Lopper (Siphonaptera)
Er vingeløse parasitter, som lever på og omkring mennesker og dyr. De suger blod ved at bide og denne blodsugning forårsager rødmen, irritation og stærk kløe i flere dage efter de har bidt. Udryddelse af lopper i hjemmet og de nærmeste omgivelser er muligt, omend det kan være lidt af en besværlig affære.
Loppearter
Lopper er af bygning meget ens, og det er umuligt med det blotte øje at skelne de forskellige typer fra hinanden - det kræver en mikroskopisk undersøgelse. Der findes på verdensplan over 2000 forskellige loppearter. Det er dog - i den vestlige del af verden - stort set kun hundeloppen (Ctenocephalides canis), katteloppen (Ctenocephalides felis) og menneskeloppen (Pulex irritans), der er til gene for mennesker.
Loppens udseende
En loppe er gerne brunligsort og 1-3 mm lang. Den består af et hoved, en brystdel (thorax) og en bagkrop (abdomen). De 6 ben sidder alle på brystdelen, men hvad der adskiller loppen fra de fleste andre insekter er bagbenene, som er meget længere end de andre benpar. Disse specielt udformede bagben gør loppen i stand til at hoppe op til 20 cm op i luften, og den kan dermed let hoppe over på en vært. Det er nødvendigt for den at kunne dette, fordi loppen opholder sig i omgivelserne 98% af tiden, og kun hopper på værten for at spise.
Opholdssteder
Lopper er mest almindeligt forekomne, hvor mennesker og kæledyr lever tæt på hinanden samt ved en dårlig hygiejne. Det er kun "bofaste" dyr og mennesker, som har lopper, da loppernes overlevelse afhænger af, at værten regelmæssigt vender tilbage til de samme opholdssteder. Loppebid hos mennesker forårsages mest af lopper, som midlertidigt forlader deres værtsdyr. Selvom lopper gerne foretrækker deres oprindelige vært, er de fleste lopper ikke værtsspecifikke, dvs. at de lejlighedsvis skaffer sig mad på flere arter - katteloppen kan f.eks. stikke både hunde, katte og mennesker.
Formering
En voksen hunloppe kan lægge op til 8 æg i døgnet, som gerne klækkes efter 2-14 dage (2-3 dage ved stuetemperatur) og bliver til larver. Larverne forpupper sig efter ca. 2 uger, og klækker til voksne lopper almindeligvis efter ca. 3 uger ved stuetemperatur. Dog kan de ligge længe og vente i et sæsonbeboet hus, hvor de vil udklækkes, når der bliver sat varme på eller det bliver varmere i vejret - gerne om foråret. Æggene kan være lagt i revner og sprækker, f.eks. mellem gulvbrædder.
Loppen som smittespreder (vektor)
Bid kan i nogle tilfælde være årsag til en overførsel af sygdomsagenter som bændelorm og pestbakterier mellem mennesker og dyr.
Pest (Yersinia pestis)
Kan overføres via lopper ved at rotter, som er inficeret med denne bakterie, dør i bykloakker, hvilket får rotternes lopper til at søge mod mennesker og leve på dem i stedet og dermed overføre pestbakterien fra rotterne til mennesker.
Bændelormen (Dipylidum caninum)
Kan overføres af lopper, som indeholder ormens æg. Når loppen spises af f.eks. en hund - hunde bider lopper over med fortænderne - kan hunden blive inficeret. Mennesker - og oftest børn - kan blive smittet ved at indtage en inficeret loppe.
Følgende tegn tyder på lopper i huset:
- Kæledyret - hunden, katten, kaninen osv. - er mere urolig og klør sig mere end det plejer - ofte ved halepartiet.
- Man får røde, kløende stik efter at have været i kontakt med husdyr.
- Man finder sorte "korn" (loppeekskrementer) eller levende lopper på dyret - mest i nakkeområdet.
