Koldbrand

Koldbrand kaldes også for gangræn og findes i to typer: Med eller uden bakteriel infektion. Koldbrand uden bakterieinfektion kan optræde ifm. sygdomme eller skader, hvor der er dårligt blodkredsløb. En langsom afbrydelse af blod- og ilttilførslen til vævet bevirker, at området tørrer ud. Det kaldes derfor for tør gangræn. Denne lidelse breder sig ikke til det omkringliggende væv, men kan i sjældne tilfælde udvikle sig til fugtig gangræn.
Ved koldbrand der har dannet sår, er såret udsat for at blive inficeret med bakterier. Det er mest de almindelige bakterier, vi har på huden og på slimhinderne, der vil inficere et sådant sår. Disse bakterier opløser vævet, og får såret til at rådne og danne en grønsort substans, der lugter fælt. Det er meget smertefuldt. Når smerterne først hører op, skyldes det, at koldbranden er meget fremskreden. Denne type gangræn kaldes også for fugtig gangræn.
Den værste form for koldbrand kaldes gasgangræn. Denne type kan udvikle sig i vævsskader med større åbne sår, der er forurenet med jord. Her findes en bakterie ved navn Clostridium perfringens. Den formerer sig hurtigt i ødelagt væv med et lavt iltindhold. Den producerer vævsnedbrydende enzymer og giftstoffer, der afgiver ildelugtende gas og dræber de omgivende raske celler, så infektionen spreder sig. Rører man ved dette inficerede, gasfyldte væv, opstår en karakteristisk knitrende lyd. Bakterierne udskiller desuden et giftstof, som dræber de celler, der findes rundt om området, sådan at både infektion og ødelæggelse af væv kan brede sig. Giftstoffet kan gå over i blodbanen og der skabe en alvorlig forgiftning.
Gangræn kan opstå i hud og underhud, i fingre, fødder, tæer, underben og tillige i knogler, muskler og sener. I sjældnere tilfælde kan der opstå gangræn i et helt ben, fordi blodcirkulationen er ophævet. Der kan desuden forekomme gangræn i et stykke af tarmen, hvis blodkar tilstoppes eller afklemmes. Også forbrænding og knusning kan afstedkomme vævsdød. Ved alvorlige tilfælde kan der opstå feber.
Der går et stykke tid, før der indtræder koldbrand i f.eks. en finger. Først vil fingeren hæve op, blive rød og meget øm. Derefter går der som regel en time eller to, fra blodets løb er standset helt, til cellerne er så medtagne, at de ikke kan reddes. Sker dette, er det nødvendigt at amputere. Ellers kan der dannes giftstoffer i den døde del, som kan skade resten af kroppen.
Denne type gangræn kan f.eks. skyldes forbindinger, der er for stramme eller børns leg med elastikker. Hvis en del af kroppen - det kan være en finger - forhindres i at cirkulere blodet, kan cellerne ikke modtage ilt og næringsstoffer, og de kan heller ikke komme af med deres affaldsprodukter. Efterhånden bliver cellerne "kvalt", både fordi de ikke får den ilt, de har brug for, og fordi de "drukner" i deres egne affaldsstoffer.
Der forekommer flest tilfælde af koldbrand i meget kolde områder som Grønland, Sibirien, Alaska, det nordligste Norge og Sverige og endnu længere nordpå. Det er især de yderligt placerede kropsområder, som er i fare, fordi kuldepåvirkningen her gerne er størst. Hvis et ydre organ som f.eks. et øre bliver så koldt, at det nærmer sig frysepunktet, vil det vand, der ligger inde i ørets celler begynde at fryse. Dette gør at vandet udvider sig, hvilket kan sprænge cellerne og dermed slå dem ihjel.
En anden tilbagevendende årsag til koldbrand er kredsløbssygdomme, hvor blodtilførselen er nedsat eller ophørt til en del af kroppen samt karsygdomme som blodprop og åreforkalkning. Når koldbrand optræder i forbindelse med andre sygdomme - f.eks. langvarig sukkersyge - skyldes det, at den anden sygdom enten har ødelagt blodårerne i en del af kroppen, eller at blodårene er så tilkalkede, at blodet ikke længere kan løbe i årerne. Så får man den samme effekt, som hvis man bandt en elastik om fingeren, hvorefter cellerne vil dø i det område, blodet ikke kan nå.
Under snavsede forhold opstår gerne mange bakterier. Risikoen for fugtigt gangræn er særlig stor i sår, der er opstået ved f.eks. trafikulykker og ikke er blevet renset ordentligt. For at forhindre fugtigt gangræn i at brede sig anbringer man gerne en tæt beholder omkring det angrebne kropsområde. Derefter pumper man ilt ind i denne beholder under overtryk, hvorved man kan hæmme forrådnelsesbakteriernes vækst, fordi de ikke kan trives i et miljø rigt på ilt.