Halsbetændelse

Mandlerne er placeret bag i mundhulen ved overgangen til svælget. Der sidder en mandel i hver sin side. De består af mandelformet lymfatisk væv og indeholder lymfocytter, som er hvide blodlegemer, der bl.a. producerer antistoffer mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Mandlerne er små ved fødslen og størst i 6 - 7 års alderen. Herefter aftager deres størrelse igen. Mandlerne fungerer som en del af forsvaret mod infektioner sammen med andet lymfatisk væv i næsen og forskellige andre steder ved indgangen til vores luftveje.
Det er paradoksalt at det samme væv, som skal beskytte os mod mikroorganismer, selv kan blive inficeret. Og det er netop hvad der sker ved halsbetændelse.
Det er oftest børn og unge, der får halsbetændelse. Symptomerne begynder pludseligt med lidt ondt i halsen, når man synker, og der kan komme feber og hovedpine. Smerterne tager hurtigt til og kan stråle helt op til ørerne. Stemmen kan også blive hæs og man kan få dårlig ånde.
Det er almindeligt, at hals og lymfeknuder hæver, ligesom selve mandlerne vil hæve og blive røde. Betændelsen kan give mandlerne en hvid-gul belægning, der dækker dem helt eller delvis. Feberen, der kan ligge på 38 - 40 grader, vil normalt aftage i løbet af et døgn. Sygdommen varer normalt kun i nogle få dage. Den ses mest om foråret og om vinteren.
Hvis halsbetændelsen skyldes en virusinfektion, kan det f.eks. dreje sig om førkølelsesvirus eller Epstein-Barr virus. En særlig type virus kan forårsage blister i ganen og på mandlerne. Når de efter et par dage brister, dannes der sår, og det kan gøre meget ondt.
Generelt er symptomerne fra en halsbetændelse med virus mildere og bliver hurtigere overstået end hvis den skyldes bakterier. Flere typer bakterier, kan give halsbetændelse, f.eks. difteribakterien, men oftest vil det dreje sig om en streptokokinfektion (Streptococcus viridans).
Kulde, f.eks. kolde fødder, der reflektorisk også sænker temperaturen i halsslimhinden, får ofte skyld for at fremkalde halsbetændelse. Det er dog i de tilfælde en forudsætning, at man er smittet.
Ved kronisk halsbetændelse er mandlerne mere eller mindre inficeret med bakterier og pus, som giver dårlig ånde og en vedvarende ubehagelig fornemmelse i halsen.
I sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer til en halsbetændelse. Betændelsen kan medføre bihule- og mellemørebetændelse. Den kan i sjældnere tilfælde sprede sig bagud i bindevævet til en byld, som dels er meget smertefuld, men som ubehandlet kan vokse og blokere luftrøret.
Ubehandlet kan en halsbetændelse med komplikationer medføre blodforgiftning. Det skyldes bakteriernes affaldsstoffer, der kaldes toksiner, som er meget giftige. Skarlagensfeber skyldes f.eks. et hududslæt pga. streptokok-toksiner. En ubehandlet streptokokinfektion kan føre til gigtfeber, hjertehindebetændelse og nyrebetændelse.