Sprog
Søg

Forside / Helseproblemer / Migræne

Migræne

Halvsidig hovedpine, som skyldes en udvidelse af blodkarrene i hovedet. Smerten fra hovedpinen stammer fra forskellige områder, der omgiver hjernen, nemlig hjernehinden, blodkar og spændte eller forstrakte muskler i hovedbunden.

Et migræneanfald kan vare fra få timer og op til 72 timer. Ofte er det ledsaget af kvalme, opkastning, lys- og lyd-overfølsomhed, synsforstyrrelser og føleforstyrrelser i arme og ben. Symptomerne kan virke invaliderende, mens de står på.
Man mener, at migræne skyldes udvidelse eller sammentrækning af blodkarrene i hjernen. Ordet migræne kommer fra græsk "hemikrania" hvilket betyder "det halve af kraniet". Ca. 10 % af befolkningen har migræne, overvejende kvinder. Grunden til at kvinder oftere har migræne, kan skyldes et svingende østrogenniveau, og da vil migrænen ofte opstå i forbindelse med menstruationen.
Der kan være mange ting, der udløser en migræne så som stress, for lidt søvn, forstoppelse, tandproblemer, for meget sol, for lavt blodsukker, allergier og rygning. Mange forskellige madvarer kan udløse en migræne, specielt citrusfrugter, chokolade, ost, alkohol (især rødvin), gær og kaffe pga. af kaffens tyraminindhold.
Smerten stammer ikke fra selve hjernevævet, da det ikke indeholder følenerver. Den mest almindelige form for hovedpine, der ikke stammer fra blodkarudvidelse, skyldes spændinger. En sådan hovedpine skyldes spændinger i musklerne i ansigt, nakke eller hovedbund som et resultat af overbelastning, stress eller dårlig kropsholdning.
Adskillige kliniske undersøgelser har vist, at omtrent 70 % af personer med daglige hovedpineanfald lider af hovedpine, der stammer fra indtagelse af forskellige medikamenter. Mange undersøgelser har påvist, at flertallet af patienter med hovedpine bliver hjulpet ved at identificere og fjerne fødevarer, der giver allergiske reaktioner.
Fødeemner, der indeholder histaminer, kan ofte fremprovokere migræneanfald ved at virke blodkarudvidende. Det drejer sig f.eks. om chokolade, ost, øl og vin, som allerede nævnt.
Magnesiummangel kan også være skyld i hovedpineanfald, både når det drejer sig om migræneanfald, og når det er såkaldt spændingshovedpine.
Der findes en lang række andre faktorer, der kan medvirke til at starte et migræneanfald. Det kan f.eks. skyldes serotoninmangel, kemikalier (konserveringsmidler), nitrat, nitroglycerin, koffeinabstinens, følelsesmæssig belastning, hormonal ubalance, søvnproblemer, udmattelse, vejrskifte, overanstrengte øjne og arvelige forhold.
Hvis hovedpinen skyldes øget histaminniveau, kan årsagen også være B6 vitaminmangel og C vitaminmangel. Her kan Quercetin have en gavnlig virkning ved at forhindre frigørelse af histamin.

En anden teori går ud på, at hovedpine skyldes en mindsket energiproduktion i hjernens blodkar. Hvis dette er tilfældet, kan B2 vitamin have en gavnlig virkning, da B2 vitamin øger energiproduktionen i cellerne.

En genmutation på genet MTHFR der er involveret i migræne, forårsager samtidig forhøjet indhold af det sundhedsskadelige homocystein i blodet, som et B-vitaminkompleks (vitamin B6, folinsyre og B12) kan afhjælpe.

Shop-Produkter

Leder du efter et Shop-Produkt, kan du det søge det her: