Navnet på denne sygdom er relativt nyt; men sygdommen er i vækst i de industrialiserede lande. Sygdommens internationale betegnelse er MCS, der står for Multiple Chemical Sensitivity, hvilket betyder mangeartet kemisk overfølsomhed. Sygdommen kaldes også Duft- og Kemikalieoverfølsomhed og Kemisk intolerans.
Den har ikke status som registreret sygdom i WHO's internationale sygdomsregister, men i over 25 forbundsstater i USA er sygdommen anerkendt som svært invaliderende, hvilket indebærer, at ens arbejdsevne er nedsat mindst 50%.
Kemisk intolerans er ikke identisk med parfumeallergi, som er en kontaktallergi, der opstår, når en allergisk person kommer parfume på sin hud. Ved Kemisk intolerans kommer reaktionerne øjeblikkelig eller med en times forsinkelse, når blot vedkommende befinder sig i nærheden af andre menneskers parfumer eller andre markante dufte. Kemisk overfølsomme kan endog reagere på kemikalier i så svage koncentrationer, at de ikke kan lugtes.
I USA blev kriterierne for diagnosen MCS udstukket i 1999:
- Symptomerne skal være reproducerbare ved gentagne udsættelser for kemiske påvirkninger.
- Tilstanden skal være kronisk.
- Påvirkning med lave doser (lavere end tidligere eller normalt tolererede) skal resultere i manifestation af syndromet.
- Symptomerne skal lette eller forsvinde, når de kemiske påvirkninger fjernes.
- Reaktioner skal forekomme ved udsættelse for mange forskellige kemikalier, som ikke er beslægtede.
- Symptomerne skal involvere mange organsystemer.
Kliniske økologer mener, at man enten får MCS ved en kraftig kort påvirkning af et kemikalie - altså en form for akut forgiftning - eller at man kan blive kemisk intolerant ved længere tids påvirkning af mindre mængder kemikalier, hvilket bringer temmelig mange mennesker i farezonen.
Symptomerne fra Kemisk intolerans overlapper i nogen grad symptomerne fra Kronisk træthedssyndrom, Golfkrigssyndromet og Fibromyalgi.
Symptomerne er mange og forskelligartede, men de mest almindelige er træthed, kvalme, irritabilitet, influenzalignende symptomer, hovedpine, mavepine, slimhindeproblemer i øjne, næse og hals samt diarre. Desuden kan der optræde svimmelhed, hjertebanken, migræne, nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, astma- og bronchitis-symptomer, eksem, ledsmerter, trykken i kroppen, tømmermænds- og influenzalignende symptomer og depression m.fl.
Det er individuelt hvad man tåler, når man har MCS. Nogle er så stærkt invaliderede, at de må opholde sig i et beskyttet miljø og ikke kan forlade deres hjem eller opholde sig, hvor der er andre mennesker, dvs. køre med bus, gå i butikker, til koncert, i biografen, i teater, på restaurant osv.
Eksempler på stoffer, som er kendt for at kunne udløse kemisk intolerans:
- Terpener - flygtige duftstoffer fra planter.
- Fossile brændstoffer - dampe fra naturgas, benzin og petroleum.
- Kunstigt modnende frugter - Frugten udsættes for ethylengas, som fremmer modningen.
- Formaldehyd-produkter - kan findes i plastic, nylon, skumisolering, fernis, maling, rensemidler og hårbehandlingsmidler.
- Parfumer - kosmetik, deodoranter, parfumeret sæbe, neglelak, hårspray, rengørings- og vaskemidler samt skyllemidler.
- Tobaksrøg - indeholder flere tusinde kemiske stoffer.
- Pesticider - sprøjtemidler mod bl.a skadedyrsangreb.
- Tilsætningsstoffer - syntetiske farvestoffer og aromastoffer i maden.
- Klorholdigt vand.
Årsagerne til Kemisk intolerans er officielt ukendte, men der findes flere teorier: Man har konstateret forstyrrelser i kroppens evne til at omsætte visse røde farvestoffer fra blodet - de såkaldte porfyriner - hos 90% af de undersøgte MCS-patienter, men ikke i så store mængder, som ses hos mennesker med sygdommen porfyri. Mange MCS-patienter har for lidt mavesyre og mangler B-12 vitamin.
Den største opmærksomhed retter sig for tiden mod de såkaldte cytokrom P450 enzymer. Det er et enzymsystem, der er involveret i kroppens hormonomsætning og afgiftning, hvor de ændrer fremmede kemikalier, så de kan udskilles af kroppen. De findes i binyrerne, men mest i leveren. Vores evne til at afgifte f.eks. medicin, koffein og mange andre kemikalier afhænger af mængden af disse enzymer. Hvis afgiftningskapaciteten er nedsat, vil selv meget små mængder kemikalier opleves som en giftvirkning i kroppen.
Mange patienter med MCS oplever netop meget kraftige virkninger af selv meget små doser røg, parfume, bilos eller medicin. Nogle tåler overhovedet ikke medicin pga. overvældende bivirkninger.
I 1996 blev der introduceret en teori om årsagen til Kemisk intolerans. Den går ud på, at selve MCS-patienternes hjerne reagerer forkert på visse lugtstoffer. Sekunder efter at duftstofferne indåndes, vandrer kemikalierne direkte til hjernen, hvor nervesystemet reagerer med forskellige slags fejlfunktioner og betændelsesreaktioner.
Pga. enzymfejl dannes skadelige stofskifteprodukter, som bl.a. aminolævulinsyre (ALA), der er en nervegift, som vandrer over i hjernen. Her vil den endvidere reagere med de kemikalier, der er indhaleret gennem næsen og forårsage kemiske forandringer i kroppen.
Man ved endnu ikke om MCS er arvelig. Meget tyder på, at duft- og kemikaliefølsomme har en fejl i enzymerne cytokrom P450, som er afgørende for stofskiftet og afgiftningen af de fleste af de kemikalier vi dagligt udsættes for, og enzymerne spiller en vigtig rolle for produktion og omsætning af hormoner.
Et menneske med et lavt niveau P450 enzymer vil have en langt ringere evne til at afgifte indtagede som inhalerede kemikalier end personer med et højt niveau P450 enzymer, der står ved siden af og indtager og/eller inhalerer den nøjagtigt samme mængde kemikalier. Derfor bliver den ene syg og den anden ikke. Da der endnu er forsket meget lidt på området, er denne teori dog ikke bevist.
Der er - mærkværdigt nok - ikke mange tidligere rygere blandt duft- og kemikaliefølsomme. Men de få der er, som holder op med at ryge, får det mærkbart bedre. Der findes også få personer med MCS, som faktisk fortsætter med at ryge tobak. Den generelle holdning er dog, at man ikke skal forvente at få det bedre som MCS syg, hvis man er ryger.
Nogle mener, at MCS kan skyldes amalgam- og tungmetalforgiftning, indtagelse af medicin og/eller at mødre til børn med MCS har indtaget medicin eller har været udsat for andre skadelige kemiske stoffer under sin graviditet. Der er dog flere med MCS, hvis børn også senere har fået MCS, når de har overstået puberteten og altså ikke har lidelsen fra fødslen. Det er endnu uvist, om børnene har arvet lidelsen, om moderens MCS er begyndt under selve graviditeten, eller om både moder og foster har været udsat for kemikalier under svangerskabet, og således begge har udviklet MCS afhængigt af deres respektive immunsystem.
Forskning har vist, at børn fra fostertilstanden op gennem opvæksten er specielt udsatte for kemisk forurening, der i værste fald kan give skader for livet.
