Øjet er kugleformet. Størstedelen af øjets indre består af en geléagtig masse kaldet glaslegemet. Bag glaslegemet sidder nethinden med sine lysfølsomme nerveceller, hvis impulser ledes til synsnerven. Foran glaslegemet er øjets linse ophængt, og foran linsen findes regnbuehinden med den runde åbning der udgør pupillen. Helt yderst sidder hornhinden. Mellem hornhinden og regnbuehinden findes et hulrum kaldet det forreste øjenkammer, og der er også et hulrum mellem regnbuehinden og linsen, som kaldes det bagerste øjenkammer. Disse to øjenkamre er fyldt med en vandklar væske kaldet kammervæsken. Denne kammervæske produceres af strukturer i det bagerste øjenkammer, passerer gennem små kanaler til det forreste øjenkammer hvorfra det forlader øjet med vener i den omgivende senehinde. Normalt drænes øjet for lige så meget kammervæske som det producerer, hvorved øjeæblet holdes udspilet med et konstant tryk.
Hvis afløbet af kammervæske af forskellige årsager helt eller delvis blokeres, skabes der et overtryk som skader synsnerven og medfører nedsat syn, synsforstyrrelser, eventuelt smerter i og omkring øjet og i værste fald blindhed.
Navnet grøn stær er opstået, fordi pupillen får forskellige grønne nuancer. Sædvanligvis optræder lidelsen først på det ene øje, senere rammes det andet øje også.
Grøn stær inddeles i to typer: Snæver-vinklet (akut glaukom) og åben-vinklet (kronisk glaukom). Den vinkel der refereres til, er den skrå vinkel hvor regnbuehinden og hornhinden mødes, og hvor kammervæsken forlader øjenkamrene.
Snæver-vinklet glaukom
Opstår når der sker en pludselig forringelse af kammervæskens mulighed for at strømme gennem øjet. Ældre langsynede personer er i størst risiko for at få denne type glaukom, og symptomerne kommer anfaldsvis. Symptomerne skyldes den snævre kammervinkel, men kan også skyldes, at regnbuehinden presses mod hornhinden og derved hindrer kammervæskestrømmen. Svag belysning som udvider pupillen kan forårsage et sådant anfald. I tilfælde, hvor trykket i øjet ikke aftager, men fortsætter med at stige, kræver det akut operation for at undgå at synsevnen går tabt.
Til at begynde med er symptomerne ofte svage og kortvarige. Efter nogle uger kan kraftige anfald sætte ind. Der vil være sløret syn, Anfald kan give hovedpine, smerter der stråler op i hovedet og evt. kvalme med opkastning. Øjeæblet bliver rødt og er ømt ved berøring.
Åben-vinklet glaukom
Her stiger trykket i øjnene gradvist over flere år i takt med, at de porer der leder kammervæsken ud af øjet, stoppes til. Årsagen til, at dette sker er dog ikke kendt. Arvelighed kan spille ind.
Symptomerne bemærkes som regel først efter 40 års alderen. Det begynder med, at synet bliver mindre skarpt. Med tiden vil synsnerven skades således, at synsfeltet snævres ind. Der kan optræde regnbuesyn, hvor der ses ringe eller regnbuefarvet lys omkring lyskilder.
Normaltryks-glaukom
En sjældnere form for grøn stær er normaltryks-glaukom. Her er trykket i øjet ikke forhøjet, men hornhinden er ofte er tynd.
Faktorer der øger risikoen for grøn stær
- Fødevareoverfølsomhed menes at kunne hæve øjets væsketryk
- Skærmarbejde. Forskning tyder på, at nærsynede personer med meget arbejde foran computerskærme øger risikoen for at udvikle grøn stær.
- Et stramt slips. Forskning har vist at det øgede pres på halsvenerne kan øge øjets intraoculære tryk hvorved symptomerne kan forværres.
Faktorer der mindsker risikoen for grøn stær
- Skærmarbejde. Personer med normalt syn menes ligefrem at kunne mindske deres risiko for grøn stær ved meget skærmarbejde.
