Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Mæslinger

Mæslinger

Mæslinger er en klassisk børnesygdom med feber, forkølelsessymptomer, tør hoste, røde øjne, lysskyhed, evt. små gråpletter i munden, hævede lymfeknuder og de karakteristiske røde pletter på huden.

Mæslinger er en meget smitsom virusinfektion, der smitter, når man indånder mikroskopiske dråber fra en syg persons udåndingsluft og nysen - ligesom ved forkølelse og influenza. Fra selve smitten til sygdomsudbrud går der gerne 10 - 12 dage. Mæslinger smitter 4 dage før udslættet begynder. Når man er smittet formerer virus sig i kroppens lymfevæv.

Sygdommens første stadium begynder med feber, forkølelse, tør hoste, ondt i halsen og lysoverfølsomhed. Der kan komme udslæt i munden, øjenbetændelse, bronkitishoste, hovedpine, appetitløshed og opkastninger, hvorefter feberen klinger af.

Andet stadium kommer efter ca. 3 dage, hvor de karakteristiske udslæt dukker op med små rødviolette pletter, som begynder ved hårgrænsen, breder sig til resten af kroppen for senere at flyde sammen. Barnet bliver gerne irritabelt. Temperaturen stiger igen. Når udslættet er på sit højeste, klinger symptomerne af, og barnet bliver rask igen. Har man haft sygdommen, er man immun hele livet.

Immunsvækkede børn kan som komplikation få mellemøre- eller lungebetændelse en uges tid efter udslættets fremkomst. I sjældne tilfælde kan der optræde hjernehindebetændelse.

Ved såkaldte subkliniske mæslinger smittes man med mæslingevirus, hvorefter kroppen producerer antistoffer, som giver immunitet, men man gennemløber ikke selve sygdomsforløbet.

Danske børn tilbydes vaccination mod mæslinger når de er 15 måneder gamle og igen når de er 2 år.
Sygdommen giver livslang immunitet, hvorimod man godt kan få mæslinger, selvom man er vaccineret.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: