Hårproblemer - Hårtab

Mennesker - både mænd og kvinder - adskiller sig fra andre primater ved at være udstyret med en frodig hårpragt på hovedet i fald det ikke klippes af. Selv det mandlige skæg kan vokse meterlangt, hvilket ingen andre dyr med skægvækst kan præstere.
Vores kropsbehåring er så til gengæld minimal i forhold til nærtbeslægtede arter. Bortset fra håndflader og fodsåler, hvor der ikke vokser hår og fra kønsbehåringen i skridtet og under armene, har vi små, ofte farveløse hår over hele kroppen, om end nogle mænd godt kan være udstyret med en kraftig kropsbehåring.
Hårtab eller andre hårproblemer er i høj grad i stand til at forringe både mænd og kvinders livskvalitet - også selv om problemet ikke har nogen direkte indflydelse på helbredet. Hårproblemer kan f.eks. give lavt selvværd, måske fordi en flot og kraftig hårpragt signalerer skønhed, sundhed, styrke og virilitet. Hårvækst kan dog også sende andre signaler, f.eks. hvis kvinder begynder at udvikle skægvækst, brystbehåring, hår omkring navlen eller på indersiden af lårene.
Selv om mænd og kvinder har lige mange hårsække, er fordelingen af de hår, der vokser i dem, noget forskellig. De to mest markante forskelle er den mandlige skægvækst og kønsorganernes behåring, som hos manden vokser op mod navlen i en spids og hos kvinden afsluttes under og parallelt med bikinilinien.
Hår består ligesom negle af keratin og gror i såkaldte hårsække i huden. For neden af en hårsæk findes hårroden, som ender i en løgformet fortykkelse. Den allernederste del af håret udgøres af rodpapillen, som er forbundet til blodkar i underhuden. Det er kun i denne papil, at selve hårvæksten sker. Dens celledeling skubber det endnu ikke synlige hår opad. Når håret bliver synligt, består det af sammenvoksede, døde og forhornede celler, som yderst er beklædt med flade dækceller.
Antallet af hovedhår varierer fra ca. 90.000 til 150.000. Rødhårede har det laveste antal hovedhår og brunhårede ligger højst. Hovedhår vokser med en hastighed af ca. 1/3 mm i døgnet. Denne vækst er dog ikke konstant. Hår har en vækstperiode som bliver kortere med alderen. Vækstfasen afløses af en hvileperiode. Efter hvileperioden svinder rodpapillen ind, hvorved håret dør og falder af efter en tid.
Der dannes dog normalt et nyt hår til afløsning af det gamle. Hårets vækst- og hvileperiode varierer med hårtypen. Hår med en lang vækstperiode, som f.eks hovedhår og skæghår, kan blive meget langt. I modsætning til håret på hovedet bliver skæghår og anden kropsbehåring gerne kraftigere med alderen. Midaldrende mænd oplever ofte også, at der vokser hår fra ørerne.
Talgkirtler i huden munder ud i den øvre del af hårsækkene. Dette fedtstof sørger for et lag talg omkring hårene og på hovedbunden. Det er også denne talgproduktion, der efterhånden gør håret fedtet.
Hårfarve
Ligesom huden indeholder håret pigmenter, der bestemmer dets farve, og selve hårets struktur er med til at give håret dets glans. Det er en naturlig del af aldersprocessen, at håret bliver gråt.
Hos europæere kommer de første grå hår normalt i 30´erne, hos afrikanere dukker de normalt først op i 40'erne. Grå hår skyldes, at kroppens produktion af enzymet katalase mindskes med alderen. Katalase nedbryder blodets lille, naturlige indhold af hydrogen-peroxid, også kendt som brintoverilte, til vand og ilt. Konsekvensen af den nedsatte katalaseproduktion bliver, at brintoverilte efterhånden hobes op i hårsække og i selve håret og skader det således, at det ikke får farve. Samtidig har det vist sig, at gråhårede pga. deres genetiske arv har færre af de enzymer, eksempelvis methionin-sulfoxid-reduktase, som reparerer disse skader på håret.
Stress og svære psykiske belastninger kan godt bidrage til at håret gråner, men ikke overnight.
Krøller eller ej
Det er hårets facon, dvs. tværsnit, der bestemmer hårtypen. Glatte hår er runde, hår der bølger er både runde og ovale, og krøllet hår er fladt.
Arveligt hårtab
Det er helt normalt, at vi mister omkring 100 hår om dagen. Det er også normalt, at vi bliver mere tyndhårede med alderen, når det gælder hovedhår. Det gælder især mænd. Normalt sætter dette aldersbetingede hårtab for alvor i gang i 50-årsalderen, men kan ske tidligere. Det skyldes, at disse mænds hårrødder er genetisk disponerede for påvirkning af hormonet dihydrotestosteron (DHT), som er en omdannelse af det mandlige kønshormon, testosteron. DHT forkorter hårets vækstfase og får hårsækkene til at svinde ind det niveau de havde i fostertilstanden. Forløbet er, at de nye hår lever kortere end de foregående, hvorefter de falder af.
