Menstruation betegner at en pige er kønsmoden og altså frugtbar. Ordet menstruation kommer af det latinske menstruus, der betyder månedlig. Det er meget forskelligt, hvornår den første menstruation begynder. Det afgøres både af genetik og miljø. Menstruationen begynder oftest i 13 års alderen, men det anses også for at være normalt, hvis den begynder mellem den unge kvindes 10. og 17. år.
Processen fra ægmodningen begynder, til slimhinden afstødes, kaldes en menstruationscyklus. Gennemsnitslængden på en menstruationscyklus er 28 dage, men alt mellem 21 og 40 dage anses for at være normalt.
Hver måned modnes et æg i den ene af den frugtbare kvindes to æggestokke, hvorefter det løsner sig fra æggestokken (ægløsning) og fanges af æggelederen, som med sine fimrehår fører ægget mod livmoderen. Denne proces tager 5 dage.
I den første halve snes dage før en ægløsning gennemgår livmoderslimhinden en forandring, hvor blodkarrene vokser og slimhinden bliver tykkere og fyldes med blod, så den kan være parat til at modtage et evt. befrugtet æg. Ægget skal kunne sætte sig fast i slimhinden og udvikle sig til et foster.
Hvis ægget ikke er blevet befrugtet, bliver den fortykkede slimhinde afstødt 14 dage efter ægløsningen, hvor den forlader kroppen gennem livmoderhalsen og skeden sammen med det ubefrugtede æg og noget blod. Blodtabet ved disse blødninger ligger omkring 40 - 60 ml., men nogle mister faktisk mere blod. En blødningsperiode på 5 dage er meget almindelig, men den kan også vare 2 - 7 dage.
Hele processen styres af hormoner, hvor østrogen får livmoderhalsens kirtler til at udskille slim og stimulere væksten af skedens slimhinde, medens progesteron stimulerer livmoderens kirtler og fremmer væksten af brysternes kirtelvæv. Før og under menstruationen forekommer der mange stofskifteforandringer og ændringer i hormonbalancen, som giver mange kvinder ubehagelige fysiske og psykiske symptomer.
Menstruationens cyklus har en indflydelse på kvinders fysiske og psykiske tilstand, men er omvendt også meget påvirkelig af fysiske og psykiske forandringer. Hormonbalancen kan faktisk blive forstyrret af forskellige stressfaktorer som bekymringer, nervøsitet, chok, nyt arbejde, overanstrengelse, personlige konflikter, rejser, slankekure, medicin, ændringer af prævention, blodsukkerubalancer, spiseforstyrrelser og anden sygdom, der kan medføre forskellige menstruelle forstyrrelser.
De vigtigste menstruationsforstyrrelser er:
- Manglende menstruation (amenorre) - Udeblivende, forsinkede og/eller svage blødninger.
- Smertefuld menstruation (dysmenorre).
- Uregelmæssige blødninger (metrorragi eller oligomenorre).
- Kraftige og langvarige blødninger (menorragi).
En piges allerførste menstruation kan komme sent og derfor give en forsinket pubertet. Hun bør senest få sin første menstruation, når hun er 18 år gammel, ellers kan den udeblevne menstruation være et tegn på spiseforstyrrelser eller andre sygdomme. Har en pige over 14 år ikke endnu mærket nogen tegn på kønsmodning, kan det være en god idé, at hun bliver undersøgt af en læge for at sikre sig, at alt er, som det skal være.
Unge, tynde piger, der dyrker meget sport eller styrketræner, kan godt opleve en senere kønsmodning. Det er uklogt at ignorere tidlige blødningsforstyrrelser. De kan være vigtige advarselstegn på f.eks. forstyrrelser i hormonproduktionen, som styrer forplantningsorganernes funktioner.
Menstruationer ophører selvfølgelig, hvis man er blevet gravid, og den udebliver ofte ved amning. Udebleven eller forsinket menstruation er faktisk meget almindeligt i puberteten, hvor unge kvinders hormonproduktion endnu ikke er kommet i balance.
Også frugtbare kvinder, som ellers har en regelmæssig menstruation, oplever at deres blødninger bliver forsinket eller udebliver, enten fordi de simpelthen er gravide, er ophørt med at tage p-piller eller har en eller anden hormon-ubalance.
Menstruationerne bliver generelt mere sjældne hos kvinder, som nærmer sig overgangsalderen (klimakteriet) - hvor menstruationen fuldstændigt ophører - og bliver begge æggestokke ødelagt, er livmoderen underudviklet eller fjernet ved operation, stopper menstruationerne også.
Den mest almindelige grund til at menstruation udebliver, er dog at der sker en sammenklæbning af livmoderhulens vægge eller af livmoderhalskanalen, som kan opstå pga. infektion eller mange udskrabninger i forbindelse med graviditet og abort.
En del kvinder har sygdommen Endometriose, som kan være meget smertefuld under menstruationen. Ved endometriose findes der af ukendte årsager livmoderslimhinde udenfor livmoderen. Se denne.
Udebleven menstruation
Er ikke i sig selv farlig, men fungerer menstruationen ikke som den skal, er det selvfølgelig svært at blive gravid. Udebliver den i længere tid, kan det også være et symptom på f.eks. funktionsforstyrrelser i æggestokkene, hypofysen eller hypotalamus.
Ved udebleven menstruation dannes der ikke noget progesteron, og hvis kroppen kun producerer østrogen, uden at der findes progesteron, kan denne hormonubalance på længere sigt - især hos overvægtige, kvinder med sukkersyge eller for højt blodtryk - føre til kræft i bryster og livmoderslimhinde.
