De fem mest betydningsfulde herpesinfektioner for mennesker er:
- Herpes simplex 1 + 2 (HSV) - Søg på Forkølelsessår og Herpes genitalis
- Herpes zoster (VZV) - Søg på Helvedesild
- Epstein-Barr virus (EBV), der giver mononucleose. Se denne.
- Cytomegalovirus (CMV)
HSV findes i to former: HSV-1 og HSV-2. Det er HSV-1 der udvikler såkaldt forkølelsessår, men også herpes genitalis - udslæt på kønsorganerne. Men det er HSV-2, som er ansvarlig for Herpes genitalis og viser den mest aggressive tendens til at udvikle gentagne udbrud.
Herpes simplex
Virus, som findes i to typer: Type 1 giver især udslæt på ansigtshuden og mundslimhinden. Type 2 giver især udslæt på kønsorganerne. Smitte sker ved direkte eller intim kontakt og ved evt. dråbeinfektion.
Lokal hudinfektion, der begynder som en kildrende, prikkende, kløende eller sviende rødlig plet og viser sig som en eller flere små ansamlinger af klare småblærer, der dannes i overhuden inden for et døgn. Kort tid efter brister blæren og efterlader en gulligbrun skorpe, som falder af.
Huden nedenunder bliver efter nogle dage normal igen. Hvis såret tørrer ind, heler det hurtigere uden ardannelse, men såret smittes let af bakterier. Blærerne kommer for det meste igen på samme sted som tidligere. Hele forløbet varer gerne 8 - 10 dage.
De mest almindelige symptomer er et hævet og ømt hudparti, irritation, jagende smerte, eventuel temperaturforhøjelse og træthed grænsende til udmattelse. Den enkelte blære giver et mindre ubehag. Klynger af blærer kan til gengæld være en lidelse. Nogen gange hæver de nærmeste lymfeknuder og bliver ømme.
Man regner med, at mange mennesker har båret herpesvirusset fra barndommen, uden at de har bemærket det. Den aktive virus går i hi i den smittedes nervesystem. Ved en nedsættelse af personens modstandskraft vandrer virus ud langs nervetrådene og fremkalder udslæt (udbrud).
Infektionens forløb plejer at blive mere generende med alderen. At fjerne herpesvirus fra organismen, efter den har indlejret sig, lykkes sjældent - hvis overhovedet.
Det gælder om at undgå udbrud, da de tærer på immunsystemet. Nogle smittede får kun et enkelt udbrud af herpes, mens herpesudbrud hos andre kommer igen og igen. Mænd får generelt flere tilbagevendende herpesudbrud end kvinder.
Risikoen for gentagne herpesudbrud skyldes forskellige former for immunsvækkelse.
Immunsvækkelse kan fremkaldes af:
- Fysisk og psykisk stress; bekymringer, sorg, traumer, vrede, seksuel skyld - og altså dermed et belastet immunsystem.
- Manglende hvile.
- Aktiv og passiv rygning.
- Alkohol.
- Forgiftning f.eks. pga. amalgamfyldninger.
- Miljøbelastning f.eks. fra sprøjtemidler.
- Ernæringsmæssige ubalancer f.eks. for lidt grønt og frugt, for ensidig kost og fast food.
- Mangler på vitaminer, mineraler og aminosyrer.
- Forkølelse, influenza, mavelidelser og andre infektioner f.eks. svampeinfektion.
- Kulde- og varmepåvirkning.
- Stærkt sollys.
- Menstruation hos kvinder.
Herpes simplex er et voksende helseproblem i den vestlige verden, måske også pga. et øget arbejdstempo, øget seksuel aktivitet med skiftende partnere og mindre brug af kondom pga. øget brug af p-piller. Man ved endnu ikke, hvor mange der er smittet. 80 procent af tilfældene i den vestlige verden skyldes udbrud på kønsorganerne. I USA regner man med at op til 40% har tilbagevendende herpes-infektioner, og i flere europæiske lande regner man med at omkring 50% har eller har haft herpes-infektion.
En del forskere peger på, at herpesvirus er den mulige skjulte årsagsfaktor ved en lang række sygdomme, som f.eks. migræner, mundslimhindebetændelse, blærebetændelse, hjernehindebetændelse, leverbetændelse og rygmarvsbetændelse. Derfor har nogle forskere foreslået, at man holder virus i ave med aminosyren lysin, for at holde den permanent svækket.