I 1924 publicerede dr. Seale Harris sin første afhandling om hypoglykæmi, der indtil da var en ukendt sygdom. 28 år senere modtog han den amerikanske lægeforenings AMA's, anerkendelse for sin grundige forskning indenfor hypoglykæmi. Men fem år senere blev anerkendelsen igen trukket tilbage, og man erklærede officielt, at sygdommen ikke eksisterede, selvom der ikke forelå videnskabeligt belæg for dette.
Dette kunne derfor ligne en politisk beslutning og ikke en videnskabelig. Da sygdommen ikke har eksisteret officielt i godt fyrre år, har læger ikke fået megen undervisning i denne lidelse, og officiel forskning har været sparsom.
På trods af dette anslås det, at hver fjerde person i den vestlige verden lider af lavt blodsukker i større eller mindre grad.
Der er tre forskellige slags hypoglykæmi (lavt blodsukker):
- Funktionel eller reaktiv hypoglykæmi: Hvor kroppen reagerer overdrevent på et måltid, da bugspytkirtelen er overfølsom overfor især de letoptagelige kulhydrater og derfor producerer for meget insulin. Overproduktionen af hormonet insulin nedbringer blodsukkerniveauet, og kroppen reagerer med mange forskellige symptomer, der er ret generende. Funktionel hypoglykæmi er meget udbredt, men anerkendes stort set ikke af skolemedicinen. Personer med denne type lavt blodsukker fejldiagnosticeres og fejlbehandles ofte. Det er denne form for lavt blodsukker, som er beskrevet her.
- Diabetisk hypoglykæmi: Opstår når en sukkersyg person får for lidt mad eller for meget eller for stærk insulin, så blodsukkeret falder for meget - i svære tilfælde kaldes dette for insulinchok.
- Organisk hypoglykæmi: Skyldes en insulinproducerende svulst i leveren eller bugspytkirtlen, hvilket er yderst livstruende - og forekommer meget sjældent. Er blodsukkerniveauet for højt kan man udvikle sukkersyge. Blodsukkerniveauet må hverken ligge for højt eller for lavt, blodet skal have et bestemt indhold af blodsukker. Det lave - eller ustabile blodsukker gør, at energiforsyningen til cellerne bliver ustabil eller nedsat, hvilket er meget belastende for cellernes og dermed organernes funktion.
Blodsukkeret repræsenterer altså organismens øjeblikkelige energistatus, og svingende blodsukker fortæller, at der er noget galt med personens energiadministration. Dykker det under fasteblodsukkerets niveau, som er blodsukkerniveauet inden man har spist, betyder det en energikrise for mange kropslige organer.
Først og fremmest rammes hjernen og senere måske andre organer og funktioner som bevægelse, fordøjelse, følelse, opfattelse, syn, tænkning og hørelse, som senere kan ophøre med at fungere. Man kan dø af et anfald af lavt blodsukker, hvilket dog sjældent sker.
Hovedårsagerne til svingende blodsukker er:
- Fysisk og psykisk stress: Fortravlet livsstil, chok, hormonale svingninger og forgiftninger
- Fejlernæring: Overforbrug af sukker / sødemidler og fast food / junk food
- Arv: Disposition for et svagt nervesystem og til at have svært ved at tackle stress og bekymringer
- Alkoholisme: Kan både være symptom og årsag (også som arvelig disposition)
Har man lavt blodsukker, og føler man ubehag, skal man have noget at spise her og nu. Herefter vil sukkerkoncentrationen i blodet stige, og den umiddelbare krise går over. Det svingende blodsukker gentager sig dog ofte igen og igen, hvis ikke man går til roden af problemet. Et svingende blodsukker har især at gøre med stress, og at man spiser for mange af de letoptagelige kulhydrater.
Kulhydrater omdannes under fordøjelsen til en slags sukker, der hedder glukose, som er det brændstof, der er nødvendigt for vore celler. Er der ikke nok glukose i blodet, vil cellerne mangle næring og ikke kunne fungere optimalt. Glukosen passerer gennem tarmen over i blodet og videre til leveren, hvor størstedelen omdannes til depotsukker, som oplagres i leveren, til det igen skal bruges.
