Hovedpine

Hovedpine er at af de almindeligste symptomer og kan have mange forskellige årsager. Da det altid er årsagen, man skal gå efter, er det vigtigt at få opklaret denne så vidt muligt. Det er en dårlig idé blot at tage et par hovedpinepiller og glemme alt om hovedpinen. Hvad man altid kan gøre, og ofte med stort held, er at drikke to glas vand, for væskemangel giver meget hyppigt hovedpine, ømme og stive muskler, forstoppelse samt mange andre plager.
Det vil ved hyppig eller vedvarende hovedpine altid være det bedste at snakke med sin læge om problemet, og ved meget svær hovedpine bør man også undersøges af en neurolog og en øjenlæge. Det er heldigvis meget sjældent, at hovedpine skyldes en hjernesvulst. Det er en god idé at føre dagbog med notering af tilfælde af hovedpine samt omstændighederne omkring den, hvad man har beskæftiget sig med, oplevet eller spist.
Spiser man regelmæssigt hovedpinepiller kan deres indholdsstoffer med tiden ophobes i kroppen og forårsage en forgiftningstilstand, der paradoksalt nok giver hovedpine.
Lettere hovedpine er ofte en reaktion på stress, for mange belastende problemer, for lidt søvn, for meget alkohol, for dårlig fordøjelse eller magnesiummangel. For meget alkohol kan føre til væskemangel, der yderligere forværrer hovedpinen.
Føler man sig presset og angrebet, vil man ofte gøre det samme som et pindsvin, nemlig synke sammen og spænde musklerne ikke mindst i nakken og kæberne. Herfra breder spændingerne sig til hovedets andre muskler med hovedpine til følge. Denne type hovedpine kaldes derfor spændingshovedpine og beskrives ofte, som om der er et jernbånd omkring hovedet. Spændinger i kæbemusklerne kan skyldes forkert tandstilling eller sammenbid. Det vil tandlægen let kunne se ved en undersøgelse.
Ved kronisk spændingshovedpine er hovedpinen altid tilstede i modsætning til migrænen. Hovedpinen er ofte dobbeltsidig, og der er ikke kvalme og opkastninger. En hyppig årsag til hovedpine af denne type er hyppig brug af hovedpinetabletter, noget som mange vænner sig til at tage næsten automatisk, når de har hovedpine. En anden kedelig bivirkning af denne måde at forsøge at løse problemer på er at børnene lærer at gøre det samme. Kroppen tager også skade på anden måde, fx svækkes både nyrer og immunsystem.
Er hovedpinen/migrænen lokaliseret i den ene side af ansigtet eller hovedet, tyder dette på lever/galdeårsag. Er smerterne lokaliseret i øjenregionen, kan dette tyde på nyreårsag. Er der tale om smerter i tindinger og/eller baghovede, kan dette være tegn på maveårsag.
Migræne
Den typiske migræne begynder almindeligvis med synsforstyrrelser, evt. føleforstyrrelser, men kan komme uden varsel. Hovedpinen er oftest ensidig, og der kommer tit kvalme og opkastninger samt overfølsomhed for lys og lyd. Migræne kommer i anfald, der kan vare fra få timer og op til flere døgn. Årsagen er formentlig sammentrækning og senere udvidelse af hjernens pulsårer samtidig med en slags betændelsesagtig reaktion i pulsårevæggene.
Mange kvinder er mere følsomme før og under menstruationen og får derfor lettere migræne i forbindelse med den. Det er derfor vigtigt at planlægge, så man ikke er så hårdt belastet de dage. Hormonsvingninger har også en betydning; nogle får migræne ved ægløsningen, andre under menstruationen. Nogle får også migræne pga. p-piller. Før og under menstruationen er der tilmed en vis væskeophobning i kroppen, hvilket kan give hovedpine. Her kan en stærkt vanddrivende urtete hjælpe. Har man mistanke om, at en migræne kan have sammenhæng med hormonbalancen, vil det være en god idé at snakke med en gynækolog om problemet.
Kroppens immunsystem kan reagere på mange forskellige slags fødemidler, og når dette sker, vil der udløses allergiske og andre reaktioner, fx migræne, hos særligt følsomme. Nogle fødemidler indeholder også stoffer, der direkte kan give migræne, fx stoffet tyramin, der findes i gammel ost.
De fødemidler, der hyppigst udløser migræne, er koffeinholdige ting, chokolade, lagret ost, yoghurt og andre surmælksprodukter, nødder, røget kød og pølser. Desuden citrusfrugter, andre frugter som bananer, blommer, rosiner, figner og avocados, visse grøntsager som bønner, løg og surkål, visse former for brød gærbrød og surdejsbrød, det tredje krydderi (mononatriumglutamat, der ofte findes i kinesisk mad) og sødemidlet aspartam (Nutrasweet ®). Alkohol, især i form af rødvin, champagne og mørke eller stærke drinks, kan også udløse migræne. Vodka er den form for alkohol, som hyppigst kan tåles af migrænikere.