Colitis ulcerosa

Sygdommens latinske navn beskriver symptomerne: Tyktarmsbetændelse med sårdannelse. Colitis ulcerosa kan være svær at skelne fra Crohns sygdom, men de to sygdomme rammer forskellige afsnit af tarmen.
Betændelsesprocessen ødelægger tarmens beskyttende overflade, der kommer sår og byldedannelse, og tarmbakterier kan trænge ud i vævet. Betændelsen bevirker, at der kommer slim, blod og pus ud med afføringen ledsaget af stærke mavesmerter og konstant afføringstrang.
Colitis ulcerosa rammer oftest den nederste del af tyktarmen. Sygdommen kan også begynde i endetarmen og brede sig herfra. Ikke sjældent inddrages hele tyktarmen.
Med tiden vil den ødelagte tarmslimhinde danne arvæv og bindevæv, der kan indsnævre tarmen, og som vanskeliggør eller lukker af for passage af tarmindholdet.
Sygdommen begynder ofte midt i teenagealderen og op til 30 års alderen. Den kan godt komme snigende over nogle måneder med perioder, hvor symptomerne er svage, før de tager til i styrke. Sværhedsgraden afhænger så af hvor meget af tarmen, der er angrebet. Forløbet varierer stærkt fra individ til individ. Sygdommen er kronisk, men man kan godt have lange perioder, hvor man ikke mærker symptomerne. Der ses en let øget risiko for cancer i tarmen efter 10 år med sygdommen.
Ved Colitis ulcerosa bør opmærksomheden rette sig mod flere årsager til dens opståen. Dårlig fordøjelse kan forårsage, at tarmindholdet rådner og danner giftstoffer, som forvolder skade, der kan være tungmetaller involveret, allergi og intolerans overfor fødevarer og fejl i immunsystemet, således at det angriber tarmvæggen og forårsager betændelse. Nedsat aktivitet af nogle hvide blodlegemer er observeret ved Crohns syge. En mindre arvelig faktor kan i øvrigt ikke udelukkes.