Mod slutningen vokser der kun korte og tynde hår, og issen bliver dunet som på en baby. Når dunene til sidst forsvinder, går hårsækkene til, og der kommer ikke flere hår. En undtagelse er hårene på siden af hovedet og i nakken, som normalt ikke påvirkes af DHT. Hårtabet skyldes ikke nødvendigvis, at kroppen producerer for meget testosteron og at tyndhårede eller skaldede mænd derfor er mere virile. Ca. 15% af alle mænd ender med at blive skaldede.
I modsætning til græs på en plæne kan hår ikke stimuleres til forøget vækst ved at blive klippet ofte. For mænds vedkommende flytter hårlinien sig med tiden opad, især ved tindingerne og på toppen af issen, hvorimod nakke og hovedets sider ikke mister hår i samme grad.
Mænd der i en tidlig alder - før 45 års alderen - mister håret på issen, menes at have en forøget risiko for at få forhøjet blodtryk og rammes af hjertetilfælde senere i livet. Man mener, at det skyldes, at DHT fremmer åreforkalkning.
Ernæring synes også at spille en væsentlig rolle for udvikling af mandligt hårtab. Forskning peger i hvert fald på en mistænkelig sammenhæng mellem høje insulinniveauer, insulinresistens og relaterede sygdomme som overvægt og sukkersyge og tidlig udvikling af mandligt hårtab, men det tabte hår kommer næppe tilbage udelukkende ved at ændre kostvaner når først det er forsvundet.
Stress, for lidt mavesyre, mangel på antioxidanter, men også eftervirkninger af chok og sygdom kan forringe hårvæksten, få håret til at miste sin lød og forøge hårtabet.
Kvinder og hårproblemer
Kvinder bliver også mere tyndhårede med alderen, men hårtabet er væsentlig mindre end hos mænd og er normalt jævnt fordelt. De kan også få tendens til "måne", men sjældent i sammen grad som mænd.
Under graviditet oplever mange kvinder, at deres hår ser sundt og stærkt ud, men i en længere periode, 3 - 6 måneder efter graviditeten kan der komme et forøget hårtab. Det skyldes de store hormonelle forandringer, og hårene kommer normalt igen. I nogle tilfælde dog først efter et par år. Påvirkning af mandligt kønshormon fra moderkagen kan give gravide en kraftigere mandlig behåring. Det vil også normalisere sig efter fødslen.
Kvinder i overgangsalderen kan i takt med, at kroppens produktion af østrogen falder, ligeledes udvikle mandlig behåring.
Nogle kvinder er genetisk disponerede for at udvikle kraftigere hårvækst end andre. Kraftig maskulin hårvækst hos kvinder (hirsutisme) kan både skyldes arv, sygdom i hormonproducerende kirtler, svulstdannelse eller bivirkninger fra medicin.
Hvis kvinder begynder at tabe hår, kan det være et tidligt tegn på fordøjelsesproblemer. Det kan skyldes mangelfuld, vitaminfattig ernæring eller for lidt mavesyre, som hæmmer optagelsen af protein og vigtige mineraler, men kan også skyldes hormonel ubalance eller meget stress. Endelig kan nogle hårfarver og permanentvæsker indeholde kemikalier som skader hår og hovedbund.
Sygdom og forgiftninger
Ved svær sygdom, feber, svampeinfektion, under- eller overfunktion af skjoldbruskkirtlen og ved mangel- og forgiftningstilstande kan de enkelte hår blive tyndere, deres vækst kan stoppe eller de kan falde af alt efter lidelsens sværhedgrad og varighed. Det er f.eks. et velkendt fænomen, at kræftpatienter på kemoterapi mister deres hårpragt. Det skyldes, at medicinen ødelægger de celler, der deler sig hurtigst og altså heriblandt cellerne i hårsækkene. Også syntetisk hårfarve har vist sig, at kunne medføre hårtab og andre alvorligere gener.
Forøget talgproduktion - fedtet hår
Hvis man mangler B-vitaminer, kan hovedbundens talgproduktion forøges, så håret fedter hurtigere. Der er også blevet peget på en mulig sammenhæng mellem en forøget talgproduktion i hovedbunden og hårtab. Teorien går ud på, at den forøgede talgproduktion kan forårsage et forhøjet niveau af enzymet 5-alfa reduktase, som regulerer hårsækkene. Desuden vil talgproduktionen stoppe hårsækkene til og give håret dårlige vækstbetingelser. Når hovedbunden opvarmes, udtørres huden, og den vil kompensere ved at producere mere talg, som fedter håret.
Pletskaldethed
Ses mest hos yngre mennesker. Det rammer både mænd og kvinder. Ved pletskaldethed faldet håret af i større eller mindre afgrænsede områder. Det kan ske ret pludseligt. De bare pletter vil i nogle tilfælde brede sig til større sammenhængende hudområder på hovedet. De kan også opstå i skægget og i mere sjældne tilfælde over hele kroppen. Håret gror i de fleste tilfælde ud igen i løbet af nogle måneder. Der dukker fine, grå eller hvide hår frem, som først efter en tid får deres normale farve igen.
Indadvoksende hår
Hår kan somme tider vokse indad eller sætte sig fast under huden og forårsage betændte sår. Det sker mest hos mænd med kraftig, mørk kropsbehåring. Normalt fjernes et sådant hår hos lægen.