Høfeber er en allergitype, som rammer stadig flere danskere hvert år. Kløende øjne og en næse som løber er velkendte symptomer for mange mennesker i forårs- og sommermånederne, og de er ofte til stor gene i dagligdagen.
Men hvorfor får man høfeber? Årsagerne er ikke tilstrækkeligt belyst; men nogle erfaringer har vi dog. Til gengæld er årsagerne til symptomerne velkendte.
Den reaktion, som sker i kroppen, når man kommer i kontakt med f.eks. birkepollen, og reagerer allergisk herpå, er i princippet nøjagtig, det samme som sker, hvis man bliver udsat for noget, kroppen gerne må danne antistoffer imod, f.eks. en virus. Den eneste forskel er, at kroppens reaktion på birkepollen ikke er til fordel for personen, mens reaktionen mod en virus er til stor fordel, da man så danner antistoffer og bliver hurtigt rask. Så egentlig kan man sige, at allergi er en "overreaktion" fra immunforsvarets side.
Karakteristisk for høfeber er, at reaktionen på det, man ikke kan tåle (f.eks. pollen), begynder ganske kort tid efter, at man er blevet udsat for det - reaktionstiden kan være så kort som nogle få sekunder. De fleste kender det: Øjnene kløer, og næsen begynder at løbe. Men hvorfor kommer lige netop disse symptomer? Det gør de, fordi man i især næse, hud, øjne og hals har nogle særlige celler, som reagerer på lige netop stimulation fra pollenkomplekser, og som følge heraf frigiver nogle stoffer - blandt disse de såkaldte histaminer. Histaminer har rigtig mange effekter i kroppen, men nogle af dem er, at de slimproducerende celler i næsen stimuleres til kraftig aktivitet, så næsen begynder at løbe, og at væske trækker ud i vævet og giver hævelser bl.a.i ansigtet. Hvis man har astmatisk bronchitis, kan disse væskeudsivninger ske i bronchierne, som så helt eller delvist lukkes og dermed gør det meget svært at trække vejret.
Den årstid, man får høfeber på, kan fortælle noget om, hvad det er, man ikke kan tåle.
- Forårshøfeber skyldes ofte træpollen som el, elm, hassel og birk.
- Sommerhøfeber skyldes ofte græspollen.
- Efterårshøfeber skyldes ofte gråbynke og kurveblomster som Chrysantemum.
- Helårssnue skyldes ofte husstøvmider og skimmelsvamp.
Pollen afgives typisk mellem kl. 5 om morgen og 10 om formiddagen. Ikke sjældent kan symptomerne forværres sent om aftenen, hvor pollen daler ned fra de højere luftlag som den varme middagsluft har løftet dem op i.
Krydsallergi
Kroppen formår ikke altid at skelne mellem allergener fra pollen og stoffer i fødevarer. Lider man eksempelvis af allergi over for birke- bynke- eller græspollen, kan krydsallergi vise sig som en generende kløe i mund og gane, når man spiser visse frugter, grøntsager eller nødder. Der er lavet oversigter over hvilke pollen, der giver krydsallergi til hvilke fødevarer.
Krydsallergi er normalt forbigående og ufarligt. I sjældne tilfælde kan svælget hæve op, således at vejrtrækningen besværliggøres. I disse tilfælde bør man straks søge lægehjælp.
