Influenza

Det er en epidemisk sygdom, der udgør en risiko for ældre, svækkede og personer med vejrtrækningsproblemer.
Der findes tre typer influenzavirus, A, B og C. De hyppigste, mest udbredte og svære epidemier er med A-typen. Antigenerne i influenza A virus har en bemærkelsesværdig evne til at ændre sig fra år til år, så man kan ikke lade sig vaccinere én gang for alle.
Verdenssundhedsorganisationen WHO indsamler information fra hele verden om igangværende epidemier og de implicerede virustyper, således at der i god tid kan fremstilles vaccine mod nye undertyper.
Pandemi
En pandemi er fremkomsten af en ny influenza-virus som ingen derfor har udviklet immunitet imod og som resulterer i flere samtidige epidemier over hele verden med et højt antal smittede til følge.
Epidemi-faser

• Fase 1: Der findes hele tiden influenza-virus hos deres værtsdyr, men i fase 1 har disse dyr så vidt vides ikke smittet mennesker.
• Fase 2: Influenzavirus fra tamme eller vilde dyr har smittet mennesker. Forudsætningen for en pandemi, hvor virus spredes til mange lande, er derfor til stede.
• Fase 3: Influenzavirus fra dyr har smittet mennesker, men spredningen mellem mennesker er sporadisk og begrænset. Smitte kan forekomme ved tættere kontakt mellem smittede dyr og mennesker og videre fra menneske til menneske ved tæt, ubeskyttet kontakt.
• Fase 4: Her smitter mennesker andre mennesker. Smitten har nået et niveau, hvor influenzaen er i stand til at brede sig til en større befolkningsgruppe, hvilket øger risikoen for en pandemi.
• Fase 5: Smitten har bredt sig til personer i mindst 2 lande. Risikoen for en pandemi er derfor steget betydeligt. I fase 5 bør landene forberede sig på en mulig pandemi.
• Fase 6: Er en pandemi, dvs. at smitten har bredt sig til mindst et land ud over kriterierne nævnt i fase 5. I fase 6 er epidemien i gang med at blive global.

D-vitamin mod influenza
Det er næsten kun i vintermånederne, at influenza optræder. En ubekræftet teori går ud på, at når influenza i højere grad smitter om vinteren, skyldes det, at virus ligger i dvale i kroppen og aktiveres af eksempelvis mangel på D-vitamin i vinterhalvåret, hvor der er mindre sol.
En anden teori forklarer fænomenet med, at virus bliver hængende længere i luft der er kold og tør, hvorimod de hurtigere falder til jorden med luftens mikroskopiske dåber af vand ved høj luftfugtighed. Det passer godt med, at influenzavirus spredes bedst ved en temperatur på 5 grad C. og en relativ luftfugtighed på 20%.
Influenzaepidemier begynder ofte ret pludseligt, og antallet af syge øges de følgende uger. Efter 2-3 måneder er epidemien i reglen forbi. Under en epidemi vil mange være blevet smittet med influenzavirus uden at være syge. Det er især børn, ældre samt mennesker med et svagt immunforsvar, der får symptomgivende influenza.
Smitten med influenzavirus foregår oftest ved dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza. Hånd til hånd og anden personlig kontakt kan også smitte. Inkubationstiden - tiden fra smitte til symptomer - er fra 18 til 72 timer.
Når virus er kommet ind i luftvejene, invaderer de kropsceller og tvinger disse til at producere nye vira. Når cellen I løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. De øvrige symptomer med nysen, hosten, hovedpine og muskelsmerter forværres også. Efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer mod det angribende influenzavirus. Feberen aftager og symptomerne forsvinder.
En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge. En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza, blandt andet fordi kroppen tærer på sine depoter af vitaminer og antioxidanter under sygdom.
En almindelig komplikation til influenza er lungebetændelse, der kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.
Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza konventionelt behandles med antibiotika.