Crohns sygdom er opkaldt efter en amerikansk læge, Burill Crohn, der beskrev sygdommen i 1932.
Symptomerne er mavesmerter, mest i høje side, diarré evt. med lidt blod i afføringen, feber og vægttab. Symptomerne skyldes en betændelsesreaktion i tarmens slimhinde. Denne betændelse rammer overvejende den sidste del af tyndtarmen, og i mindre grad rammes begyndelsen på tyktarmen. Separate afsnit af tarmen kan godt rammes samtidig.
Sygdommen begynder ofte i de sene teenageår og op til 30 års alderen. Den kan godt komme snigende over nogle år med perioder, hvor symptomerne er svage, før de tager til i styrke. Sværhedsgraden afhænger så af hvor meget af tarmen, der er angrebet. Sygdommen er kronisk, men kan godt have lange perioder, hvor man ikke mærker symptomerne.
Der kan godt opstå komplikationer ved Crohn's sygdom. I udbrudsperioder hæver tarmslimhinden op og der kan komme sår, som senere danner arvæv, som forsnævrer tarmen og vanskeliggør eller helt lukker for passage af tarmindholdet. Der kan endvidere dannes bylder og fistler med pus, som arbejder sig gennem vævet.
Årsager
Ved Crohn's syge retter opmærksomheden sig mod flere mulige årsager til dens opståen. Der kan være tale om følger af, at immunsystemet ikke modnes tilstrækkeligt i barndommen og hvor tarmens immunceller efterfølgende ikke producerer en tilstrækkelig mængde bakteriehæmmende stoffer. Dette kan skyldes, at vi lever for rent jævnfør den såkaldte hygiejneteori - eventuelt kombineret med et overforbrug af antibiotika. Nedsat aktivitet af nogle hvide blodlegemer er observeret ved Crohn's syge.
Dårlig fordøjelse kan forårsage, at tarmindholdet rådner og danner giftstoffer, som forvolder skade. Der kan være tungmetaller involveret samt allergi og intolerans overfor fødevarer, således at tarmvæggen angribes og forårsager betændelse.
Nogle undersøgelser tyder på, at tuberkulosebakterien Mycobacterium avium paratuberculosis kan være involveret i Crohns sygdom som en immunologisk reaktion. Bakterien smitter også dyr, som udvikler en tilsvarende tarmbetændelse.
En vis arvelig faktor kan i øvrigt heller ikke udelukkes.
