Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen er en almindelig kræftform hos kvinder. Celleforandringer her kan være et forstadie til livmoderhalskræft, men i de fleste tilfælde skyldes forandringerne andre ting, f.eks. betændelse.

Livmoderen er et kønsorgan hvis vægge indeholder kraftige muskler. Hos en kvinde der ikke er gravid har den nogenlunde samme form og størrelse som en pære. Livmoderen er placeret i det nedre bækken bag urinblæren. Den nederste smalle, cylindriske del af livmoderen kaldes livmoderhalsen. Den stikker ca. 1 cm ind i skedens bund. Livmoderhalsen er indvendig beklædt med slimhindevæv.

Ved menstruation passerer blod og afstødt slimhindevæv fra livmoderen og ved fødsler passerer barnet gennem livmoderhalsen. Mandens sædceller skal passere den modsatte vej for at befrugte kvinden.

Pap-smear
Forandringer i livmoderhalsens slimhinde giver normalt ikke symptomer, men diagnosticeres ved at tage en lille celleprøve fra livmoderhalsen som undersøges for kræft og dens forstadier. Metoden er udviklet af Dr. George Papanicolaou. Udtrykket ”smear”er engelsk og betyder et farvet udstrygningspræparat på et objektglas hvis celler undersøges mikroskopisk.

Grader af celleforandringer i livmoderhalsen

  • Let - Behandles normalt ikke, men kontrolleres igen efter nogle måneder. Over halvdelen af tilfældene forsvinder uden behandling.
  • Moderat - Behandles konventionelt med frysebehandling eller kegleoperation
  • Svær - Behandles konventionelt med kegleoperation
  • Carcinoma in situ - Kræftforstadie - ubehandlet bliver ca 50% til kræft.

Celleforandringer i livmoderhalsen fører kun i de færreste tilfælde til kræft.

Risikofaktorer for celleforandringer i livmoderhalsen

  • Tidlig sexuel debut (<18 års alderen)
  • Mange sex-partnere
  • Humant papilloma virus - HPV-infektion. (Der er over 60 typer af denne virus, hvor nogle forårsager kondylomer eller kønsvorter, andre er ansvarlige for celleforandringer i livmoderhalsen)
  • Herpes II-infektion
  • Rygning
  • Indtagelse af P-piller

Statistiske undersøgelser peger endvidere på at kvinder fra lavindkomstgruppen oftere får celleforandringer i livmoderhalsen end kvinder med en højere indkomst. Der er desuden nogle:

Ernæringsmæssige forhold som kan spille en rolle

  • Betacaroten - jo mere betacaroten i kosten desto lavere risiko for livmoderhalskræft
  • B9, Folsyre - mange unormale Pap-smear prøvesvar kan hænge sammen med folsyremangel.
  • C-vitamin - kvinder med lave niveauer har forhøjet risiko for at få livmoderhalskræft
  • Selen - også selenniveauet er markant lavere hos personer med celleforandringer i livmoderen.

Indtagelse af P-piller kan være med til at forklare hvorfor niveauet af eksempelvis C-vitamin, folsyre og selen, men også flere andre vigtige næringsstoffer, ligger lavt hos kvinder, da P-piller reducerer kroppens niveau af disse stoffer.

A-vitamin omdannes i kroppen til retinolsyre som er nødvendigt for normal celleudvikling. Eksperimentelle forsøg har vist at retinolsyre afgivet fra vaginale indføringshylstre i en del tilfælde har kunnet vende sygdomsforløbet. Der blev dog anvendt syntetiske A-vitaminpræparater.

Niveauet af den giftige aminosyre homocystein er oftere forhøjet hos personer med celleforandringer i livmoderhalsen og kan hænge sammen med for lave niveauer af B-vitaminer.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: