Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder. Den rammer ca. 1 ud af 10 kvinder om året. Hvert år registreres 3500 nye tilfælde af brystkræft hos kvinder i Danmark og tallet er stigende. Halvdelen af tilfældene optræder hos kvinder mellem 50-70 år. Sygdommen er i stigning i alle aldersgrupper, også hos yngre kvinder.
Brystkræft betegnes som hhv. østrogenfølsom eller ikke-østrogenfølsom. De fleste tilfælde af brystkræft hos kvinder i klimakteriet er østrogenfølsom, dvs. at kræften er afhængig af østrogen for at vokse.
Nogle typer af brystkræft vokser hurtigt, andre er mange år om at udvikles. En brystkræftform med betegnelsen CIS (Carcinoma in situ) betyder, at kræften ikke umiddelbart spreder sig til det omgivende væv og ikke danner metastaser. Nogle former for brystkræft er derfor mere farlige end andre.
Brystkræft opdages oftest af kvinden selv som en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystet. Der er ingen forvarsler eller andre symptomer til stede såsom smerter eller anden påvirkning af det almene velbefindende.
I sjældnere tilfælde kan der være andre tegn på brystkræft end en knude, hvilket ses som:
- Indtrækning af brystvorten.
- Væske fra brystvorten,
- Vækst af brystet hos en voksen kvinde
- Sår eller eksem på brystvorten.
- Betændelsestilstande i brystvorten, der ikke har at gøre med amning.
Ved symptomer i brystet skal man søge læge hurtigst muligt. Det er af afgørende betydning for sygdommens forløb at brystkræft opdages så tidligt som muligt, da visse former for kræft kan sprede sig hurtigt fra brystet til andre dele af kroppen.
Det er derfor vigtigt at undersøge sit bryst jævnligt, og da ingen kender sit bryst bedre end kvinden selv, er hun den første der kan bedømme, om der sker ændringer i vævet.
En række faktorer øger eller synes at øge risikoen for at få brystkræft:
- Arvelige faktorer kan være involveret. En enkelt slægtning med brystkræft giver en risiko på ca. 7%, og to slægtninge med brystkræft giver ca. 13% risiko. Tre slægtninge med brystkræft giver ca. 21% risiko. Nogle kvinder lider af en arvelig fejl i et gen kaldet CHEK2. Genet forhindrer celler i at dele sig uhæmmet. Kvinder født med denne genfejl har tre gange så høj risiko for at udvikle brystkræft.
- D-vitaminmangel. Kvinder med et lavt indhold af D-vitamin i blodet har større risiko for at få brystkræft end kvinder med et højt indhold.
- Udsættelse for østrogenlignende stoffer i fostertilværelsen. Det kan eksempelvis dreje sig om bisphenol A, som indgår i mange plasticprodukter.
- Stigende alder. De fleste vil være over 50 år før de får diagnosen.
- Mange Omega-6 fedtsyrer: En kost med et meget højt indhold af omega-6 fedtsyrer, som især findes i planteolier.
- Alkohol. Kvinder der drikker mere end et halvt glas alkohol daglig og samtidig har lave værdier af B-vitaminet folinsyre i kroppen. Alkohol kan også nedsætte leverfunktionen og dermed nedbrydning af østrogen i kroppen.
- Tobaksrøg - især hvis den inhaleres som teenager, og hvis kvinden ryger før hun føder sit første barn.
- Fedme - Fedtvæv i kroppen danner østrogen. Jo mere fedtvæv, desto mere østrogen. Dødeligheden pga. af brystkræft er forhøjet hos stærkt overvægtige.
- Hungersnød / hård faste - især hvis det forekommer i de unge år.
- Mange fødedygtige år, dvs. en tidlig menstruationsdebut og en sen overgangsalder.
- Ingen eller sent fødte børn. Kvinder, som ikke har født børn eller føder sit første barn efter hun er fyldt 30 år.
- P-piller: Tidlig introduktion samt hormontilskud i klimakteriet. Hormontilskud fordobler risikoen for brystkræft. Størst risiko udgør hormoner taget af tynde kvinder med et BMI under 25 og hos de der tager p-piller kontinuerligt uden en månedlig pause.
- Brug af antibiotika er under mistanke.
- Smertestillende midler: Flere års regelmæssig brug af midler som aspirin og ibuprofen.
- Tidligere brystkræft i det ene bryst.
- Natarbejde. Man mener, at årsagen skyldes en nedsat produktion af hormonet melatonin.
- For lidt nattesøvn. Kvinder der får 6 eller færre timers nattesøvn øger deres risiko i forhold til de, der får 7 timers nattesøvn eller mere. Ligesom med kvinder der har natarbejde, mener man at det kan skyldes mangel på døgnrytmehormonet melatonin.
- Bopæl nær højspændingsledninger. Her er teorien at magnetfeltet omkring disse ledninger (<300 m) kan ændre kroppens hormonproduktion. Eksempelvis ved at øge østrogenkoncentrationen og sænke melatoninproduktionen.
Måske spiller faktorer som kost, kropsvægt og forskellige miljøbelastninger i barndommen en vigtigere rolle for udvikling af brystkræft senere i livet end vi almindeligvis antager.
En tidligere mistanke om at kvinder, som har fået en abort, fordobler deres risiko for at få brystkræft synes afkræftet af nyere forskning.
Se også risici under Kræft.
Omkring 10% af alle kvinder med brystkræft har den kræfttype, der hedder HER2, som henviser til at disse kvinder har for mange HER2-receptorer på deres kræftceller, hvilket øger en risiko for tilbagefald. En læge kan teste for disse receptorer.
Teenagepiger der ryger har ifølge nogle undersøgelser 70% højere risiko for at få brystkræft end ikke-rygende piger efter ca. 20 år. Det antages at brystvævet er ekstra modtagelig for kræftfremkaldende stoffer i teenageårene.
Forskning har endvidere vist, at venstrehåndede kvinder løber en større risiko for at udvikle brystkræft end højrehåndede. En undersøgelsen påviser 42% højere forekomst af brystkræft hos venstrehåndede kvinder i alderen 50-70 år, og risikoen var højest blandt de ældste kvinder. Forklaringen skal muligvis søges i en hormonel påvirkning i fosterlivet, som både påvirker håndetheden og kræftrisikoen.
En undersøgelse har påpeget, at kvinder der går meget med en bh som er alt for lille, er i større risiko for at udvikle brystkræft end kvinder der ikke bruger bh eller bruger en der er rummelig. Det kan muligvis skyldes at brystets lymfeveje blokeres af en stram bh. Der er også blevet fremført en teori, der går ud på, at kvinder der går med nyindkøbte bh´er uden at vaske dem først, udsætter sig for kræftrisiko når huden optager kemiske stoffer fra bh´en. Det kan dog forhindres ved at vaske bh´en før brug.
Risikoen for at få brystkræft falder til gengæld med stor statistisk sikkerhed jo flere børn man føder og jo længere tid de ammes. Risikoen falder betydeligt ved at amme i 2 år.
Aromatase og aromatase-hæmmere
Aromatase er et enzym der medvirker i kroppens produktion af østrogen, som finder sted i æggestokke, fedtvæv og binyrer. Aromatasehæmmere er stoffer som nedsætter den mængde østrogen, som kroppen producerer. Derfor benyttes aromatase-hæmmere i behandlingen af østrogenfølsom kræft.
