Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Hedeture

Hedeture

Pludselige hedestigninger med svedudbrud, rødmen og udtalt varmefornemmelse. Kan skyldes hormonelle ubalancer i.f.m. kvindens overgangsalder.

Årsagen til hede- og svedeturene er en ubalance i det ubevidste nervesystem udløst af mangel på østrogent hormon, som der dannes for lidt af efter overgangsalderen, hvor æggestokkene holder op med at fungere. Binyrebarken vil stadig kunne producere lidt, og fedtvævet også, så overvægtige kvinder har normalt ikke så store problemer.
Cellerne har alle nogle "nøglehuller", receptorer, for østrogener og østrogent virkende stoffer, der virker som en slags "nøgler" til dem. Er der ikke nøgler nok, skriger cellerne efter dem. Samtidig kommer der hedeture, problemer med huden, tørhed af slimhinderne, især i skeden, og måske også psykiske ustabilitet, der dog også kan hænge sammen med livssituationen.
Behandlingen går ud på at genskabe balancen i kroppen og at undertrykke symptomerne.
Men den bedste behandling er og bliver at sørge for, at der stadig er tilstrækkelig mange
"nøgler i nøglehullerne", dvs. østrogener.
Mange kvinder er bange for østrogene hormoner, ikke mindst pga. angsten for at få kræft. De første ti år er risikoen for kræft i bryster og livmoder dog lille, og risikoen ved at mangle østrogen skal heller ikke underkendes. Der er fx en større risiko for afkalkning af knoglerne med risiko for knoglebrud som ældre.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: