Maden bliver blandet op med fordøjelsesvæsker, så den er flydende i tyndtarmen, hvor de fleste næringsstoffer optages. Tarmsystemets muskelsammentrækninger fører tarmindholdet videre frem til tyktarmen, hvor vand og salte optages fra tarmindholdet således, at afføringen bliver fast før den forlader kroppen.
Ved diarre er afføringen ikke særlig fast, og man siger, at over tre afføringer i døgnet er tegn på diarré. Man har ligeledes fastsat diarré til at være mindst 200 gram afføring i døgnet.
Definitionen på diarre er "unormalt, tynd afføring, som optræder mere end 3 gange i døgnet".
Diarre er ikke en sygdom i sig selv, men kan være et symptom på mange forskellige ting, såsom stress, uvant kost, at kroppen er ude af sin "timing" pga. tidszoneforskelle samt mere alvorlige ting som medicin-bivirkninger og forgiftninger, bakterie-, parasit-, svampe- og virusinfektioner, der ofte vil medføre akut diarrè.
De fleste diarretilfælde, f.eks. "turistdiarre" er lettere og går over af sig selv. Da akut diarre er kroppens reaktion på en skadelig forekomst i tarmen, er det derfor ofte en fordel, at tarmen bliver så effektivt tømt som muligt, hvilket den bliver ved diarre. Man skal derfor generelt være forsigtig med at stoppe en diarre, med mindre den er langvarig, da man derved kan forlænge den sygdomsfremkaldende agents' opholdstid i tarmen og faktisk forlænge dens skadelige virkning (f.eks. ved giftstofudskillelse).
Den nok mest almindelige form skyldes, at man har spist mad, hvor bakterier har haft for gode vækstbetingelser. Symptomerne kommer i løbet af få timer. Sundhedsskadelige bakterier udskiller stofskifteprodukter, som hedder toksiner. Det er giftstoffer, som i modsætning til bakterierne, ikke går til grunde ved tilstrækkelig opvarmning. De irriterer tarmslimhinden, får tarmbevægelserne til at arbejde hurtigere og forårsager, at væskeindholdet i afføringen stiger. I tilgift kan der komme mavepine, kvalme og feber.
Akut diarre kan også være en følge efter antibiotikabehandling, hvor tarmens gavnlige bakterier er gået til grunde sammen med de sundhedsskadelige. Nu er der ikke gavnlige tarmbakterier nok til at holde sundhedsskadelige svampe i skak, og så øges produktionen af tarmirriterende svampetoksiner.
Såkaldt turistmave skyldes udsættelse for mikroorganismer, som kroppen godt kan vænne sig til, men endnu ikke har dannet antistoffer imod. Det kan også skyldes den fremmedartede mad, masser af iskolde drikkevarer, en "maveforkølelse" eller solskoldning. Diarréen går som regel over på få dage.
Desuden kan stress og nervøsitet give diarré.
Spædbørn får ofte diarré. Det skyldes gerne, at moderen har spist noget provokerende, som går over i modermælken.
Kronisk diarré
Diarré, der har varet mindst 14 dage kaldes kronisk. Den kan skyldes, at man daglig tager afføringsmidler, drikker for meget kaffe eller fylder sig med sukker. Det kan også være en følge af sygdom.
Af sygdomme skal kort nævnes: Alkoholisme, nogle bakterieinfektioner, cancer, colitis, Crohn's syge, vitamin- og mineralubalancer, fødevareallergi, laktoseintolerans, nogle parasitinfektioner, sygdom i skjoldbruskkirtlen, sukkersyge, tarmoperation og tuberkulose.
Mangel på vitamin B3 (nikotinsyre) kan give diarré. Større doser modvirker diarré og tilskud heraf benyttes mod kronisk diarre.
Både for få og for store mængder af visse vitaminer og mineraler kan give diarré. Store mængder magnesium kan give tynd mave.