Næringsmidler, der indeholder raffineret, hvidt sukker, optages lynhurtigt og skyller en chokbølge af glukose ud i blodstrømmen, hvilket overbelaster organer, som kan tage skade. Letoptagelige kulhydrater som hvidt brød, frugt og sukkerholdige produkter - men også kogte grøntsager som gulerødder, kartofler, rødbeder og pastinak og forædlede kornprodukter - øger hurtigt blodets indhold af glukose, hvorved blodsukkeret stiger.
Bugspytkirtlen reagerer på blodsukkerstigningen med at producere mere insulin, der transporterer glukosen ind i cellerne, hvor det forbrændes som energikilde, og blodsukkeret falder. Fald i blodsukkeret vil opleves som en trang til at spise.
Efter hvad man vælger at spise - vil der ske følgende:
- Indtager man hurtigt omsættelige kulhydrater, altså søde sager eller stimulanser begynder processen forfra; der sker en ny stigning af blodsukkeret, dernæst et dyk, en ny trang til søde sager, dernæst et dyk osv.
- Spiser man mad bestående af sammensatte kulhydrater og protein, stiger blodsukkeret langsomt og falder derfor ikke så hurtigt igen.
- Indtager man ingen mad overhovedet, bliver man træt, mat og mere sulten, men sulten og trætheden forsvinder efter en halv til halvanden time, fordi binyrerne nu begynder at producere adrenalin, som enten indvirker på blodsukkeret ved, at adrenalin frigør leverens depotsukker, så blodsukkeret stiger, og man får det "bedre", eller adrenalin får bugspytkirtelen til at producere mere insulin, der transporterer sukker til ens celler. Man slider på denne måde i længden på sine binyrer, bugspytkirtel og lever og bliver efterhånden mindre tolerant overfor andre belastninger.
Hypoglykæmi kan kendes på, at:
- Symptomerne optræder inden for 3-5 timer efter måltider
- Symptomerne viser sig samtidig med, at blodsukkerniveauet er lavest
- Følelsen af mathed forsvinder ved indtagelse af noget sødt, fordi blodsukkerniveauet derfor vil stige hurtigt.
Symptomerne er forskellige fra person til person og kan være:
- Ubehag, hvis ikke man får mad til tiden, bedring ved at spise lidt, men også sultfølelse lige efter et måltid
- Sultfornemmelse, stærk tørst, hul fornemmelse i maven, trang til mad her og nu samt til fedt, salt og sødt
- Træthed, mathed, udmattelse, kvalme, svimmelhed, frysen, hjertebanken
- Kraftige svedeture, kold og fugtig hud, koldsved, rysten på hænderne, dirren og rysten i kroppen
- Forvirring, uro, ængstelse, angst, manglende koncentrationsevne, håbløshed, grædelyst, depression
- Irritation, humørsvingninger, flyvskhed, aggressivitet, desperation, voldelig adfærd, selvmordstanker
- Hovedpine eller migræne, urolig søvn, søvnløshed, mareridt
- Forstoppelse, madlede om morgenen, fedme eller afmagring
- Føleforstyrrelser, muskelspændinger, infiltrationer, smerter i led og muskler, let til blå mærker
- Prikken i læber og hænder, synsforstyrrelser, ømhed i venstre side af maven ved ribbenskanten
- Besvimelse, vrøvlende tale, kramper, frigiditet og impotens, svækket immunreaktion
- Trang til stimulanser som kaffe, te, alkohol og tobak
- Tilbøjelighed til alkoholisme, afhængighed af stimulanser og medicin, misbrug
- Problemer med udtørring af slimhinder, allergi, astma og epileptiske anfald hos disponerede
- I ekstreme situationer bevidstløshed og død.
En del af symptomerne påvirker nervesystemet, medens andre påvirker hormonsystemet, der igen påvirker psyken. Forskning har påpeget parallelle symptomer mellem PræMenstruelt Syndrom (PMS) og lavt blodsukker hos en del kvinder med PMS.
