Ved rejser til lande, hvor der jævnligt forekommer udbrud af miltbrand eksempelvis hos kvægbesætninger, bør man undgå kontakt med disse dyr og produkter fra disse.
Miltbrand behandles med antibiotika, og modtager man behandling inden 1 ½ døgn efter smitte, er sandsynligheden for helbredelse meget høj. Det bliver mere farligt, hvis behandling indledes efter at symptomerne er brudt ud.
Til at forebygge smitte er der fremstillet en vaccine, som sprøjtes ind i underhuden med måneders mellemrum, hvorefter der opfølgende gives en årlig vaccination. I Europa vaccineres normalt ikke for miltbrand, men militært personale, som skønnes at kunne blive udsat for smitte i felten, vaccineres. Der kan i øvrigt opstå en del bivirkninger fra denne vaccine.
Gasmasker yder generelt ingen beskyttelse mod miltbrandsporer. Til gengæld vil miltbrandsporer på huden kunne vaskes af med vand og sæbe. Sporerne vil især sætte sig de steder på huden, hvor der vokser hår.
I modsætning til, hvad mange måtte mene, er naturlige midler mod miltbrand ikke uden værdi. I særlig grad hvis man ikke har andet at behandle med. Det drejer sig om.
- Hvidløg: Tag det i koncentreret form som kapsler, pulver eller anden ekstrakt.
- C-vitamin: Infektioner med bakterier har vist sig at omsætte store mængder C-vitamin i kroppen, derfor kan man tilføre meget store doser uden at kroppen reagerer med diarré. Tilskud af C-vitamin går i øvrigt fint sammen med antibiotika. Det mindsker evt. bivirkninger og neutraliserer skader fra miltbrand-toksiner. Smitte med den farlige lunge-miltbrand vil sandsynligvis kræve op mod 200 g intravenøst natrium-ascorbat. I tabletform tages calcium ascorbat til diarrégrænsen.
- Gluthation: Modvirker de betændelsestilstande i kroppen, som infektionen forårsager.
- Lipoinsyre: Er en kraftig antioxidant, der kan reducere nerveskader forårsaget af giftstoffer.
- N-Acetyl Cystein: Er kendt for sin evne til at kunne afgifte kroppen for giftstoffer.
- Taurin: Muligvis fordi niveauet falder drastisk ved forgiftning.
- Melatonin: Der er materiale, som viser at tilskud modvirker miltbrand-toksiner. 5 mg før sengetid i milde tilfælde og 20 mg i svære tilfælde.
Endelig bør det ikke glemmes, at homøopatisk medicin også er anvendelig ved alvorlig smitte som miltbrand. Princippet med homøopatisk fortynding af sygdomssekreter anvendes i såkaldte nosoder, som er anvendt siden 1830´erne. Mange homøopatiske firmaer sælger Anthrax-nosoder.
