Hukommelsesproblemer

Hukommelse er evnen til at lagre, hente og anvende tilegnede oplevelser, viden og færdigheder. Disse sanseindtryk ryger ind i en slags sanselager hvorfra de forsvinder igen måske allerede i løbet af få sekunder med mindre de får tilstrækkelig opmærksomhed. I så fald lagres de i korttidshukommelsen eller arbejdshukommelsen i hippocampus. Sanseindtryk der gentages, bearbejdes eller på anden vis får stor opmærksomhed vil blive lagret i langtidshukommelsen, hvor de kan blive meget længe.
Det er helt normalt, at evnen til at huske nye ting bliver noget mindre med alderen. Vi lærer derfor lettere i en ung alder. Personer der først i en sen alder tager en uddannelse eller et kørekort vil bemærke, at indlæring kræver mere anstrengelse end tidligere.
Undersøgelser af dyr indikerer at indlæring bør foregå om dagen og ikke om natten. Data lagres lige godt i korttidshukommelsen uanset om det er indlært om dagen eller om natten, men data indlært ved nattetide gemmes ikke i samme omfang i langtidshukommelsen som de data der stammer fra dagstudier. Det kan måske hænge sammen med, at døgnrytmen ændres, når vi er vågne om natten.
Kost og hukommelse
Den kost vi spiser har også betydning for vores evne til at huske. Bl.a. er fedtstoffer vigtige for langtidshukommelsen. I fedtet findes oliesyrer som omdannes til stoffet oleoylethanolamid (OEA), som dog også kan findes i bl.a. ærter, bønner og majs. OEA har flere funktioner i kroppen. Det sender mæthedssignaler til hjernen, og det styrker langtidshukommelsen. At OEA har de to egenskaber menes at bero på, at det har været vigtigt for urtidsmennesket at kunne huske hvorfra det fik de meget fedt- og næringsrige måltider som var så vigtige for overlevelsen. Det er de til en vis grad i øvrigt stadig.
Frugt og grønt som eksempelvis æbler, appelsiner, kartofler, radiser og broccoli indeholder stoffer som hæmmer enzymet acetylcholin-esterase, der nedbryder signalstoffet acetylcholin af betydning for hukommelse og indlæring. En del frugt og grønt indeholder desuden flavonoidet fisetin, som vi ved fremmer langtidshukommelsen hos forsøgsdyr og derfor formodes at gøre det samme hos mennesker. Fisetin findes i løg, tomater, appelsiner, ferskner, druer, kiwifrugt og dadelblommer og især i jordbær.
Vitaminer
Forskning tyder på, at mangeårig daglig indtagelse af betacaroten, som findes i frugt og grønt, styrker langtidshukommelsen, men ikke korttidshukommelsen. Man skal op på 50 mg betacaroten daglig.
Noget tyder på, at også E-vitamin er vigtig for hukommelsen. Derfor vil en høj daglig indtagelse i mindst 6 år af frugt og grønne grøntsager være blandt de typer af fødevarer, som medfører den bedste hukommelse hos ældre.
Ældre der ikke får tilstrækkeligt med B-vitaminet folinsyre og muligvis af samme årsag har for meget homocystein i blodet, har nedsat hukommelse.
Andre faktorer der kan medføre hukommelsesproblemer:

• Mangel på søvn: Især den dybe søvn er vigtig for vores evne til at huske.
• En uregelmæssig døgnrytme: Undersøgelser tyder på, at en forstyrret døgnrytme medfører et for højt niveau niveau af signalstoffet GABA, som dæmper aktiviteten i hjerneområdet hippocampus, hvorved korttidshukommelsen svækkes.
• Demens: Et af de første symptomer på demens er besvær med at huske. Det rammer korttidshukommelsen først. Årsagen er at hjernecellerne går til grunde.
• Depression: Kan tilskrives hormonale og biokemiske forandringer i hjernen. Depression kan få visse dele af hjernen til at skrumpe.
• Sygdom i hjernen: F.eks. hjernebetændelse eller andre neurologiske påvirkninger.
• Andre fysiske sygdomme: F.eks. skjoldbruskkirtellidelser og tilstande hvor hjernen får for lidt ilt.
• Fysisk traume: F.eks. kan et slag i hovedet medføre at man glemmer hvad der skete et stykke tid før og frem til traumet indtræffer. Omvendt kan det også medføre at man ikke husker hvad der skete i en periode efter traumet. I svære tilfælde vil det kunne medføre permanent besvær med at huske.
• Operationer under fuld narkose: Årsagen er ukendt, men kan måske have noget at gøre med, at man bliver lagt i en hjerte-lungemaskine, som pumper blodet gennem kroppen under operationen.
• Stress: F.eks. ”klappen” der går ned i en eksamenssituation, men især langtidsstress får kroppen til at producere for meget cortisol som svækker vores evne til at huske.
• Støj fra flytrafik: I modsætning til støj fra vejtrafik, som hjernen med tiden lærer at ignorere, synes den høje lyd fra forbiflyvende fly at virke distraherende og nedsætte hukommelse og indlæring hos udsatte børn.
• Ting vi ikke forstår, værdsætter eller ofrer tilstrækkelig opmærksomhed: Disse ting er vi meget tilbøjelige til at glemme.
• Væskemangel (dehydrering): Ses ikke sjældent hos ældre der får for lidt vand. Dehydrering kan forveksles med demens.
• Kemikalier: Ophobning af kemikalier fra hverdagsprodukter, f.eks. bromerede flammehæmmere, pcb og dioxin.
• Medicin: F.eks. epilepsimedicin og sovemedicin, men også kolesterolsænkende medicin, såkaldte statinpræparater. Der er rapporter om tilfælde af svære, men forbigående tilfælde af hukommelsessvigt (Transient Global Amnesia) efter indtagelse at sådanne præparater. Anti-androgen medicin, der sænker niveauet af det mandlige kønshormon testosteron, kan medføre at man mister evnen til at fastholde information.
• Kemoterapi: Nogle - ikke alle - får hukommelsesproblemer i kølvandet på kemoterapibehandlinger. Undersøgelser har tillige påvist visse ændringer i hjernen hos de berørte. Det er normalt forbigående, men det vurderes at 20-25% af disse får vedvarende hukommelsesbesvær.
• Alkohol: Beruselse kan medføre hukommelsestab. Store mængder i årevis ødelægger hjernevævet.
• Kaffe: Koffein er under mistanke for at svække korttidshukommelsen. En undersøgelse tyder på, at selv om et par kopper stærk kaffe virker stimulerende, kan det øge det fænomen hvor man "har det lige på tungen", men alligevel har besvær med at huske det.
• Rygning: Personer der har røget i mange år, har dårligere hukommelse i forhold til de, der ikke har røget. Rygere der har røget i mindre end 10 år, vil ofte kunne genvinde mistet hukommelsesevne.
• Narkotika: F.eks. hash, og ecstasy
• Elektrochok (ECT): Hukommelsesproblemerne vil vare nogle måneder efter ophør af behandling, i enkelte tilfælde længere.
• Jernmangel: Kvinder der mangler jern i moderat omfang, hvor det ikke kan betegnes som decideret anæmi, nedsætter deres mentale kapacitet og herunder deres hukommelse.
• Magnesiummangel: Hjerne- og rygmarvsvæsken har brug for en tilstrækkelig mængde magnesium for at hjernens synapsefunktioner (overførsel af nervesignaler fra en nerve til en anden) skal fungere optimalt

Forskning har vist, at personer med type 2 sukkersyge har en forhøjet risiko for at få indlærings- og hukommelsesproblemer. Problemet mindskes dog jo mere disse personer formår at holde blodsukkerniveauet inden for normalområdet.