Manglende blødninger eller for svag menstruation
Kan - foruden psykiske og ernæringsmæssige årsager - skyldes betændelser i kønsorganerne, være en følge af udskrabninger og endelig skyldes underernæring og vitaminmangel.
Smerter ved menstruation
Kan være meget forskellige. Krampelignende smerter i menstruationens første år er helt normale tegn på hormonforandringerne. De trækkende smerter kan opstå i livmoderen, fordi livmoderslimhinden hver måned producerer stoffet prostaglandin, som under menstruationen får livmoderens muskler til at trække sig sammen og udstøde væske og væv.
En stor mængde prostaglandin medfører sammentrækninger og kramper i livmoderen. Dette føles som stærke krampelignende smerter dybt i underlivet og over lænden, der kan stråle ned i lårene, hvilket mest opstår hos unge kvinder, der ikke har født.
De fleste oplever en murrende smerte over lænden og i nederste del af maven. Menstruationssmerter kan også skyldes forstoppelse, betændelse i kønsorganerne, fibromer (godartede bindevævs-svulster) og endometriose s.d.
Uregelmæssig menstruation
Er et varierende antal dage mellem menstruationerne, skift mellem mindre og kraftige blødninger samt skiftende varighed af blødningerne. Disse uregelmæssigheder kan have temmelig mange årsager: Betændelsestilstande, sår på livmoderen, fibromer, polypper eller kræft, abort, graviditet udenfor livmoderen eller misdannelse af moderkagen.
Nogle kvinder har uregelmæssige blødninger i hele den frugtbare alder, fordi deres hormonbalance aldrig er blevet stabil. Uregelmæssige blødninger efter en graviditet eller en abort skyldes ofte, at livmoderen indeholder rester af moderkagen. Pletblødninger mellem menstruationerne kan være et tegn på uopdaget graviditet og tidlig abort, og de bør få en til at gå til læge eller gynækolog.
Kraftig menstruation
Når blødningerne varer længere end 5 dage, eller når man bløder meget, kaldes dette for kraftig menses. Både unge kvinder, der endnu ikke har fået regelmæssig menstruation og kvinder, som nærmer sig overgangsalderen, oplever at få kraftige blødninger. De kan være forårsaget af mange af de samme årsager, som skaber uregelmæssige blødninger, de kan komme efter isættelse af en spiral, og de kan skyldes en forstyrrelse i hormonbalancen.
Kraftige blødninger er besværlige og upraktiske og kan på længere sigt føre til blodtab og måske blod/jernmangel, fordi kroppens jernreserver kan blive tømt med blødningerne. Kraftige blødninger kan bl.a. skyldes mangel på mineralet mangan.
Ubehagelige symptomer
I forbindelse med menstruation kaldes disse for præmenstruel spænding, præmenstruelt syndrom eller PMS. De opstår mest i forbindelse med ægløsningen umiddelbart inden menstruationen, eller de viser sig på forskellige tidspunkter i løbet af menstruationscyklusen.
Forskellige faktorer kan fremkalde PMS, nogle er vigtigere end andre, f.eks. kan de hormonelle svingninger der finder sted i løbet af menstruationsperioden - mest i sidste halvdel - fremkalde PMS symptomer.
Rigtig mange kvinder er derfor generet af:
- Psykisk ubalance; irritation, pirrelighed, oprevethed, nervøsitet, træthed, ulyst, let til gråd og depression.
- Spændte og ømme bryster, hovedpine, ømhed i underlivet og over lænden, rygsmerter samt uren hud.
- Forstoppelse, opkastning, oppustet mave, diarre og måske vægtstigning på grund af væskeophobning i kroppen.
- Kvalme, madlede eller trang til bestemte fødevarer - særligt salt og sød mad (kulhydrater).
Mere sjældne symptomer som besvimelsesanfald, hjertebanken, hysteri, kramper, melankoli, migræne og tilbøjelighed til at tilbageholde sin vandladning kan opstå i forbindelse med menstruation.
Kvinder, der ikke bevæger sig nok, kan få menstruationsforstyrrelser pga. af kredsløbsproblemer, der kan kendes på kolde hænder og fødder, som flere kvinder lider af end mænd.
Undersøgelser har vist, at kvindeligt tandlægepersonale har hyppigere menstruationsforstyrrelser end andre erhvervsgrupper, bl.a. fordi kviksølv blokerer folinsyrens funktioner, så der opstår folinsyremangel.
Sammenfattende kan menstruationsproblemer altså både skyldes kronisk forstoppelse, overanstrengelse, stress, mangler på vitaminer, mineraler og essentielle fedtstoffer, dårligt kredsløb, tungmetalophobninger (f.eks. fra tobaksrygning og amalgam), forstyrrelser i kønsorganernes udvikling, endometriose (se denne), hormonelle ubalancer og -sygdomme.
Kvinder, der har herpesinfektion, er ekstra udsat for at få herpesudbrud omkring menstruationsperioden. De bør være opmærksomme på balancen mellem aminosyrerne arginin og lysin i deres kost.
Kvinder med tendens til et svingende blodsukker, kan opleve større blodsukker- og hormonudsving omkring menstruationsperioden.
Nogle mener, at vestlige kvinders menstruelle gener skyldes en mangelfuld kost, som påvirker blodsukker- og hormonbalancen negativt.
Det er interessant, at mange kvinder fra forskellige asiatiske bjergegne ikke oplever de samme ubehagelige menstruations-symptomer som mange kvinder i de vestlige lande.
