Hjernens nerveceller kommunikerer ved at modtage og videresende elektriske impulser. I den normalt fungerende hjerne bølger disse impulser hele tiden gennem nervecellerne på kontrolleret vis. Ved epilepsi er der en dybereliggende sygdom en skade eller misdannelse som påvirker hjernebarken således at der kan opstå de abnorme elektriske udladninger der er årsag til et anfald. Diagnosen epilepsi kræver dog at der har været mere end et enkelt anfald. Diagnosen bekræftes normalt med EEG hvor hjernens elektriske aktivitet måles.
Et epileptisk anfald varer fra nogle få sekunder (absencer) til nogle få minutter. I meget sjældne tilfælde varer de mere end 30 min. (status epilepticus).
Epileptiske anfald inddeles i to hovedgrupper, generaliserede og partielle anfald. Herunder er der en masse underinddelinger som præciserer anfaldstypen: Med og uden forvarsel, med og uden tab af bevidsthed osv. Generaliserede anfald involverer begge hjernehalvdele på samme tid og de partielle begynder i den ene hjernehalvdel hvorefter de breder sig herfra.
Symptomer
Epileptiske anfald kan fremtræde meget forskelligt. De kan bl.a. vise sig med symptomer som pludselig opstået kvalme, svimmelhed, muskelsitren, svedudbrud, sanseforstyrrelser, lyde eller smasken, formålsløs omkringvandren, bevidstheds- og hukommelsestab samt tab af muskelspænding som medfører at man falder om. Alle typer af epileptiske anfald kan udgøre en væsentlig social belastning for den ramte.
Hyppige anfald gennem længere tid eller færre men langvarige anfald menes at kunne skade hjernen. Det understreger vigtigheden af effektiv behandling.
Årsagerne til epilepsi er i mere end halvdelen af tilfældene kendte (symptomatisk epilepsi). Det kan dreje sig om følgerne af:
- Iltmangel under fødslen - anfaldene begynder ofte før 2-års alderen
- Hjerneskader herunder arvæv efter ulykker eller kirurgi
- Abnorme blodkar i hjernen
- Infektioner, særlig hjernebetændelse
- Hjerneblødning eller blodpropper i hjernen
- Hjernetumorer
- Forgiftninger herunder tungmetalforgiftning - Det drejer sig om bly, kviksølv, cadmium og aluminium.
- Alkoholisme
I resten af tilfældene er årsagen ukendt (ideopatisk epilepsi). Der kan være arvelighed involveret i epilepsi da risikoen øges hvis forældre eller søskende har lidelsen. Anfaldshyppigheden er størst hos børn og ældre. Nogle kvinder får flere anfald i tiden omkring deres menstruation. Det skyldes at epilepsien påvirkes af deres østrogenniveau.
Nogle få epileptikere lider af såkaldt fotosensitiv epilepsi. Hos disse personer kan visse mønstre eller frekvenser af lys fremprovokere anfald. Årsagen kan være tv-apparater, computere, stroboskoplys, visse ternede mønstre eller andet.
I tilfælde hvor epilepsien er opstået relativt tidligt i livet er der set eksempler på at den er forsvundet af sig selv.
Hjernen kan reagere på flere slags påvirkninger, både kemiske, elektriske og mekaniske. Undersøgelser har vist at ca. 20% af de personer der diagnosticeres til at have epilepsi i virkeligheden fejler noget andet. Det kan eksempelvis dreje sig om psykiske lidelser, blodsukkerproblemer, narkotikamisbrug, hjerte-karlidelser eller søvnforstyrrelser.
Blodsukkerniveauet kan være af betydning. Mange epileptikere lider af konstant eller periodisk lavt blodsukker og blodsukkerniveauet er særlig lavt før et anfald. Selve virkningsmekanismen er derimod ikke afklaret.
Fødevareallergi, glutenintolerans eller anden fødevareintolerans bør ikke lades ude af betragtning ved epilepsi.
GABA
GABA (Gamma-amino-smørsyre) er et hæmmende nervesignalstof af betydning for udløsning af epileptiske anfald. Dvs. at stoffet modvirker at nerveimpulsoverførslen bliver for stor. Faktorer der sænker hjernens niveau af dette stof, vil kunne udløse epileptiske anfald.
Vitamin B6 relaterede anfald hos små børn
Spædbørn under 18 måneder kan lide af anfald som kan afhjælpes med vitamin B6. Disse børn har sædvanligvis et unormalt EEG og er i højrisiko for at få hjerneskade hvis de ikke kommer i behandling. Nogle af disse børn kan opnå umiddelbar symptomfrihed hvis de får en stor intravenøs dosis vitamin B6. Disse børns anfald har ofte ukendt årsag og børnene har en forhistorie med svære og længerevarende anfald. Anfaldene kan være generaliserede eller partielle og vil tit forudgås af uro, irritabilitet, gråd og opkastning. Ofte bevarer børnene nogen grad af bevidsthed under anfald.
Andre børn skal have vitamin B6 i form af almindelige kosttilskud i daglige, høje doser i nogle uger før bedring indtræder.
