Mononucleose

Det rette navn for kyssesyge er mononucleosis infectiosa, da det drejer sig om en smitsom virussygdom, hvor der er nogle særlige enkernede celler i blodet, der farves på en bestemt måde. Tyskerne kalder sygdommen for drüsenfieber = kirtelfeber, da sygdommen også domineres af hævede lymfekirtler overalt i kroppen og af feber.
Sygdommen skyldes et særligt virus, Ebstein-Barr virus (EBV), som er et herpesvirus, der rammer mennesker. Det findes overalt i alle befolkningsgrupper, og hos børn forløber sygdommen oftest uden symptomer. I den vestlige del af verden har ca. halvdelen af alle haft sygdommen, inden de når teen-age alderen. Af unge og voksne udvikler mellem 25 og 70% den samling symptomer, som kaldes mononucleose, hvis de bliver smittet med Ebstein Barr virus.
Smitten overføres med spyt, så den er ikke særlig smitsom, hvis man altså undgår kys! Men der udskilles virus med spyttet i op til 18 måneder efter sygdomsstart og periodevist siden. Kyssesyge rammer hyppigst unge i alderen fra 14 til 18 år, altså netop en alder, hvor kysseriet florerer, men heldigvis bliver de færreste for gamle til at kysse. De fleste voksne har haft sygdommen, så der er ingen grund til at lade være med at kysse dem, man er glad for af angst for smitte.
Symptomerne er, foruden feber og hævede kirtler, en voldsom halsbetændelse med store
belægninger af mandlerne, som fremkommer 4-8 uger efter smitten. I begyndelsen er der ofte utilpashed, hovedpine, appetitløshed og kulderystelser. Der kommer ofte en leverpåvirkning, men der er sjældent leverskader efter sygdommen er overstået.
Hos ca. halvdelen af de syge er milten hævet. Der kommer også ofte forandringer i blodet med nedsættelse af antallet af normale hvide blodlegemer samt blodplader, men dette går normalt også over af sig selv i løbet af 3-6 uger.
Nogen får symptomer fra nervesystemet formentlig på baggrund af virusangreb af hjernen, lillehjernen og hjernenerverne. Hos langt de fleste forsvinder også dette af sig selv. I sjældnere tilfælde kan der udvikles svære, leukæmilignende blodforandringer på grund af svære forstyrrelser i immunsystemet. Disse forandringer rammer kun mænd og især de, der har et svækket immunforsvar.
Halsbetændelsen holder sig normalt i 5-10 dage og feberen i 1-2 uger, altså meget længere end ved en almindelig halsbetændelse. Hævelsen og ømheden af kirtlerne varer sjældent mere end tre uger. Mange virusbetingede sygdomme, og især mononucleose, er fulgt af en periode, hvor der kan være en udtalt træthed og besvær med at koncentrere sig, så en mindre del af de ramte kan få problemer med skolearbejde og studier i flere måneder efter angrebet.
Man kan finde frem til diagnosen ved at undersøge en blodprøve i mikroskop. Normalt er sygdommen meget karakteristisk, men der kan være god grund til at pode fra halsen, da der kan være tale om et kraftigt angreb af streptokokker, evt. oven i kyssesygen.