Bliver afføringen for længe i tarmene, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både hovedpine, muskelsmerter, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet.
Forstoppelse er en civilisationssygdom. I Afrika er transittiden, det vil sige den tid, det tager fra man spiser, til de ufordøjelige rester kommer ud som afføring, kun cirka et døgn, mens den i de rige lande nemt kan være tre døgn.
Måling af transittid
En enkel metode til at bedømme transittiden er ved at spise en portion majs og herefter registrere den tid der går, til de genkendes i afføringen. Da majsskallerne er gule og ikke fordøjes, er de nemme at påvise.
I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, der oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov - f.eks. manglende væske, fiber og motion. Hvis afføringstrangen regelmæssigt undertrykkes, fordi man af forskellige årsager ønsker at udsætte toiletbesøget til et senere tidspunkt, kan denne naturlig refleks forsvinde og problemet med forstoppelse opstår. Dernæst må man altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning af lægemidler.
Skjult forstoppelse
Daglige toiletbesøg er ingen garanti mod forstoppelse. Ved såkaldt skjult forstoppelse ophobes afføring i tyktarmen på trods af daglige toiletbesøg. Følgen kan blive irriteret tyktarm og de symptomer der følger med.
Kommer forstoppelsen uden særlig grund hos ellers raske med velfungerende maver, og bliver den ved, så vil det være rimeligt at få lægen til at hjælpe med en undersøgelse. I nogle af disse tilfælde kan der ligge alvorlig sygdom bag.
