Edderkopper
Edderkoppebid
For langt de fleste edderkoppearter er faren ved bid stærkt overdrevet. Det er kun, hvis man i forvejen er allergisk over for insektstik, eller hvis den angrebne er et barn, at der kan opstå akut fare.
Mange edderkoppebid vil ikke give mere ubehag end et hvepsestik, men nogle kan give symptomer som kramper, stærke smerter i lymfeknuderne og svedanfald og atter andre kan også være dødelige. Der findes tilfælde af edderkoppebid med døden til følge.
Giftige edderkopper:
- Bananedderkop
- Eremitedderkop
- Loxosceles
- Rødrygget edderkop
- Skorstensrørbinder
Fisk
Der findes en hel del fisk, der kan være problematiske for badende og fiskere - især i havene omkring Indien, USA og det sydlige Stillehav f.eks.:
Fjæsing, Dragehovedfisk, Stenfisk og Ulk.
Desuden er der de fisk, som af forskellige grunde kan være farlige for mennesker, de er:
Barracudaer, hajer, havål, hornfisk, muræner og elektriske ål
Gopler
Goplerne hører til polypdyrene. Deres gift dannes i nældeceller, og giften svier som giften fra brændenælder. Goplerne har nogle fine brændtråde (tentakler), som kan flyde i vandet flere meter fra goplens krop. Goplerne skylles mod land på bestemte årstider. Det er desværre ikke altid nok at holde øje med dem. En hård brænding kan medføre at de går i stykker således at man brænder sig på løsrevne brandtråde. I Danmark er der flest i den bedste badetid, nemlig juli og august måned.
Bliver man brændt af en eller flere af disse brændtråde vil de give årsag til sviende, lokal brændende smerte og måske vabler på huden. Kroppen kan tilmed reagere med symptomer som diarre, opkastning, luftvejsirritationer, muskelkramper, åndenød og nogen gange tilmed kollaps.
Kompasgoplen (Crysaora hysocella)
Bliver op til 30 cm bred. Denne goppel findes mest sydpå, men kan genere de danske fiskere, når de nogle år om efteråret driver nordpå til Skagerak.
Øregoplen (Aurelia aurita)
Indeholder kun en svag gift, der dog kan genere nogle på tynd hud, fx i ansigtet.
Brændegoplen (Cyanea capillata)
Er også er kendt som brandmanden eller den røde vandmand. Goplen kan blive op til 30 cm bred og få op til 5 meter lange fangtråde, der - selv når de har løsrevet sig fra goplen - brænder huden ved berøring.
Den blå vandmand/brændegople (Cyanea lamarcki)
Er mindre end den røde brandmand, men brænder lige så meget. Den bliver op til 20 cm bred, og findes ved de danske farvande og kyster i sommermånederne.
Brændegoplen (Pelagia)
Hører til de mindre, omkring 5 cm bred og 3 cm høj, men svømmer i stimevis i Middelhavet - også inde ved kysterne, hvor de kan være et stort proplem hele sommeren.
Farlige brændgopler er "havhvepsen" fra Australien, "kasse-goplen" fra det sydøstlige Stillehavsområde og den portugisiske "orlogsmand", Physalia. Sidstnævnte er udbredt - og ret berygtet - i tropiske og subtropiske have, fx Middelhavet og er i stand til med havstrømmen at nå op til den engelske kyst.
Hunde
Søg på Hundegalskab under Virusinfektion.
Myrer
Stikmyren (Myrmica laevinodis) er udstyret med en giftbrod. Et stik fra en stikmyre mærkes ikke nødvendigvis med det samme, men kan efter en tid smerte længe, alt efter hvor man bliver stukket.
Her er planlagt en uddybende beskrivelse.
Skorpioner
Skorpionbid
Skorpioner er meget hårdføre og de findes derfor talrigt i ørkenområder o.lign. Deres giftighed varierer med arten fra ubetydelig over moderat til særdeles giftig. Kun 50 ud af ca. 1500 arter er farlige for mennesker. Stik af en skorpion er i særlig grad farlig for børn under 6 år. Voksne mennesker med et godt immunforsvar kan være heldige at klare et skorpionbid med lokale hævelser, akut misfarvning af huden og smerter.
