Knogleskørhed

Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, betyder helt bogstaveligt "porøs knogle". I USA lider mere end 20 millioner mennesker af sygdommen. Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd er udsat for knogleskørhed.
Den præcise årsag til sygdommen kendes ikke. Årsagerne er komplekse og skal findes i hormonbalance, sygdom i tarmen, kostsammensætning, og øvrige livsstil. Medicinforgiftning spiller en rolle i visse tilfælde, bl.a. ved brug af kortisonpræparater, der i høje doser afkalker knoglerne. Såvel den aldersbetingede som den østrogenbetingede knogleafkalkning spiller ind. Kvinder, der er påvirket af begge typer afkalkning, kan afkalke op til seks gange så hurtigt som dem, der kun er udsat for den aldersbetingede afkalkning.
Hele patientens skelet kan være involveret, men det almindeligste er at knogleskørhed optræder i rygsøjlen, hofterne og håndled.
Mange (over 24) næringsstoffer er nødvendige for at have sunde knogler. Især anses kalcium og D-vitamin blandt de vigtigste, sammen med hormoner som østrogen, der har betydning for overførsel af kalcium ind i cellerne.
Der er ingen videnskabelige undersøgelser der viser at mennesker er i stand til at optage calcium (kalk) fra pasteuriseret komælk i deres knogler.
Under normale forhold er knogler en levende organisme. De består af en organisk og en u-organisk del, der konstant brydes ned og bygges op. Den organiske del består af proteiner, som binder kalk og fosfor. Hos kvinder med knogleskørhed findes stive, sprøde knogler, der udover at gå let i stykker også mangler knoglesubstans og elasticitet.
Derudover er den nedbrydende aktivitet større end den opbyggende, og dette kan have flere årsager.
Knogler afkalker lettere ved et lavt indhold af østrogen i blodet, og da sygdommen opstår efter menopausen, har man sat den i forbindelse med hormonmangel. Biskjoldbruskkirtlernes hormon virker stærkere før menopausen og styrer kalkbalancen i blodet. Afkalkningen skyldes ikke primært mangel på østrogen, men mangel på det andet kvindelige kønshormon, progesteron. Derfor ses kun beskeden effekt af østrogenindtagelse de første år.
Progesteron har en god og vedvarende effekt på knoglestofskiftet. Flere planter producerer forstadier til vore hormoner bl.a. hvidløg, persille, gulerødder, kartofler, bønner, æbler og soja. Tilskud af gammalinolensyre (findes i olivenolie), også kaldet omega-6-fedtsyre, har lignende effekt.
Spiser man meget protein- (kød, ost, mælkeprodukter) og sukkerholdige madvarer, bliver kosten syredannende, og kroppen forbruger mere kalk. Sammen med kaffe, alkohol og rygning, som også forårsager en negativ kalkbalance, er dette også faktorer, der optræder i forbindelse med en forøget risiko for at få knogleskørhed.
Lider man af cøliaki - måske uden at vide det - optager tarmen ikke tilstrækkeligt kalk og D-vitamin. Konsekvensen bliver knogleskørhed.
Rygning fordobler risikoen for knogleskørhed, og det vurderes, at 10 - 20% af alle hoftebrud har rygning som årsag. Rygning nedsætter kalkoptagelsen og rygere har 15-30 % lavere indhold af mineraler i knoglerne. Mere en 75% af kvinder med knogleskørhed er rygere, og en meget stor del af disse ryger mere end 20 cigaretter om dagen.
Kvinder med lav vægt i forhold til deres højde taber knoglemassen hurtigere. Af disse udgør kvinder med anoreksi og bulimi en særlig risikogruppe.
Vegetarer har ikke så stor risiko for at udvikle knogleskørhed. Selvom knoglemassen hos vegetarer og kødspisere ikke er forskellig i de første 40-50 år af livet, ses derefter et mindre tab af knoglemasse hos vegetarer. Dette skyldes formodentlig vegetarers lavere indtag af protein. Et lavt proteinindhold i kosten formindsker udskillelsen af kalk i kroppen. Forøges det daglige proteinindtag fra 47 til 142 g fordobles udskillelsen af kalk i urinen.
Aluminiumsophobning er en anden risikofaktor, der øger behovet for kalk. Aluminium findes i mindre mængder i mange af de produkter, vi anvender i vores hverdag. Aluminium ophobes i kroppen ved brug af f.eks. medikamenter, der bruges mod for meget mavesyre og i mindre grad ved brug af aluminiumsgryder i den daglige madlavning, eller hvis vi i øvrigt har et forbrug af bagepulver, konserves, aluforede kartoner og deodoranter. Dette påvirker udskillelsen af kalk og får derved betydning for balancen mellem de hormoner, der styrer knogleomsætningen.