Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Cellulite - Appelsinhud

Cellulite - Appelsinhud

Også kaldet cellulitis. Kosmetisk defekt med nubrede appelsin- eller blomkålsagtige hudområder som næsten udelukkende ses hos kvinder.

Cellulite er ikke en sygdom i normal forstand. Ej heller en betændelse som betegnelsen cellulitis ellers kunne antyde. 90-98% af al cellulite ses hos kvinder. De områder på kroppen, hvor der ses cellulitis er bagdelen, lår og i mindre udstrækning den nedre del af maven, nakken og overarmene. Det er samtidig de områder, hvor fedtet er tilbøjelig til at sætte sig hos kvinder.

Huden inddeles i 3 lag: Overhud, læderhud og nederst underhud. Bindevævet under huden indeholder fedtceller, der varierer i størrelse og antal fra individ til individ. Underhudsfedt er imidlertid ikke arrangeret på samme måde hos mænd og kvinder. Hos kvinder består det øverste lag underhudsfedt af store fedtceller delt af lodrette lag af bindevæv, som hæfter til læderhuden. Hos mænd er det tilsvarende lag fedtceller tyndere og delt af skråtstillede lag af bindevæv, der krydses samtidig med, at mænds underhud er tykkere end kvinders.

Denne forskel er den primære årsag til, at det er kvinder, der rammes af cellulitis. Underhudsfedt presses lettere opad hos kvinder og får huden til at krølle på den karakteristiske måde, der kendetegner cellulitis. Det kan ses, når man med to fingre presser hud sammen på henholdsvis kvinder og mænd. Hos kvinder folder huden, hvor den buler hos mænd.

Strukturforskellen bevirker, at fedtet presses opad hos kvinder og nedad hos mænd.
Cellulite kan også være et tegn på, at kroppen ikke afgifter tilstrækkeligt.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: