Ved barnløshed forstås en manglende evne til at blive gravid ved regelmæssig ubeskyttet samleje igennem to år.
Omkring 15% af alle par i Danmark kan ikke få børn, hvilket er chokerende mange. Ufrugtbarheden fordeler sig omtrentlig med 2/3 hos kvinden, og 1/3 hos manden.
Selve befrugtningen, hvor sædcellen trænger ind i ægget, sker normalt i kvindens æggeleder. Herefter fragtes ægget videre til livmoderen, hvor det sætter sig fast. Æggelederne kan imidlertid være sammenvoksede, de kan være blokeret af slimpropper eller arvæv, som vanskeliggør befrugtning. Også manglende ægløsning fra æggestokkene samt hormonubalancer udløst af fejlernæring eller f.eks. PCOS kan spille en rolle. Ægget kan af ukendte årsager også have svært ved at fæstne sig til livmoderslimhinden.
Sæd og sædkvalitet
For et halvt århundrede siden producerede mænd ca. 50% flere sædceller, end de formår i dag. Forskere prøver i dag at finde beviser for årsagerne. Forskning har vist at mødres rygning under graviditeten vil nedsætte deres voksne sønners sædkvalitet, især hvor mødrene ryger mere end 10 cigaretter daglig. En stigende anvendelse siden 1930´erne af plasticblødgørende stoffer i en mængde materialer samt andre stoffer med østrogen-lignende effekt er under mistanke, når det gælder den dalende sædkvalitet. Også kvinders brug af p-piller efter at de er blevet gravide menes at kunne påvirke drengefostre således at de som voksne får en nedsat sædkvalitet.
Rygning af blot få (<5) daglige cigaretter - eller som passiv ryger - forringer i høj grad sædkvaliteten, da det svækker sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Også hash-rygning svækker sædkvaliteten, idet tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.
Drenge hvis testikler ikke falder ned i pungen ved fødslen risikerer nedsat sædkvalitet. Er de ikke faldet ned inden barnet er fyldt 1 år, risikerer at blive sterile.
Hos mænd med nedsat sædkvalitet har man fundet genetiske fejl, herunder fejl der disponerer for kræft og udviklingsforstyrrelser hos hver fjerde mand. Jo dårligere sædkvalitet, desto større risiko for at overføre genetiske fejl til sine børn.
Når man bedømmer sædkvalitet ser man på antallet af sædceller pr. ml. Man ser bl.a. på hvor mange der er levende og normale af udseende, på tætheden af sædcellerne og deres bevægelighed. I dag regnes det for normalt, når mænd har fra 20 - 50 mio. sædceller pr ml. sæd. Mindre end 5 mio. sædceller/ml. medfører en yderst ringe chance for at kvinden bliver gravid. Få sædceller med en høj liniær fremdrift kan dog godt kompensere for et lavt antal.
Sædcellerne kan højst overleve 3 dage. Kvindens æg er befrugtningsklar i højst et døgn pr. ægløsning. Chancen for at blive gravid er størst midt mellem 2 menstruationer, hvis kvinden har en 28-dages cyklus. Ved eksempelvis en 30-dages cyklus er der oftest ægløsning på dag 16 eller 17. Samleje et par dage før ægløsning giver den største chance for at blive gravid.
Betændelse i testiklerne kan medføre at manden danner antistoffer mod sine egne sædceller, hvilket øger risikoen for sterilitet, men kun når begge testikler er ramt.
Mere sjældent finder man antistoffer mod mandens sædceller i livmoderhalsens slimlag. Det kan muligvis skyldes en forgiftningstilstand eller infektion hos manden.
Sædceller er følsomme over for mangel på mineralet selen, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan derfor medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed.
Kemikalier
Udsættelse for en lang række almindeligt forekommende kemikalier er blevet knyttet til barnløshed hos både mænd og kvinder. Det drejer sig om forskellige fluor-forbindelser med navne som: Perfluorooctansulfonat (PFOS), perfluorooctanoat (PFOA), polytetrafluoroetylen (PTFE) og perfluorerede kemikalier (PFC), hvoraf en eller flere kan indgå i eksempelvis papirvarer, brandslukningsskum, pesticider, forskellige tekstiler samt i belægningen på Non-stick (teflon) pander og gryder.
