Blister skyldes en forstyrrelse i immunsystemet, formentlig på baggrund af bakterier eller virus (skoldkoppevirus). Men hvorfor denne forstyrrelse opstår, ved man ikke. Der er tale om en autoimmun reaktion, hvor kroppen angriber egne væv.
Blisterne kan godt sidde på indersiden af læberne, og under alle omstændigheder er de meget generende. Der kan komme en eller flere ad gangen med forskellige mellemrum og med forskellig varighed.
Der kan hos kvinder være særlig tilbøjelighed til blister under menstruationen, og stress samt hiv-infektion kan også provokere dem.
En lille undersøgelse har peget på, at tandpasta tilsat natrium-lauryl-sulfat øger risikoen for udvikling af blister.