Bronkierne forgrener sig fra enden af luftrøret og ud i stadigt finere grene, der ender i mikroskopiske lungeblærer, hvor bl.a. iltoptagelsen sker. Bronkierne har muskelvæv, så de kan trække sig sammen, de har en slimhinde yderst, der producerer slim, så indåndingsluften bliver mere fugtig, og de har nogle fimrehår, der transporterer slimen med indfanget støv og mikroorganismer op til svælget.
Bronkitis er altid akut, når den opstår. Hvis immunforsvaret ikke er tilstrækkelig effektivt, kan en virus- eller en bakterieinfektion få fat. Giftig røg kan også fremkalde bronkitis. Symptomerne begynder med hoste, ondt i bryst eller hals og en tiltagende produktion af tyndt slim, som sammen med de indsnævrede luftveje kan give en pibende vejrtrækning med feber og anden utilpashed.
Kronisk bronkitis udvikles, når omstændighederne, der førte til den akutte bronkitis, ikke ændrer sig. Det ser vi oftest hos rygere, der ikke stopper med at ryge. Her har den stadige udsættelse for tobaksrøg i bronkierne gjort betændelsestilstanden permanent. Her er slimdannelsen mere sej. Hoste er også et typisk tegn især om morgenen, hvor en del slim har samlet sig i nattens løb. Bronkiernes fimrehår, der fragter slim og støv opad, er delvis ødelagte, og folk med kronisk bronkitis får oftere infektioner. Der opstår lettere åndenød ved anstrengelse. Symptomerne er værst i støv- eller røgfyldte omgivelser eller i kulde.
Astmatisk bronkitis er en allergisk reaktion i bronkierne, som også fremkalder betændelse der. Bronkierne trækker sig sammen samtidig med en øget slimproduktion, og gør det svært at trække vejret.
Tilstanden er kronisk men kommer i anfald provokeret af stoffer (allergener), man ikke tåler, f.eks. pollen, dyrehår, støvmider eller svampesporer.
