Blod har som bekendt evnen til at kunne levre og størkne. Det er hensigtsmæssigt, når vi f.eks. skærer os, men ikke altid så hensigtsmæssigt, når det sker inde i et blodkar.
Blodets størkningsproces er kompliceret, og nogle detaljer i denne kædereaktion er stadig utilstrækkeligt belyste.
Blodets evne til at størkne og danne propper kan være forhøjet hos nogle som følge af for mange og forkerte fedtstoffer i maden eller kan skyldes anden sygdom.
Helt generelt vil en hvilken som helst beskadigelse eller forandring i karvæggen kunne starte en kædereaktion, der lægger et lag plak som en beskyttende cement over beskadigelsen og danner en uheldig udbuling af karvæggen. En sådan åreforkalkning er typisk en blanding af blodplader, døde hvide blodlegemer, forharsket kolesterol, fedt og kalk.
Plakdannelse medfører flere ting: Blodkarret forsnævres og bliver mere stift. Det forhøjer blodtrykket og nedsætter den mængde blod, der der passere. Derudover skaber det turbulens i blodstrømmen, som er med til at fremprovokere blodets størkningsproces samtidig med, at selve åreforkalkningen kan ende med at tillukke hele blodkarret.
Også luft kan forårsage thromber. Det ses f.eks. ifm. dykkersyge, hvor luft, og især kvælstof udfældes som små bobler i blodet, når trykket falder for hurtigt.
Når blodstrømmen afbrydes af en prop, dør det væv, som blodet forsynede med ilt og næring.
Faktorer, der øger risikoen for blodpropper:
- Dehydrering (for lidt væskeindtagelse)
- Tilstedeværelse af mange frie radikaler
- Fravær af antioxidanter
- Plakdannelse, dvs. åreforkalkning
- Stresshormoner
- Forhøjet blodtryk.
- Årebetændelse (flebitis) - Ofte fremkaldt af stærkt nedsat blodkredsløb
- Åreknuder
- P-piller eller hormonbehandling ifm. overgangsalderen
- Tungmetalbelastning - f.eks fra tobaksrygning
- Overvægt
- Længerevarende sengeleje
- Manglende motion
- Legemsbeskadigelse eller operation
- Hurtige trykfald (dykkersyge)
En blodprop, der river sig løs og flyder med blodet for derefter at kile sig fast et andet sted, hvor blodkarret indsnævres, kaldes et embolus.
Nogle blodpropper er forbigående. De opløses igen efter nogle minutter eller timer og vil sjældent efterlade mén. Desværre er de ofte et forvarsel om flere og alvorligere blodpropper.
Symptomerne på blodpropper hænger sammen med deres størrelse og placering. En blodprop i selve hjernen kaldes også et slagtilfælde. Sidder blodproppen i hjernens venstre side, vil symptomer opstå i kroppens højre side og omvendt. Det skyldes, at de fleste hjernenerver krydser side ved overgangen til rygmarven.
En blodprop i hjertet kaldes en koronartrombose.
En blodprop i benet kan sidde i en arterie eller i ydre eller dybe vener. Sidder proppen i en dybtliggende vene, vil benet svulme op, da det tilførte blod ikke længere kan ledes retur mod hjertet. Lægmusklen vil blive øm og der kommer feber.
En blodprop i en ydre vene kan skyldes årebetændelse, og er mindre alvorlig. Dels er risikoen for at den løsner sig og danner prop et mere alvorligt sted mindre, og dels vil blodet ofte kunne finde alternative veje uden om proppen. Hvis blodproppen sidder i en arterie, er det en alvorlig tilstand. Foden bliver pludseligt kold og gør meget ondt. Det kræver øjeblikkelig indlæggelse på sygehus.
