Om kolesterol
Kolesterol er faktisk ikke et fedtstof, men tilhører gruppen af alkoholer. Det har dog andre egenskaber end konventionelt alkohol. Det lader sig f.eks. ikke opløse i vand eller blod. Kolesterolmolekylet indgår i kroppens cellevægge, således at de bliver vandtætte. Det muliggør, at cellen kan opretholde en høj koncentration af visse stoffer inde i cellen og samtidig udelukke andre, hvilket er nødvendigt for cellens funktion.
Kroppen danner selv kolesterol, men ikke ud fra mættet fedt. Byggestenene til kolesterol kommer derimod fra kulhydrater. Vores lever producerer helt normalt kolesterol i mængder der er 3-4 gange større end den mængde vi får fra maden. Endvidere øges leverens kolesterolproduktion, når vi spiser lidt kolesterol og mindskes, når vi spiser meget. Derfor kan man spise fed mad i årevis uden at kolesteroltallet stiger nævneværdigt, som vi f.eks. ser hos folk på Atkins-diæten. Også åreforkalkning sker uafhængigt af kolesteroltallet, dvs. både personer med et højt og et lavt kolesteroltal kan blive åreforkalkede.
Kolesterol er helt nødvendigt for cellernes funktion og dermed livsvigtigt. Kolesterol indgår i leverens produktion af galdesyrer. Det er vigtigt for vores immunforsvar og hjernefunktion samt for vores adfærd. Et lavt kolesteroltal bør være et faresignal, da det disponerer for depression, aggressivitet og muligvis kræft. Kolesterol indgår endvidere i dannelse af D-vitamin, cellulære antioxidanter samt vigtige køns- og stresshormoner, hvor den kemiske opbygning fra kolesterolet er bevaret.
HDL og LDL
Kolesterol transporteres rundt i blodet inden i nogle stoffer kaldet lipoproteiner. Lipoproteiner har forskellig betegnelse efter deres vægtfylde. Der er to hovedudgaver af disse transportmolekyler: HDL er måske mere kendt under sin populære betegnelse som "det gode kolesterol" og LDL-kolesterol, som er tyktflydende og som noget uberettiget kaldes "det skadelige kolesterol".
HDL (High-Density Lipoprotein) = Det tunge lipoprotein. HDL transporterer kolesterol fra kroppens celler og til leveren. HDL-kolesterol beskytter mod åreforkalkning ved at fjerne kolesterol fra karvæggen. Det anvendes i produktionen af galdesyrer eller indgår i produktionen af kønshormoner og stresshormoner. Det fungerer også som en antioxidant. 15-20% af kolesterolet transporteres af denne vej.
LDL (Low –density Lipoprotein) = Det lette lipoprotein. LDL transporterer kolesterol fra leveren og ud til kroppens celler. LDL beskytter mod giftvirkninger fra eventuelle bakterier i blodet. Vi har også behov for moderate mængder af LDL-kolesterol, som oplagrer E-vitamin. LDL indgår i dannelsen af galde. Der kan godt være meget kolesterol i blodet og samtidig være for lidt i cellerne. Hvis den mekanisme på cellemembranen, der lukker kolesterolet ind i cellen, ikke virker optimalt, bliver blodets indhold af kolesterol højt. 60-80% af kolesterolet transporteres af denne vej.
VLDL (Very-Low-density Lipoprotein) = Er en tredje udgave, det meget lette Lipoprotein.
Der er desuden nogle overgangsformer samt det såkaldte triglycerid, som er af betydning for de sygdomme, vi kalder livsstilssygdomme.
Blodets indhold af kolesterol kan måles v.h.a. en blodprøve, hvor måleenheden er millimol pr. liter. Hvis kolesteroltallet er over 7, anses det for at være for højt, og er det under 7, er det acceptabelt. Isoleret set er disse oplysninger dog mindre interessante. Af større betydning er forholdet mellem HDL- og LDL-kolesterol. Hvis f.eks. LDL-kolesterolet er over 4,1 og HDL-kolesterolet er mindre end 0,9 regnes man for at være i højrisikogruppen, når det gælder hjerte-karsygdom.
En bedre metode til at vurdere risikoen for hjerte-karsygdom benyttes nu af flere læger. Her er kriteriet, at totalkolesterol / HDL-ratio skal være under 4,5. Tallene bør opfylde følgende kriterier:
- LDL-kolesterol: Under 4,5
- HDL-kolesterol: Over 1,2
- Total/HDL-kolesterol: Under 4,5 samt
- Total-kolesterol: Under 7,0
- Triglycerider: Under 2,0
LDL-formen er ikke i sig selv farlig, men bliver farlig i nærværelse af aktive frie radikaler, for eksempel fra den form for jernoverbelastning, der stammer fra store jerndepoter i kroppen, som deponeres i et protein, der hedder ferritin. Det producerer store mængder frie radikaler, der svækker immunsystemet og medfører en kaskadeagtig forharskning af sårbare fedtstoffer. Af dem dannes der "skumceller", derefter plaque og derpå åreforkalkning.
Med andre ord: Uden forharskning (oxidering) af LDL-kolesterol - ingen åreforkalkning! Oxideret kolesterol findes især i stegte og grillede animalske fødevarer.
Nogle mennesker er stadig bange for, at et blødkogt æg eller et spejlæg om dagen vil skade deres kolesterolbalance. Denne frygt er ganske unødig. Æg vil snarere gavne den pga. lecithinet i æggeblommen.
De 10 mest betydende faktorer, der sammen med et forhøjet indhold af LDL-kolesterol øger risikoen for blodprop i hjertet er:
- Tobaksrygning (højsignifikant)
- Store jerndepoter (serum ferritin >200µg/l)
- Svag pumpeeffekt i hjertet
- Lav HDL-kolesterol
- Iskæmisk arbejds-EKG (Hjertet får for lidt blod ved arbejde)
- Høj hæmoglobin. (Ses ofte hos rygere)
- Leucocytose (abnorm forøgelse af hvide blodlegemer)
- Højt systolisk blodtryk
- Højt Se-kobber (Forhøjet kobberindhold i blodet)
- Diabetes (Sukkersyge)
Det ses af listen, at højt LDL-kolesterol ikke er med. Det er fordi denne risikofaktor først dukker op på en 17. plads! Men jo flere risikofaktorer, der er tilstede i ens liv, desto højere er sandsynligheden for åreforkalkning. Har man samtidigt en Totalkol. / HDL - ratio over 4,5 og en høj CRP samt en høj S-ferritin, er risikoen for hjertekar-sygdomme speciel høj.
Der er endvidere forøget risiko ved forhøjet blodtryk, svær overvægt og for lidt motion.
Familiær hyperkolesterolæmi
Et forhøjet blodkolesterol kan i nogle tilfælde også skyldes arvelige faktorer. Det anslås, at 2 promille af befolkningen lider af familiær hyperkolesterolæmi og et par tilsvarende sygdomme, hvor disse personer producerer for meget kolesterol og/eller triglycerider.
Personer med familiær hyperkolesterolæmi har en defekt på overfladen af deres celler, som bevirker, at LDL ikke lukkes ind i cellen, hvorfor blodets indhold af kolesterol er meget højt. Disse mennesker har en øget risiko for at få hjertesygdom som f.eks. hjerteinfarkt i en tidlig alder på grund af en forstyrrelse i blodets koagulationssystem.
Det gavner ikke at forsøge at nedregulere kolesteroltallet.
Statiner og Q10
Den seneste generation af kolesterolsænkende medicin kaldes under ét for statiner. Disse medikamenter er meget effektive. Hvad mange ikke ved er, at kolesterol og Q10 har en fælles biokemisk syntesevej. Sænker man kolesterolet med et statin-medikament, sænker man også niveauet af Q10. Q10 er et vigtigt stof, der indgår i alle cellers stofskifte og medvirker ved dannelse af cellens energi. Mange mennesker, som tager statiner, oplever derfor muskelbesvær (myopati) samt en lang række symptomer, som forsvinder efter ophør med præparatet. Nogle symptomer skyldes selve medikamentet, andre dets effekt som er et lavt kolesterolniveau i blodet.
Ud over at sænke niveauet af Q10 kan statiner øge det relative indhold af arachidonsyre i blodet, som fremmer betændelsesprocesser i kroppen. Skadevirkningerne herfra kan modvirkes med et dagligt tilskud af omega 3 fedtsyrerne EPA og DHA, som findes i fisk og fiskeolie.
