Vi har tre slags muskler i kroppen: Glat muskulatur omkring kroppens organer og blodkar, hjertemuskulaturen i hjertet samt skeletmuskulaturen. Sidstnævnte er den eneste muskeltype der er under viljens kontrol.
Musklernes hovedopgave er at trække sig sammen, men de kan også have andre funktioner i kroppen, bl.a. som venepumpe og temperaturregulering.
Træningsømhed
I takt med at skeletmuskler arbejder hårdt, vil cellernes indhold af kalium trænge ud i den mere natriumholdige væske omkring cellerne. Herved bliver musklerne dårligere til at modtage nervesignaler og dermed dårligere til at arbejde. Det er således ikke mælkesyre, der er ansvarlig for hårde, ømme og trætte muskler. Tværtimod tyder ny forskning på, at mælkesyren ligefrem beskytter musklerne mod den lammende effekt af kaliumtabet.
Det vil stadig være sådan, at øget træning giver større præstationsevne og mindre muskelømhed.
Her er planlagt en uddybende artikel.