Vi har behov for ca. 2-3 mg kobber daglig, men for store doser volder problemer for helbredet. Kobber optages normalt nemt i kroppen. Udskillelsen af kobber sker hovedsagelig via lever og galde. Det udskilles kun i ringe mængde med urinen.
Kobber og zink er antagonister, dvs. større isolerede tilskud af det ene mineral "skubber" det andet ud. Relativt lave værdier af zink i kroppen øger derfor risikoen for forhøjet kobber. Det samme gør mangel på vitamin C og B3.
Det ideelle forhold mellem kobber og zink er 1:8 i cellerne. Indtagelse af P-piller hæver blodets kobberindhold. Kobbervandrør afgiver en del kobber, især hvis de indeholder blødt vand. Hårdt vand vil efter relativ kort tid danne en kalkhinde i rørene, der mindsker afgivelsen af kobber til vandet.
Kobber indgår i dannelsen af hjernens signalstoffer, hvorfor overbelastning med kobber vil ytre sig i mentale og følelsesmæssige ubalancer.
Kobber ophobes primært i lever og hjerne. Symptomer på akut kobberforgiftning er kvalme, opkastning og diarre. Kronisk kobberbelastning kan medføre forskellige neurologiske symptomer, uro, depression, søvnforstyrrelser, hovedpine, tinnitus, paranoia, pms, aggression og måske ligefrem kriminalitet.
Høje niveauer af kobber i blodet ses hos personer med leddegigt, livmoderknuder, lungebetændelse, galdesten, astma og forkalkning i hjertet.
Wilsons sygdom
Er en sjælden lidelse, som man kun får, når man arver den fra begge sine forældre. Den skyldes en kromosomfejl, hvor leveren ikke er i stand til at udskille kobber til galden. I stedet ophobes det i kroppen og fører til kobberforgiftning, men giver oftest ikke symptomer før efter mindst 5 år, i nogle tilfælde først efter adskillige år. Ubehandlet kan sygdommen ud over tidligere nævnte symptomer på kobberforgiftning medføre gulsot, leverbetændelse og skrumpelever m.v. Et markant symptom på Wilsons sygdom er fremkomsten af en rustrød, såkaldt Kayser-Fleischer ring i øjets hornhinde. Ubehandlet er sygdommen dødelig.