Østrogenhypotesen
En hypotese går ud på at mænds dårlige sædkvalitet helt eller delvis kan skyldes en skadelig påvirkning af menneskeskabte kemikalier med østrogenlignende virkninger i kroppen. Muligvis er det medfødt. Hvis moderen ophober for store mængder af disse stoffer der er udbredt i vores miljø og i vores mad forskubbes den sarte hormonbalance allerede når testiklerne dannes i fosterets 8. uge. Det kan heller ikke udelukkes at pigers ægproduktion ligeledes påvirkes af disse stoffer.
Smertestillende medicin
Nogle former for hovedpinepiller forringer chancerne for at blive gravid, hvis kvinden tager dem omkring ægløsningstidspunktet. Piller baseret på det aktive stof paracetamol har dog ikke denne bivirkning.
Medicin mod impotens
Lægemidler baseret på det aktive stof sidenafil er under mistanke for at kunne svække sædcellers evne til at kunne trænge ind i ægcellen på trods af, at sidenafil synes at øge sædcellernes bevægelighed.
Medicin mod depression
Indtagelse af såkaldte lykkepiller (SSRI) volder også problemer for sædkvaliteten. Selv om antallet af sædceller, deres form og bevægelighed ikke lider skade, så har nøjere undersøgelser af sædcellerne vist, at disse lægemidler beskadiger sædcellernes DNA. Æg der befrugtes med sædceller med mange DNA-skader kan kun i ringe grad implanteres i kvindens livmoder, lige som fostre fra disse har nedsat levedygtighed. Man mener at den antidepressive medicin akkumulerer disse DNA-skader i sæden, fordi sædcellernes transporttid gennem mandens reproduktive system nedsættes.
Klamydia
En ubehandlet klamydia-infektion hos kvinden kan også føre til ufrugtbarhed. Klamydia er en mellemting mellem et virus og en bakterie. Smitten overføres seksuelt. Det kan give lidt udflåd; men er ikke speciel symptomgivende. Klamydia behandles som en bakterieinfektion.
Nødder og kornprodukter der ikke er blevet tørret tilstrækkeligt giver grobund for svampevækst som Aspergillus-svampen. Den produceret et giftstof, aflatoxin, som udover at være stærkt kræftfremkaldende også har vist sig at kunne forårsage abnorme sædceller. Det er især et problem i Afrika.
Mycoplasma
Mycoplasma genitalium er en lille bakterie uden cellevæg som kan vokse i urinvejenes slimhinder hos mænd og kvinder samt i livmoderhalsen hos kvinder. Den overføres seksuelt. Mycoplasma-infektion giver ikke nødvendigvis symptomer, men kan give svie ved vandladning og udflåd, hvis livmoderhalsen er angrebet. I nogle tilfælde kan der komme underlivsbetændelse som lukker æggeledere og dermed forårsager barnløshed. Mænd kan få betændelse i bitestiklerne.
Kost og vægtproblemer
En sund, blodsukkerstabil kost kan være altafgørende for at opnå graviditet. Sukker og andre hurtigt omsættelige kulhydrater medfører for meget insulin i blodet. Et højt insulinniveau bevirker at ægstokkene producerer for mange mandlige hormonstoffer (androgener), som giver fedt omkring maven og hormonubalancer med en forstyrret ægløsning hvor æggene ikke færdigudvikles.
Insulin sænker også niveauet af det mandlige kønshormon testosteron, som er en forudsætning for en god sædkvalitet.
Overvægtige kvinder har svært ved at blive gravide. Meget fedtvæv bidrager til en øget dannelse af østrogen.
Vi ved at under- og overvægtige mænd statistisk set har ringere sædkvalitet end normalvægtige. Også her menes årsagen at bero på en østrogenubalance, da mænds egne fedtceller producerer forstadier til østrogen.
Høj alder
Mænd er i stand til gøre kvinder gravide selv i en høj alder, men frugtbarheden falder hos både mænd og kvinder med stigende alder. Forskning har vist, at risikoen for spontan abort øges, når faderen og/eller moderen har en høj alder. Risikoen for at få børn med kromosomfejl og dårligt helbred øges også med forældrenes stigende alder. Eksempelvis stiger risikoen for mutationer i sæd, der fører til dværgvækst, med 2% om året.
