæng med fåresyge været kendt som en risikofaktor for kroniske tarminfektioner som colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
Forældrenes beretninger drejer sig om kombinationsvaccinen MFR og sjældent om den monovalente mæslingevaccine.