I alvorligere tilfælde vil den stukne persons pupiller udvide sig, nu bliver smerter og hævelser voldsomme, de kan involvere lokale lymfekirtler, og der kan komme diarre, lammelse af åndedrætsmuskler og endda hjertestop.
Skorpioners gift dræber faktisk flere mennesker end giftslanger. De findes i mange tørre og varme egne i Asien, Indien, Mellemøsten, Mexico, Nordafrika, Sydamerika og Vestindien. De findes under tiden også uden for deres normale levesteder efter at have gemt sig i bagage og containere.
Slanger
Slangebid
De fleste slanger, f.eks. kvælerslanger og snoge, er ugiftige for mennesker. Mange mennesker bliver dog bidt af slanger, selvom det er meget ualmindeligt at korttidsturister bliver bidt. Slangebid kan fremkalde smerter, infektion og stivkrampe.
En gruppe slanger har bevægelige tænder, trekantede hoveder og tyk krop. Deres bid giver gerne lokal hævelse. Når giften er kommet ind i blodbanen, medfører dette hos mennesker blodigt opspyt, blødning i hud, tænder og indre organer samt chok.
En anden gruppe slanger, f.eks. cobraer og mambaer, har små faste tænder og en slankere krop. Deres bid vil kun sjældent resultere i en hævelse, men når giften den menneskelige blodbane vil der opstå forvirring, lammelser, synkebesvær, vejrtrækningsproblemer og chok.
En slange, der bliver forskrækket af et menneske, vil indsprøjte en lille smule gift - eller slet ingen - da biddet er ment som en advarsel.
Symptomerne på og farligheden af slangebid afhænger naturligvis meget af, hvilken slange det er, som har bidt. Er der tale om en giftslange, vil bidsteddet hurtigt hæve op og blive misfarvet. Der vil evt. komme symptomer som åndedrætsbesvær, kvalme, hovedpine m.m.
Hvis en stor mængde gift sprøjtes ind kan der komme smertefulde hævelser omkring biddet samt blæredannelse, blødning fra næse og gummer og lammelser, afhængigt af hvilken slags gift, der er sprøjtet ind.
Giftslangerne:
Giftslanger lever oftest andre steder end mennesker, men i takt med at landbruget flere steder i verden har bredt sig ind på disse slangers domæne, bliver flere mennesker bidt.
- Colubridae: F.eks. den afrikanske boomslange.
- Elapidae: F.eks. de asiatiske og afrikanske spytkobraer.
- Viperidae: Bl.a. klapperslanger og hugorme.
- Hydrophiidae: Er mest jord- og havslanger, som er meget giftige.
Søanemoner, Arctinaria
Udgør ingen stor risiko i de danske farvande. Dog må fiskere være forsigtig med at komme i kontakt med søanemonen Bolocera tuediae, der er rosa/mørkerød, bliver op til 20 cm høj og lever på over 10 meters dybde. Anemonens fangarme indeholder en stærk nældegift, der fremkalder stærk brænden og svien på huden ved kontakt.
Søpindsvin, EchinoideaSøpindsvinet har giftkirtler, som sidder mellem piggene, og tjener til dyrets forsvar. I Middelhavet findes der søpindsvin, der er alvorligt giftige.
Man kan meget nemt komme til at træde på et søpindsvin. Dyrets forsvar er at stikke med deres pigge, hvilket kan medføre store smerter. Rester af pigge afstødes senere med betændelsen.
SøstjernerEr svære at se i sandet, og man kan let komme til at træde på en søstjerne, der kan forvolde smertefulde stik ved at stikke små pigge ind i huden på sin fjende. Pigrester afstødes senere med materien.
Øgler (Firben)Der findes to giftige arter: Gilaen (gilamonsteret) og den mexicanske vorteøgle, som lever i det sydvestlige USA og i Mexico, der nogengange bider mennesker. De bider sig begge fast og holder ved. Biddet er meget smertefuldt, men sjældent livsfarligt.
